Susling goes climatic VIIII
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hele klimaproblematikken og da slet ikke de finere nuancer. (Selv om det da vist er blevet en folksport, at mene noget uden at have sat sig ind i detaljerne.) Men altså et eller andet siger mig, at det er meget godt, at man ikke når frem til en klimaaftale i denne omgang. Jeg tror, det ville være gået hen og være blevet en sovepude. Et NU HAR VI JO VEDTAGET DET HER, så hold-kæft-boljse. Og imens så bliver tilstandende værre og værre. Jeg tror, at verden som helhed skal gå endnu mere radikalt til værks, end der var lagt op til, og det er der så en mulighed for de næste år.
Til gengæld må man da nok konstatere, at nu, mens verdens øjne har hvilet på det lille Herred, så har vi formået, at vise os fra vores bedste side. Lidt knippelsuppe, lidt rodet formandskab og ikke så smarte oplæg til forhandlinger. Jamen er det ikke stort!
Personligt har jeg nydt, at verden har været her og at medierne har været mere berigende og interessante end normalt. Men jeg mærker allerede, hvor det bærer hen af igen. Lidt snekaos, lidt julefred, lidt bandekrig, lidt burkasnak og en hel masse DF'ere på skærmen. Indrøm det. Det har været dejligt befriende, at se andre ansigter og for en gang skyld høre kloge mennesker udtale sig.
Og lad mig i den forbindelse citere Vivienne Westwood: "Buy less clothes. Think each time: Do I really need this outfit?"
Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Kan simpelthen ikke komme i tanker om, hvad ham den lækre hedder. Hedder han Rasmus Tantholdt?)
2 Comments:
Ja, jeg må jo erklære, at jeg er én af dem, der stærkt håber på, at der ikke kommer nogen aftale. Ihvertfald på baggrund af så lave ambitioner. Det ville være noget nær katastrofalt. For så ender det netop med en hvilepude og et hold-kæft-bolsje. Så kan man slappe af - 'for vi har jo en aftale' - alt i mens havene stiger om ørerne på os. Der skal afgjort meget mere radikale ting på bordet. Hvad nytter det at sætte sig på tværs på grund af angst for tabte arbejdspladser? Arbejdspladser er ligesom ganske irrelevante, hvis vi ikke kan bo på kloden...Og hvorfor ikke finde på i stedet for - jeg mener, der er jo masser af jobs skjult i teknologi osv. omkring klima. Man er stadig mest optaget af kroner og øre - og har endnu ikke fattet, at man ikke kan bruge det til nogetsomhelst, hvis kloden står af. Og uh ha - 'os I-lande vil ikke betale for U-landene'. Jamen venner: det er bl.a. I-landene, der er skyld i U-landenes svineri - og de er hårdest ramt på både pengepung (det er jo u-lande) - og i forhold til klimaforandringer. Så det er planken ud - I-landene må bare betale så. For gu har vi pengene - det er mere viljen, der mangler der. Mener jeg.
Jeg sætter min lid til folket - verdens ledere - tja. De taler og taler - og der sker ikke en bønne. Men folket! Os - dig og mig. Vi gør forskellen. Det handler jo bare om at tænke sig om. Og det er folk begyndt på - så det skal nok give sig. Men ting tager tid.
KH Gittemay
Enig! Jeg tror dog på at visse ledere er ansvarlige. Det gør jeg altså. Men det er nok i sidste ende, dem, der står med det realpolitiske ansvar, der eksekverer i sidste ende, f.eks. borgmestre.
Send en kommentar
<< Home