Susling goes climatic VIII
Jeg begynder at blive alvorligt bekymret for, om jeg er ved at udvikle en tinnitus, der lyder som politisirener garneret med helikopterlyde. Der var nu ellers bemærkelsesværdigt stille i byen i går, så'n demomæssigt set. Til gengæld var der så stort besøg af "The Gouvenater", ikke at jeg var inviteret med.
Jeg havde faktisk heller ikke tid, for jeg sidder dybt begravet i en opgave, som skal ud af døren nu. Ellers kommer julen helt bag på mig. Den er jo klassisk, den med, at man går i seng d. 1. december og pludselig, så sidder man søvndrukken en mørk vintermorgen og opdager, at kalenderlyset er brændt ned til nr. 16.
Kan forøvrigt forstå, at der er skandale i Bella Centeret. 1oo-vis af akkrediterede må vente i timevis på at blive lukket ind, hvis de overhovedet bliver lukket ind. Det er da ikke særligt tjekket og jeg begynder faktisk, at tænke om DK overhovedet er gearet til at lege med de store?
Læste forøvrigt, at vores royale Frederik også er med på klimabølgen. Han lærer sine drenge ikke at børste tænder med vandet løbende. Nå, dada. Går de så også alle rundt med store sweatre og sutsko, fordi de sparer på varmen? Kan se Magrethe for mig iført tiara og norsk sweater.
Nå, men i dag er der vist lagt op til store demonstrationer ved Bella Centret. Jeg håber og beder til, at de ikke som sædvanligt forlænger festen på Christianshavn.
Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Simi Jan er hamrende cool)
Etiketter: Betragtninger, Hverdag, klima
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home