kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

26.12.09

Susling om at tage sig selv seriøst

Sol over Gudhjem og lidt København. Skøjteløberne på den anden side af havnen på den nyanlagte skøjtebane, der næsten gør det ud for en nisselandsby størrelse large, set gennem mine stuevinduer. Praktisk, at man ikke sådan behøver at arrangere den slags mere. Mennesker på gaden og en by, der er begyndt at summe igen og en jul, hvor jeg for alvor kan mærke, at mine børn er blevet store. Ingen gaveplagning og en hånd med til forberedelse af julemaden.

I dag er vi vågnet op og jeg er kommet ud af nattøjet. Ovnen er ved at blive renset, så jeg kan bage brød og en vaskemaskine tøj står og snurrer. Jeg er meget tilfreds med sådan, at have taget julen i egen hånd. Men jeg ved også, at januar lurer. Med lidt mindre på kontoen, end der bør være og 12 spritnye måneder, der står og skriger mig ind i ansigtet. "Brug mig, brug mig!" hviner de og det må jeg så tage stilling til. Man skal jo for dælen bruge sit liv og helst ordentligt. Få suget alt ud af de timer, man nu har fået tildelt. Men det tager jeg fat på, når julelimpodage og overforbrug er forduftet.

Etiketter: ,

1 Comments:

At 26/12/09 18:34, Anonymous Anna said...

Du behøver nemlig ikke at gøre det nu; limpodagene varer ved lidt endnu.

(og tak for inspiration, nu snurrer min ovn også :) )

 

Send en kommentar

<< Home