Susling fit for figth

Altså, det er meget muligt, at jeg hele tiden falder i søvn på sofaen og ikke er en corporate succes (Halloooo, karriere! Hvor er du?). Men jeg kan nu spænde mit bælte to huller længere ind OG jeg kan trække mine jeans ned uden at åbne dem. Så det gør jeg, trækker dem ned uden at åbne dem og op igen og ned og op. Bare fordi jeg kan!

Jeg har også tabt mig på fødderne. Yes sirry! Man bliver nemlig også fed på fødderne. Og hvor ved jeg det fra? Jo, det er fordi jeg nu kan trippe rundt i sko, som jeg sidste år syntes gnavede. Nu er det nærmest som at trække en blød sok på. Egentlig lidt uhyggeligt. Altså, at man ekspanderer kropsmæssigt og bare lader det ske. Helt ned til tæerne.

Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, det er jo fordi, der er så mange fordele ved at være blevet en fitnisse:

1. Ens garderobe bliver væsentlig udvidet. (Snart kan jeg score tøj fra Skumfidusen. Eller som minimum score det tilbage, hun har scoret fra mig - altså det fra dengang jeg var en mindre version af mig selv.)
2. Man er ikke ved at besvime af anstrengelse, når man skal tage sko på
3. Ens mave er ikke længere i vejen, når man bukker sig (EW)
4. Den skvulpende fornemmelse forsvinder og man får ikke længere et chock, når man ser sig på et billede
5. Man kan sagtens klare en hurtig cykeltur og turen op af trapperne til 4.sal (Jeg er nærmest begyndt småløbe op hele vejen)
   
6. Ens mand har en (endnu) større tilbøjelighed til at tage en på bagdelen (og man synes, det er helt ok, for man strammer da bare ballemusklen)
   
7. Ens selvfølelse stiger 27 grader, når en flok unge piger siger:"Guuuud, vi troede du var sidst i 30'erne!" (Sød musik for en der lige har rundet 46 og i den grad er blevet 45 +)
8. Yngre mænd er begyndt at tjekke én ud (er I klar over, hvor stor en sex-central et fitness center er?! Jeg bliver helt paranoid og bliver nødt til at stæse tværs gennem lokalet for at kysse på min mand, når vi er derovre sammen. Læs: Lad mig være i fred. Jeg er afsat)
   
9. Man kan holde ud at se sig selv i spejlet igen (ved så ikke om jeg lige er bikini-materiale. Lige den tror jeg, at jeg har skudt til dørs for evigt)
10. Man kan godt tænke:"Kors, jeg gider ikke i dag!" Men alligevel så slæber man sig over i fitten og bliver helt høj, når man står der og sveder som en hest og kan mærke alle musklerne i kroppen blive brugt

(Og det hemmelige nummer: 11. Man stinker som en gnu bagefter. Men hei, selv det er på en måde fedt. No pont intended.)

Jeg kan kun anbefale, at man kaster sig ud i det lidt underlige fænomen: Vi står alle og egotripper med vildt stirrende øjne, sveden dryppende og nærmest katatoniske, mens vi løber, går, løfter jern og afbrænder fedt.

Susling og Bjarne

Har jeg nogensinde fortalt jer om Bjarne? Nå, ikke, så er det vist på tide. Ser I Bjarne var en ret lystig fætter i sine yngre dage. Der var også ret meget systematik på drengen.Men i de senere år, synes jeg, at han er begyndt at falde lidt (eller ret meget faktisk) af på den.

Det er f.eks. Bjarne, der kommer ud efter en tissetur og 10min. efter opdager, at lynlåsen på bukserne står åben. Bjarne har heller ikke problemer med at klø sig bag i. Det kløer jo. Han piller også bussemænd og så kan han finde på, at jinge rundt til John Mogensen. Bjarne kan også li' en lille en til halsen og så har han svært ved at lægge smøgerne på hylden. Han gør det heller ikke længere så meget i sexet undertøj, som han har, han glemmer at barbere ben og synes egentlig, det er ok med et par duske under armene og så har han generelt ladet stå til, så han nu vejer 20 kg. mere, end da han var allersprødest.

