Susling en helt almindelig hverdag

Isen pakker sig tættere og tættere i havnen og kanalerne på Christianshavn. Det er mange år siden, jeg sidst har set dét. Isen er dog ikke tættere end at forbipasserende både og skibe danner sejlrender i den grødede overflade på havnens vand. Der skal meget til, at vandet uden for mit vindue fryser. Men med solen strålende ovenover og de glade skøjteløbere på den modsatte side, så er det præcis sådan et vejr, jeg sætter pris på. Høj, klar og tør klingende frost, der giver røde kinder, når man er udenfor.

Selv sidder jeg veltilfreds her med nyfarvet hår og nyklippet pandehår og skal for første gang i lang tid skrive en ansøgning til et job, jeg virkelig gider. Måske får jeg det ikke, måske kommer jeg ikke en gang til samtale, men det er en fin ansøgning at skrive, fordi jeg er motiveret. Da jeg viste jobbet til min job coach i går, blev han helt begejstret og udbrød, at det var da lige mig. Da jeg gik efter min session, var jeg lige ved at give ham et kram. Jeg tog mig dog i det. Man kan sgu da ikke kramme sin job coach. Især ikke, når vi vist begge samtidig skal holde os tilbage for ikke at komme til at flirte. Meget weird situation. Men den slags sker jo.

Ellers triller det bare derudaf. Ungerne er søde på teenagemåden, min mand er dejlig varm under dynen og jeg har taget - eller næsten taget- hul på et af mine nytårsforsætter. Det er ret banalt på damebladsmåden, men nu vil jeg altså tabe mig. Jeg har en gang vejet 58 kilo og havde ingen problemer med at holde vægten. Jeg må vel for fanden kunne komme derned af igen. Skumfidusen siger nu, at jeg ligner de andre mødre- altså de pæne af dem, understregede hun. Men det ved jeg egentlig ikke om jeg gider - ligne de andre midaldrende mødre. Jeg er nemlig så træt af at være truntet. Jeg vil have mit gamle jeg igen. I hvertfald så meget, at jeg kan lukke mine læderbukser og godt kan tillade mig at hoppe i en top uden at bekymre mig om mormorarme. Det kunne også være rart igen at kunne dyrke yoga og lave Klovnen uden, at bryster og mave dingler hen over ansigtet.

At nå det mål kræver en indsats, så nu tager jeg en af mine truntede bekendte under armen og så går vi sgu sammen ned i fitnesscentret. Så kan vi stå der og grine til hinanden højrøde i hovederne i vores udvaskede joggingbukser og for små t-shirts.

Ønsk mig god vind og vægttab!