kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

16.1.10

Susling om navne

Tænk, hvis man hed Bob. Eller Bruce. Eller Laila eller Linda. Hvis man nu f.eks hed Linda Jensen, ville ens liv så se anderledes ud? Der er der nogen, der tror fuldt og fast på. Kan I f.eks. huske den mor, der kæmpede for, at hendes dreng skulle ha' lov til at hedde Christophpher? PH PH!! Hun var så vedholdende (grænsende til det sygelige, hvis I spørger mig), at hun vist endte med en eller anden dom.

Der var også en i min pure ungdom - Hanne eller Anne hed hun vist, i hvertfald et helt almindeligt navn - der ville ændre sit liv. Det gjorde hun ved at få navneforandring. Til - og hold nu fast - Alice.
Jeg kan godt huske, hvad jeg tænkte den gang. Jeg tænkte:"Altså, hvis man går så langt som at skifte sit døbenavn ud i den tro, at lykken herefter venter lige om hjørnet, så kan man da som minimum vælge et navn med noget goddav i! Det er der da ikke rigtig i Alice." Goddag, jeg hedder Alice.


Men navne er vel egentlig noget sært noget. Min søn kom en gang op fra legepladsen, han har vel været omkring 4 år, og proklamerede, at han havde mødt en ny dreng, der hed Benny. Vi undrede os godt nok lidt, for hvem ville kalde sin søn Benny? På den anden side er folk jo lidt til den skæve side her, hvor vi bor, mine børn har da i hvertfald gået i skole og børnehaver med Røskva, Sol, Sixten, Kiwi, Kiri, Perle, Graham-Alexander osv. Så det der med Benny kunne jo være meget muligt. Den nye ven viste sig så at hedde Mikkel. Da jeg spurgte min søn, hvorfor han så kaldte ham Benny, svarede han:"Han lignede en Benny."
Så fremover hed den nye ven
Benny-Mikkel. Det kunne hans forældre godt forlige sig med. De synes faktisk, at det var lidt skægt.

Men når nu man sådan lige kan skifte et navn og pludselig hedde Alice, kan man jo godt undre sig over den ildhu nybagte forældre lægger for dagen, når den lille ny skal hedde noget. Selv gik vi da ret højt op i det, da Skumfidusen skulle have sit navn. Vi købte: "Hvad skal barnet hedde" og skrev hver en lang liste med muligheder. Ideen var, at hvis der var et eller to sammenfald, så var det det, den lille ny skulle hedde (vi kendte ikke hendes køn.) Det hun reelt kom til at hedde, var så rent faktisk et navn udelukkende fra Anders' liste og prioritet nr. 8 eller 9. Det virkede bare pludselig indlysende, at det var det rette navn til hende. Frækt og feminint på én gang. Selv er hun ret godt tilfreds, bortset fra den korte periode, hvor hun erklærede, at hun ikke ville hedde det hun hed, hun ville hedde Stella.

At navngive DJ Brockhouse var ti gange nemmere. Skumfidusen, lidt over to år gammel, sagde en dag meget kategorisk, at hun ville have en lillebror og han skulle hedde XXXXX. "Så gerne,"sagde jeg. "Det er en aftale." Jeg vidste nemlig godt, at jeg var gravid. Og DJ Brockhouse var hermed gennem hele min graviditet lillebror XXXXX. Den sidste måned blev jeg dog lidt bekymret. Det kunne jo være, at jeg var gravid med en pige, men da jeg forsigtigt luftede det for den knap 3 årige Skummis, så hun forarget på mig og erklærede, at det kunne der ikke være tale om og så var den potte lissom ude. (Hun har en meget fast karakter!) Da han kom ud, døbte hun ham ret hurtigt Båthans. Det synes vi da var meget sødt, og det kaldte vi ham alle i flere år, indtil den dag DJ Brockhouse så på os med store vrede øjne og erklærede: "Jeg hedder ikke Båthans. Jeg hedder XXXXX!!!!" Han er forøvrigt også rigtig glad for sit navn, så vi har da ramt meget godt.