Bjarne glemmer også at tømme tasken, så der konstant ligger gamle boner og unødvendig ting, der fylder. Han ved egentlig godt, at der er mest lækkert med en taske, der kun indeholder dekorative ting, som en lille diskret toiletpung, almindelig pung, nøgler, notesbog og en pakke tyggegummi. Men han er sgu blevet doven, den hund. Derfor gør han det også en del i overspringshandlinger. F.eks. så kan han godt finde på, at samle nullermænd op frem for at støvsuge og lige tage pletterne på gulvet med en klud frem for at vaske gulvet helt i tre hold skiftevand og med en eftertørrer.

Nå, men i dag tog jeg Bjarne med til tandlægen. Jeg syntes, at han skulle se, hvad hans dovenskab resulterede i. For mellem os, så er han altså ikke så flittig med tandstikkerne som han burde være. Jeg håber, at det gjorde lige så ondt på ham, som på mig med den intensive tandrensning, der gik helt ned i rødderne. Jeg håber, at han én gang for alle fattede, at nu er det nu. Måske sad tænderne ikke løst, og måske var der ikke tandlommestørrelser, der ku' sende en uskyldig kvinde på fattiggården. Men de var der. Fremover tager jeg ham også med til mine tre helt epokegørende laserbehandlinger, der kan sætte paradentosen i stå og jeg tvinger ham til at betale de 4.600 coroners, det koster.
Han har saftsuseme også pligt til at tage med til fitness. Af med bodegavommen, din dovne hund!

Susling på vej mod stramme mavemuskler

Når man kl. 10.00 søndag morgen finder sig selv liggende nede på gulvet, mens man fokuserer på, at presse navlen ned mod rygsøjlen samtidig med, at man skal holde en fiktiv prut tilbage, så det kun er ens mavemuskler, der gør hele arbejdet, når man skiftevis løfter det ene ben og det andet, uden at spænde numsemusklerne og brystkassen samtidig skal gøres henholdsvis bred og smal og det hele helst også skal foregå med lang nakke, så er der sgu ikke så meget plads til at tænke over livet. Jo, ok, jeg spekulerede lidt på, om jeg mon lugtede. Eller kom til at slippe en vind, på trods min stædige holden tilbage. Det var der faktisk en der gjorde i lokalet. På den rungende måde. Men det lod vi os ikke mærke med. Vi mærkede kun de skrå og de lange mavemuskler. Som jeg faktisk identificerede stadig var tilstede. Især de lange.

Jeg kan anbefale pilates. Det er hårdere end man tror. Man bevæger sig næsten ikke. Kun de der små ryk og lange træk.Men trækket i de lange og skrå muskler. De bider.

At jeg overlevede min første introtime og faktisk forstod, hvad den kværnende pilateslærerinde sagde, kan jeg takke 3 ting for: 1. mine yogatimer for en del år siden. (Må igang igen), 2. min gravidetet, hvor jeg opdagede, at jeg havde et korsben (og derfor forstod, hvad damen sagde, når hun sagde, at man skulle hvile på korsbenet), og de utallige knibeøvelser, som jeg laver, når jeg husker dem, (f.eks. nu, fordi jeg helst ikke vil være slap og rende rundt og tisse i bukserne og også en gang i mellem stadig kan være i stand til at få en vaginalorgasme.)

Var der ikke en, der rendte rundt og sagde: En sund sjæl i et sundt legeme? Nå, men nu er jeg da nogenlunde på vej. I morgen tidlig kan du finde mig på cross traineren - korrektion: Til Stram Op.

PS. Til den der havnede her ved at søge på Osteklokken, Sylvia Plath. Søde ven, hendes roman hedder: Glasklokken. The Bell Jar på engelsk. Men bortset fra det. Hende Sylvia er bestemt en læsning værd. Selv om jeg personligt stod lidt af på hendes neurotiske væsen.