kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

18.12.09

Susling goes climatic X

Hvad sagde jeg! Snak og ingen handling. Men nok et par runder til. Men man må sige, at det er positivt, at USA og Kina er seriøst på banen nu.

Og skal vi blive enige om, at Kongen af Herredet - lille Lars -på trods af sine nye habitter, ikke kan fylde dem ud? Det er måske nemt nok at tryne Herred-tinget år efter år. Men man kan ikke overføre den slags til storpolitik.

Jeg vil være en del af den store verden. Det har rent faktisk været en fornøjelse med alle de fremmede folkslag, jeg har mødt på min vej. I metroen, på rulletrapper, på gaderne. Det har suset og summet og det er pludselig gået op for mig, at jeg måske lever og bor det forkerte sted. Er ikke helt sikker, for det Danmark jeg holder af og har været stolt af i mange år, er der jo stadig et sted.

Men for pokker, hvor er det skægt at stå bag nogle kinesere og pludselig indlede en kort international samtale eller stå i en overfyldt metro med selvbevidste afrikanere, latinamerikanere, franskmænd og amerikanere og ikke føle sig forkert, snarere tværtimod. At se Greenpeace sejle gennem havnen med store bannere. At være vidne til Greenpeaces happening i anakronismistan. At Bubber bliver anholdt! Ha, ha...Gang i gaden. Det er lige mig.

Her bliver da helt stille bagefter. Næsten for stille.


Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Claus Toksvig, er han egentlig død?)