Suslings lortedag

Bortset fra, at jeg stod glad op i morges og hørte en solsort synge, så synes jeg egentlig ikke denne dag arter sig (og ja, jeg ved godt, at man skal se på de positive sider! Jeg indleder jo med ordene glad og fuglesang!).
Min fitness-partner meldte afbud - eller rettere glemte at melde afbud, men facit er det samme. Jeg havde sidste session med job coach og han kunne ikke sige mere til mig, end jeg allerede vidste i forvejen: Der er intet galt med mig, intet galt med mine kompetencer, intet galt med min erfaringer, intet galt med min personlighed, jeg skriver kanonansøgninger, det er bare tidernes ugunst og farvel og tak. Jeg har samtidig fået ny jobkonsulent, som jeg havde telefonsession med i morges og bortset fra, at jeg skulle forklare det hele forfra (taler de ikke sammen i det hus?), så kunne hun ikke tilføje noget. Jeg gør alt det rigtige, det er bare tidernes ugunst osv. osv.

Og nu er jeg sgu sur! Fitness klarer jeg nok. Jeg tager bare selv derover i morgen tidlig. Det passer mig faktisk bedst. Men hvad med alt det andet? Hvordan fanden kommer man videre?

• Mindfullness?! Ja, da...jeg stirrer løs på isen i havnen og de gryende tegn på mere lys.
• Bagning?! Ja, ok da, men der er mere i livet.
• Rengøring som motion?! Jamen, hvor mange gange kan man rense lokum og støvsuge uden at miste gejsten.
• Moderskabet?! Jamen, man skal jo ikke kvæle ungerne.
• Kreahejs som strik, sy osv.?! Sådan set også ok, men der ændrer ikke på verdens gang og min tiltagende: Hva' så spasser, må sgu da gøre noget.

Lortedag!