kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

12.12.09

Susling går et øjeblik i zen-mode

Jeg hørte noget i går, som berørte mig dybt. Jeg har ikke lyst til at komme ind på, hvad det er, men jeg kan sige så meget, at selv om jeg normalt gerne vil være en handlingens dame, så er det her et af de tilfælde, hvor jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op. Hvordan man kan hjælpe.

Nå, men det, jeg hørte, fik mig til at tænke på, at man skal huske at være taknemmelig engang i mellem. Lissom lave sig en lille statusliste med det, som man er glad for og ja taknemmelig for.

F.eks. er jeg dybt taknemmelig for, at jeg har min mand. Jeg er endnu mere taknemmelig for, at jeg har hans kærlighed.

Jeg er taknemmelig for, at mine unger trives og har råstyrke til også at klare modgang. F.eks. sagde Skummisen i går: "Mor, for første gang i lang tid er jeg rigtig glad!"

Jeg er taknemmelig for, at Gammel-Moster har det godt og skal hjem til sig selv på mandag. Da jeg tilbød at komme og hjælpe, sagde hun med et lille gnækkende fnis:"Jeg tror, vi denne gang tager det på det offentliges regning." Men hun mumlede også, nærmest henvendt til sig selv:"Gad vide hvor længe endnu man ville kunne gøre det?"

Jeg er taknemmelig for, at mine underboer er begyndt at fyre - endelig. Men vi har også kørt en kuldekamp mod dem. Ja, vi har nærmest prøvet at fryse dem ud. De sparer nemlig som ind i helvede og så er det os, der skal betale regningen.

Jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet har radiatorer, jeg kan skrue op og ned for og at jeg har et badeværelse. Det tror jeg aldrig jeg holder op med at være. Det er nemlig ikke en selvfølge og jeg husker stadig min ungdoms lille slumlejlighed, hvor ilden i petroleumsovnen blafrede, vi tog bad i en balje og vinduerne var dekoreret med isblomster.

Jeg er taknemmelig for at jeg er her - lige her - og ikke bliver ædt op indefra af vrede og fortrængte traumer. At der egentlig ikke er nogen, jeg er vred på og at jeg har fået evnen til at tilgive og forstå andres bevæggrunde og mønstre. De må jo leve med sig selv, som de nu bedst kan, så passer jeg mit. (Fået og fået er nok så meget sagt, mere noget jeg har arbejdet mig frem til gennem årene.)

Jeg håber også, at I andre har meget at være taknemmelig for.

PS. Pladderballeindlæg - I know - men den slags skal jo også til en gang i mellem, sku' jeg mene.

Etiketter: ,

2 Comments:

At 12/12/09 11:45, Blogger anjoe said...

Pladderballeindlæg kan jeg godt lide, og jo jeg har masser at være taknemmeligt for. De ting glæder mig dagligt og sørger for, at farven ikke kan blive sort, selv når den ellers truer med at snuppe overtaget ;-)
Rigtig god weekend, Susling!

 
At 14/12/09 08:00, Blogger Zette said...

Jeg kan li dit indlæg. Og jeg hader mennesker, der tager alt for givet, aldrig sætter pris på noget som helst, aldrig bliver tilfreds, altid synes, at græsset er grønnere på den anden parcel og som i det hele tage ikke kan nyde livet. Så ros til dig for det gode indlæg. Det gør glad, og glad er godt!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home