Susling på fit-trip

Fjerdedagen med fitness (jeg tog lige to dage i rap) og jeg kan vist roligt kontatere, at hvis jeg på noget tidspunkt var i tvivl om, om jeg stadig har muskler, så er de der endnu og de lider, de små forsømte stakler. F.eks. margrethe-musklen og mine biceps.

Jeg var forøvrigt derovre på et nyt tidspunkt og det er nok ikke et tidspunkt, jeg vil dyrke fremover. Det var nemlig "Bad Boy hour". Store mænd med store muskler og mange, mange, mange tato'er. Det følte jeg lissom ikke rigtig gik i spænd med mine truntede husmorsceancer på cross traineren eller ved den der triceps/biceps ting, hvor jeg max. kunne løfte 25 kg. Ikke, at der er nogen, der generer nogen. Den slags gør vi ikke. Men det var lissom bare ikke min scene og jeg blev lidt træt af hele tiden at skulle løfte vægtpinden fra 100 kg. til 20 og så alligevel skulle hive desperat og højrød i hovedet i alle de snore og håndtag og stænger, sådan nogle monstrumer er udstyret med, for at løfte bare en smule af de dersens jernplader.

Men jeg giver fanjensme ikke op! Det her er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i meget lang tid og drømmen er jo, at jeg igen kan genkende min krop og vinke goddag til folket uden at overarmene flapper. For i virkeligheden er 45 jo ingen alder eller rettere alderen, hvor man stadig kan nå at rette op på ting og at ændre kurs. Og det er lige præcis det, jeg har sat mig for. Såvel fysisk som arbejdsmæssigt. 2010 - here I come!