kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

6.1.10

Susling i spørgehjørnet

Selv om man er stærkt på vej mod tallet 46 på livets kalenderlys, er det jo ikke sådan, at man har fundet den komplette indsigt og afklarethed. Bevares, der er da ting, jeg tager ret let på efterhånden. F.eks. at jeg ikke er perfekt og heller aldrig bliver det, så hvorfor stræbe efter det. Jeg lider også i tiltagende grad af deja vue, som kors, det har man da set/hørt/oplevet før. Det sidste skulle så i øvrigt være lidt af alderens svøbe. Det, at man ikke ser verden som ny mere. Bare noget af samme skuffe i et nyt år, nyt årti osv. Det er i øvrigt fra samme skuffe, man finder tendensen til at huske noget, som var det igår og så er det 10 år siden!

Nå, men meningen var nu ikke at gammelmimre. Mere noget med, at jeg da stadig kan undre mig:

  • Efter julens eksesser, og jeg har da ikke sådan holdt mig tilbage, har jeg faktisk tabt mig og kan spænde bæltet en tak ind. Øhhh,lidt sært.
  • De er sneet inde i Jylland. Det har jeg aldrig prøvet. I hvertfald ikke i København. I Østrig selvfølgelig, men der sneer man ikke rigtig inde. Man tager bare overtøjet på og starter bæltekøretøjet. Det er hverdag. Hvordan mon det er at sne inde?
  • Hvorfor lader danskerne som om, der ikke er nogen økonomisk krise? Vi er faktisk i gang med en af de største økonomiske nedture i fredstid og det går meget dårligere i Danmark end i vores nabolande? Hvorfor er danskerne så fabelagtigt gode til at lukke øjnene for realiteter?
  • Hvorfor er DF'ernes brokkementalitet pludselig ophævet til en politisk dagsorden?
  • Hvorfor får jeg mindelser om filmen "The minority report", når jeg hører om, at man nu kan blive arresteret og sendt ud af landet på forventning om en evt. forbrydelse? (Ai, det er klart. Filmen handler jo netop om, at opspore forbrydere, før de begår en forbrydelse.) Men hvorfor er der ikke flere, der råber op og protesterer? Det næste ku' jo være, at man ku' blive arresteret præventivt, fordi man havde tænkt sig at gå med til en klimademo eller en velfærdsdemo.
  • Hvor fanden ligger arbejdsmarkedet egentlig henne? Og hvor har man gemt de nu over 12.000 arbejdspladser, der er forsvundet?

Etiketter:

5 Comments:

At 6/1/10 13:25, Blogger Gittemay said...

Det kender jeg godt :-)
Ja, vi er jo så jyder - og sneet inde. Og det er faktisk lidt fedt :-).
Resten af dine punkter kan jeg kun tilslutte mig - og undre mig tilsvarende over. Og den undren ledsages så af en tiltagende kvalme og bekymring over udviklingen. Især i forhold til udviklingen omkring udvisninger/arrestationer. Udvikling er måske så stort et ord - for vi taler vist om afvikling. Afvikling af demokrati og retssamfund. Og jeg fatter slet ikke, at folk ikke kan se det. Dér er jeg s'gu godtnok blank. Jeg mener: hvor tydeligt vil man have det? Hvor grelt skal det blive, før folk ser?. Dét tør jeg slet ikke tænke på.
Arbejdspladserne...de er nok sneet inde :-)

KH Gittemay

 
At 6/1/10 16:25, Blogger Zette said...

At kunne undres er ret fantastisk. Bliv ved. Og lige det med DF undrer også mig, ham der peter skråtop, er virkelig styg, når han sådan er på skærmen i tide og utide med sine populistiske ikke-holdninger, kan han blive udvist for dumhed?

 
At 6/1/10 16:35, Blogger susling said...

Spørgsmålet er: Kan man blive udvist præventivt for dumhed? Kan man måske ovenikøbet teste prænatalt for dumhed og herefter skibe dem af til en afrikansk ø? Eller måske Somalia?

 
At 6/1/10 18:31, Blogger Gittemay said...

Det ville da være synd for dem i Somalia. De har det jo stygt nok forvejen :-). Svalbard ville måske køle dem/ham lidt af - men på den anden side går jeg jo ikke ind for, at man forurener verden :-)

KH Gittemay

 
At 6/1/10 18:52, Blogger susling said...

Ok!Klar pointe. Måske bevæger vi os så ud i noget med eutunasi å så'n? Det holdt man sig jo bestemt ikke tilbage for i gamle dage. Har selv en grand tante, der var så uheldig at bo i Wien og endnu mere uheldigt, at hun led af epilepsi. Puf! Og så var problemet løst.

 

Send en kommentar

<< Home