Susling: Er mad det nye sex?

Da jeg gik hjem i går med min nyerhvervede "Sølvskeen"- en moppedreng på 400 sider fyldt med opskrifter på pasti, antipasti, dolce, insalata, pesce, carne, ialt 1250 opskrifter, funderede jeg videre over en tankestreng, som jeg havde startet for flere dage siden sammen med min mand Anders.

"Erstatter vi sex med mad?" (Altså ikke kun os, men folket generelt.) For skal man være helt ærlig, så vælter det jo med kokkeprogrammer og kogebøger i disse tider (og madblogs for den sags skyld). Vi ser Kokkekampen, Annemad, Fru Plum i køkkenet (i forskellige varianter), TopChef Uk, Topchef USA, Spise med Price, Hells Kitchen, Solens mad, Tinas mad, Nigella, Kniven for Struben, Ramseys Kitchen Nightmare, Ramseys Cook a long, Hjemme hos Jamie Oliver, Jamie Olivers programmer om at få englænderne til at spise bedre, Küchenschlacht og Lafer, Liefer, Lekker på ZDF osv. osv. (Var jeg lige den der blev ulykkelig, da vi ikke længere kunne se BBC Food, som vist forøvrigt hedder BBC Lifestile i dag!?)

På min reol så står der Klimakogebogen, Camilla Plums: Sødt, Grønt (Bind I & II), Umoderne mad, Mors mad, Nigella Ekspress, Suveræne salater og brilliante bufetter, Brunch af Louise Pickford, Vorherres Køkkenhave af Steen Viggo Jensen, Tinas Mat (to bind), Middelaldermad af Bi Skaarup, Karolinebøgerne fra 1980'erne og 1990'erne, Brugsens Mad, Alverdens mad (Begge gamle og antikvariske og den ene har jeg fået bundet specielt ind af min Svigerfar), de klassiske bøger om sylt, frokost, bagning osv. (som jeg hæger meget om), Gyldendals Bagebog, Poul Cunninghams Inkognito Royale, plus meget mere og alt det jeg samler sammen, når jeg støder på det, f.eks. Krydderiet fra Irma, Saeson fra Brugsen, Årstidernes opskrifter fra kassen (når vi har abonneret), opskrifter fra Mad og Venner, Gastro og nu selvfølgelig "Sølvskeen", osv. osv.

Og ved I hvad! Det er sgu ikke en gang mig, der laver mad hjemme hos os. Jeg suger det bare til mig og så snupper jeg de hjørner, hvor herren ikke huserer, som f.eks. bagning og at lave chutneys, marmelader, og salater.

Men helt ærligt: Jeg er vist ikke helt alene med denne fascination af forarbejdning af råvarer. Ellers ville der jo ikke blive lavet så mange madprogrammer, vel! Eller udgivet så mange kogebøger eller magasiner om spisning.
Og så er det jeg tænker: "Hvad fanden sker der?"
I gamle dage kunne jeg nøjes med Brugsens Kogebog og jeg talte ikke det store om mad. Jeg spiste dårligt nok. Der var heller ikke mange kokkeprogrammer på fjerneren: Lidt Hüttemeyer og så de to med "Rigeligt med smør".

Er det virkelig sådan, at mad er blevet vigtigere, end at krølle sammen med manden i sengen og lave nogle øvelser? Er det kun noget, der har ramt min generation (dem, der ikke stadig tror de er unge med de unge eller er døde)? Eller er det en generel samfundstendens? En cocooning væk fra Burka-debatter, madordninger i børnehaver, en slatten regeringsleder og jordskælv i helvedets forgård Haiti(bare for at være aktuel) (Og hvad er det forøvrigt alle de gamle danske mænd inkl. Jørgen Leth laver der? Er Haitiansk mad specielt lækkert)?

Hvad siger I?