kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

4.1.10

Suslings kamp for at penetrere jobmarkedet

Ih, altså! Der var en sød dame, der lagde en kommentar igår om, at hun håbede vi mødtes igen, fordi hun synes mit bekendtskab var berigende. Nøj og mange tak for det.

Jeg håber så også bare, at modtagerne af punkt nr. 4 på min to do-liste, synes det samme.
For ja, nu sidder jeg her sgu igen og tamper løs i tasterne med det lille spage håb om at slippe igennem nåleøjet og få den ære at tjene til dagen og vejen.

Nu sidder der så nok nogle blandt jer, der tænker:"Hvad fanden er der galt med hende? Hun må jo være en umulius." Men det kan jeg forsikre jer om, at jeg ikke er. Faktisk har jeg flere gange været tættere end et ku...hår på at blive lukket ind i de hellige haller. Og som min job coach siger:"Du vil være en berigelse (der var den igen!) for en hver dynamisk og moderne arbejdsplads." Jamen, jeg takker da pænt. Men for fanden, hvor ligger der lige sådan en? Skal man tro jobannoncerne, så er det jo alle sammen dynamiske og moderne virksomheder. Bare så underligt, at når man ringer op for at spørge kvalificeret til en stilling og stillingens indhold, så er det jo nærmest som at tale med døden fra Lübeck. F.eks. den her:


"Ja, altså! Du skal jo kunne noget med kommunikation. (Æh, det drejede sig om en kommunikationsmedarbejderstilling.)
"Ja, selvfølgelig. Men hvad stiller I af specifikke krav? "
"Ja, vi ser jo gerne, at du kan skrive (Æhm, hvordan laver man formidling uden at kunne skrive?)
"Jo, ja, men er der f.eks. særlig fokus på webdelen?"
"Web?, Hvad mener du?"
"Ja, altså internettet. Hjemmesider og så'n." (Jeg er så småt holdt op med at sige websted til folk. De er lidt mere med, når man siger hjemmesider. I visse tilfælde må jeg gribe til ordet Home page, selv om det er noget vrøvl.)

Og sådan kunne jeg blive ved. Men det vil jeg spare jer for. Pointen var, at manden i den anden ende af røret, der stod som kontaktperson, ikke anede en skid om, hvad stillingen indebar. Behøver jeg at sige, at jeg ikke beriger dem med min personlighed?!

Og sådan opløftet er min arbejdsdag skudt i luften.

Velkommen til hverdagen!

Etiketter: , ,