Forøvrigt bare kald mig Zuzling. Jeg er overbevist om, at min lykke hermed er gjort. Blot ved at ændre et par bogstaver og pludselig være anderledes klædt på numerologisk, så står potten med guld uden for min dør, jeg taber 10 kilo uden at røre en finger (og kan spare mig introholdet i Pilates i morgen tidlig) og nye arbejdsgivere vil kime mig ned. Har vi en aftale?

Etiketter:

9 Comments:

At 16/1/10 15:14, Blogger Linda said...

Altså, jeg ville ti gange hellere have heddet Rosafina eller Louise end Linda, som den eneste på skolen. Der var ingen tvivl om hvem der var tale om, når der stod Linda er grim på wc døren.
Nu hænger det ligesom fast, tror faktisk jeg bedst kan lide mine tidligere Wienske kollegaers udtale: Leeeenda.
Numserologi kaldes det herhjemme, når man tager navneforandring fra Petra til Eva. Hun forblev Petra i sind og sjæl - tror hun havde opnået langt større effekt ved at udskifte de lådne med lidt übersexy lingerie. Måske hun så også havde smilet.
Har du prøvet krystalrengøring? Det virker ikke her, jeg kommer sgu til at nyse af alle de støvbolde den efterlader under sofaen ;o) Feng Shui og energier? Her siger vi bare at nu ser det meget bedre ud, når vi har flyttet sofaen væk fra radiatoren og rummet pludseligt føles varmere - eller trænger her ikke bare til at blive ryddet op?
Fred med dem der tror på det. Jeg holder også utroligt meget af min søster, selvom hun kan fjernheale og har en tipi i haven (min mand plejer så at lave et telttegn med hænderne og mumle: den lander ude i haven, ligesom broderen fra Mifunes sidste sang.)
Aftale Zuzling...

 
At 16/1/10 15:39, Blogger susling said...

Hahahaha...stakkels dig, Linda :-)Du var helt sikkert et lykkeligere barn, hvis du havde heddet Rosafina.

Altså krystalrengøring er ikke lige det vi gør det så meget i her. Faktisk gør vi det i det hele taget ikke så meget i rengøring og det er jo ikke så godt, for nullermænd blokerer for chien.

Øjeblik, du giver mig lige lidt inspiration...ok, hvis nu jeg fremover hedder Zuzling, støvsuger meget mere og investerer i en jadefrø, som jeg placerer i rigdomscentret, så ændrer mit liv sig totalt...180 grader turn around.

 
At 16/1/10 17:40, Blogger Zette said...

Jeg får totalt dårlig karma over det der navneskifteri. Zette er godt til mig, selvom mit døbenavn er helt andet, som jeg hedder,når jeg ikke blogger eller er sammen med HJEGM.
Ved fester, der går lidt trægt, plejer jeg at underholde med min families navne, der er så grimme og umulige i sammensætningen, at hele selskabet hurtigt ligger flade af grin.
Men jeg tror jeg vil åbne for mine åndelige kanal, pudse min chakra - whatever det er. Her slår vi wc-brættet ned, men ikke på grund af de dårlige energier et åbent bræt sender, det er mere noget med, at killing ellers bader i potten - og det er sgu dårlig energi!

 
At 16/1/10 18:22, Blogger susling said...

Zette: Man skal slå toiletbrættet ned med låg og det hele uanset årsag. Rigdom der fosser ud, killinger, der kan drukne osv. Jeg er så kontant, at jeg også gør det hos andre, hvis de er så utjekkede ikke selv at gøre det. Det samme med skuffer, der ikke er skubbet ind,og skabe, der ikke er lukket...om det sikrer chien eller bare skaber mindre uro...who cares!

 
At 16/1/10 20:27, Blogger Pernille said...

Anders har en lillebror der hedder Rasmus. Det har han bare ikke altid gjort. han blev i sin tid døbt Andreas - fint pænt navn, men så tæt på Anders, at han i en alder af 10 år kom hjem og meddelte at nu hed han altså Rasmus, for han gad ikke mere.

