kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

21.1.10

Susling om solidaritet I

I går, da jeg var til a-kassemøde skulle jeg lige tage nogle kopier. Da jeg stod ved kopimaskinen tænkte jeg, at jeg ville være lidt sød og indstille maskinen, så det blev nemt for de næste også at tage nogle ordentlige kopier. Det gik lidt i skuddermudder og mens jeg stod der og prøvede at regne ud, hvordan jeg lige fixede det, kom der en helt ung fyr ud for også at tage den påbudte kopi. Jeg spurgte om han kendte til indstillingerne på sådan et dyr. Men han svarede bare nej, skubbede mig lidt til side, tog en kopi til sig selv og gik. To sekunder efter kom en meget ung pige ud, som havde siddet med meget store øjne og havde ynket sig selv, fordi hun nu var havnet i arbejdsløshed. Hun var jo noget helt særligt. Hun så også bare på mig med tomme øjne, gik ind foran mig, tog en kopi til sig selv og vendte om på hælene.

Senere på aftenen, efter Skumfidusen og jeg havde dyrket det, hun kalder velværeaften dvs. tre timer foran tv med Project Runway, Hells Kitchen, Master Chef, og to kæmpe chailatte (næste onsdag skal vi sidde med ansigtsmasker), fik jeg lige lidt enetænketid og der slog det mig, hvor fantastisk usolidariske mange unge er. Bare de kan komme frem - om det så er for at tage en sølle kopi - så skider de ellers på resten. Faktisk fik jeg lidt kuldegysninger ved tanken. Det blev yderligere sat i relief af en samtale jeg havde samme dag med en arbejdsløs grafiker, der havde fortalt, at hans kone havde opgivet at være filmklipper, fordi markedet var blevet helt umuligt, fordi så mange unge underbød og førte sig frem.

De skal eddermame få baghjul skal de. Det er ikke en kvalifikation udelukkende at være ung og jeg håber og beder til, at rigtig mange unge bliver ramt af den økonomiske krise, så de får lidt mere perspektiv på tingene og oplever, at solidaritet faktisk er det, der holder et samfund sammen og sikrer, at man kan leve af og med sit erhverv. Det skal de jo også kunne på sigt.

Frygtelig egoistisk, I know!

Etiketter:

2 Comments:

At 21/1/10 10:04, Anonymous Christina i NZ said...

Hørt, hørt!! Og kan vi så ikke også lige lære dem, at man af og til også skal tage ansvar for sig selv, at der ikke altid lige kommer et samfund og hjælper dem op når de falder og slår knæet. Det er en balance, men man skal altså kunne begge dele...

 
At 21/1/10 10:13, Blogger susling said...

Christina, det var faktisk også noget andet af det jeg tænkte. At den anden side af medaljen er, at de til gengæld forventer massiv hjælp, når de går på r...
Det er nemlig som du siger en balance. Hvis man giver, så får man også. Det er jo min filosofi. Men i går følte jeg mig ærlig talt lidt tossegod. Det gider man jo heller ikke at være, vel!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home