Susling siger: Apropos sygdomme

Altså, der var noget, jeg kom til at tænke på forleden dag. Fordi, det er jo faktisk sådan, at der er nogle sygdomme, som det er helt ok at have. Eller rettere de er ok at tale om, for vi kan hurtigt blive enige om, at alle sygdomme og skavanker er jo egentlig noget hø.

Men altså visse sygdomme og lidelser er, forekommer det mig, helt stuerene og man er nærmest en helt/heltinde, der skal ynkes, fordi der er så synd for én, at man lider af den slags. Andre lidelser er til gengæld ren tabu. Man kan f.eks. godt sige, at man har en tennisalbue, der gør rigtig ondt. Det lyder af aktivitet og stor heriosk smerte. Men man kan f.eks. ikke gå rundt og sige:"Ai du, jeg havde simpelthen den ledeste analkløe i går!" Eller:"Min hæmoride holdt mig vågen hele natten. Jeg var nærmest ved at blive sindsyg af smerte!"(Jeg kan så afsløre, at hæmoridianere er et hemmeligt broderskab. Når først man træder ud af skabet, så er der ingen ende på alle de gode råd, der bliver disket op med.)

Eller hvad siger I til inkontinens?! (Husk at knibe!). Dét snakker vi ikke om! Til gengæld er det helt legit, at brokke sig over en blærebetændelse. Det vælter ind med gode råd. F.eks. tranebærjuice og tranebærpiller.

Paradentose er heller ikke lige en lidelse, man underholder med til middagsselskaber. Det er mere noget, man hvisker diskret om til få udvalgte. Og det er ved gud heller ikke en lidelse, der kan skrives store dramatiske operaer om. Men - og nu kommer min pointe: Hvorfor skal så mange (og det er rigtigt, rigtig mange) rende rundt med en decideret invaliderende sygdom uden, at den kan behandles over sygesikringen? Hvorfor er tænder et luksusgode? Og hvorfor snakker vi ikke om det?

Og nå, ja, hvorfor bliver der ikke gjort noget mere ved inkontinens? Det er vel også en invaliderende sygdom -i hvertfald socialt. Er det mon fordi:
a)Bindproducenter lobbier massivt?
b) Det er en kvindelidelse?
c) Der bare ikke er præstige i, at forske i kvinder, der tisser i bukserne?