kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

17.1.10

Susling på vej mod stramme mavemuskler

Når man kl. 10.00 søndag morgen finder sig selv liggende nede på gulvet, mens man fokuserer på, at presse navlen ned mod rygsøjlen samtidig med, at man skal holde en fiktiv prut tilbage, så det kun er ens mavemuskler, der gør hele arbejdet, når man skiftevis løfter det ene ben og det andet, uden at spænde numsemusklerne og brystkassen samtidig skal gøres henholdsvis bred og smal og det hele helst også skal foregå med lang nakke, så er der sgu ikke så meget plads til at tænke over livet. Jo, ok, jeg spekulerede lidt på, om jeg mon lugtede. Eller kom til at slippe en vind, på trods min stædige holden tilbage. Det var der faktisk en der gjorde i lokalet. På den rungende måde. Men det lod vi os ikke mærke med. Vi mærkede kun de skrå og de lange mavemuskler. Som jeg faktisk identificerede stadig var tilstede. Især de lange.

Jeg kan anbefale pilates. Det er hårdere end man tror. Man bevæger sig næsten ikke. Kun de der små ryk og lange træk.Men trækket i de lange og skrå muskler. De bider.

At jeg overlevede min første introtime og faktisk forstod, hvad den kværnende pilateslærerinde sagde, kan jeg takke 3 ting for: 1. mine yogatimer for en del år siden. (Må igang igen), 2. min gravidetet, hvor jeg opdagede, at jeg havde et korsben (og derfor forstod, hvad damen sagde, når hun sagde, at man skulle hvile på korsbenet), og de utallige knibeøvelser, som jeg laver, når jeg husker dem, (f.eks. nu, fordi jeg helst ikke vil være slap og rende rundt og tisse i bukserne og også en gang i mellem stadig kan være i stand til at få en vaginalorgasme.)


Var der ikke en, der rendte rundt og sagde: En sund sjæl i et sundt legeme? Nå, men nu er jeg da nogenlunde på vej. I morgen tidlig kan du finde mig på cross traineren - korrektion: Til Stram Op.

PS. Til den der havnede her ved at søge på Osteklokken, Sylvia Plath. Søde ven, hendes roman hedder: Glasklokken. The Bell Jar på engelsk. Men bortset fra det. Hende Sylvia er bestemt en læsning værd. Selv om jeg personligt stod lidt af på hendes neurotiske væsen.

Etiketter: , ,

2 Comments:

At 17/1/10 14:14, Blogger Zette said...

Tak, så fik jeg også lavet knibeøvelser, mens jeg læste.

Jeg er nødt til at vide, om I grinte af den prut eller om I kunne lade være. Det sidste tyder på sygelig form for kontrol. Men Pilates ER godt - og hårdt

 
At 17/1/10 15:08, Blogger susling said...

Zette, ingen krølede så meget som en mundvig. Ikke engang mig, som ellers nok synes den slags er sjovt. Jeg havde alt for travlt med at suge navlen ned mod rygsøjlen og lave en trekant onkring mit skamben. Men jeg registrerede det da. Det tæller vel på komikskalaen.

 

Send en kommentar

<< Home