Han må have været ret kontant, for han holdt fast, nægtede at reagere på Andreas, og hedder nu ikke andet end Rasmus - også for de nære familiemedlemmer.

Om han blev lykkeligere af det, ved jeg ikke noget om, men at forældrene respekterede hans valg er jeg ikke i tvivl om, i hvert fald endte han med at få navneændringen som fødselsdags- eller julegave... Det var dengang, man ikke bare skiftede navn, uden også at lægge en mindre formue :)

 
At 17/1/10 07:53, Blogger Fr. Møller said...

I mine unge dage kendte jeg en pige, der hed Erika. Hun var ked af sit navn og valgte en nyt - Svea... Hm - det ville ikke have været mit førstevalg, hvis der var frit valg på alle hylder... Det er snart 30 år siden - og jeg kommer aldrig til at tænke på hende som Svea - i mit hoved hedder hun stadig Erika!!!

Som barn var jeg pænt træt af at hedde Susanne - det hed vi jo allesammen - vi var tre i klassen. Susling - jeg gætter på, vi deler fornavn *G*.

I dag har jeg det helt fint med mit navn - det er jo bare - et navn, som der ikke ligger mystiske eller hemmelige energier gemt i. Tænker på den gamle Jørgen Ryg-monolog, hvor Henry funderer over, hvor meget mere spændende hans liv ville have været, dersom han havde heddet Humphrey...

 
At 17/1/10 11:42, Blogger susling said...

Pernille: Jeg kan nu godt forstå Anders' lillebrors valg. Andreas er et pænt navn, men som du skriver, ligger det meget tæt på Anders.

Fr. Møller: Yes vi er navnesøstre! Jeg har nu heldigvis aldrig gået i klasser eller lign. hvor folk hed det samme som mig. Jeg er heller ikke særlig ked af mit navn. Jeg synes, at det er grafisk smukt. Sammen med mit mellemnavn og mit efternavn, så danner det faktisk en firkant, hvis jeg skriver hele mit navn i tre dæk. Mit mellemnavn og mit efternavn er i øvrigt så specielt, at jeg synes det passer smukt sammen med noget lidt mere almindeligt.

 
At 17/1/10 17:52, Anonymous Annette i Barcelona said...

...Suk.. Vi var 3 x Annette i min klasse, eller det vil sige en Annette og 2 x Anette - men hvem kunne høre forskel? Vi fik hver især tilføjet forbogstavet på vores efternavn... så der kunne kendes forskel på hvem man nu talte til eller om... og jeg drømte bare om at hedde Vivian.

I min voksne alder hvor numerologi pludselig var blevet supermoderne og man pludselig blev nødt til at skifte navn for at lykken kunne smile rigtigt til en skiftede en af mine veninder pludselig sit fornavn ud... men ikke bare til et navn... men HELE 3 fornavne for det havde numerologen sagt at det var nødvendigt...

Navneskiftet hjalp ikke synderligt på hendes liv... hun blev hverken rigere, smukkere, mere populær eller heldigere... så hvad før man så... man skifter navn igen... alle 3 nye fornavne blv skiftet ud med 3 nye... og derefter cuttede man kontakten til alt og alle... for det måtte da hjælpe... hvordan det er gået hende siden aner jeg ikke... - men jeg tror ikke hendes nye navne har gjort hende lykkeliger...

...Selv har jeg vist selv et eller andet sted fået nyt navn, selvom det aldrig er blevet ændret på papiret... men her på disse kanter er der ingen der kalder mig Annette... som det lyder på dansk... - det er blevet til Anet, Annetta, Annett, Anna, Anita... og Guapa (som jeg fortrækker... - betyder nemlig smukke)

 
At 17/1/10 19:53, Blogger susling said...

Guapa...jamen det er jo det, man gerne vil hedde :-)Lissom allegra...Glade smukke...lige min stil. Men bortset fra det, så handler det vel om at fylde mening i navnet. Begge mine svigerinder hedder faktisk Anette...and so what? De er ikke ens, men faktisk meget menneskeligt guapa på hver deres måde.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home