Susling om at rejse
"Har du overhovedet et pas?" snerrede min vært fra i fredags af mig. "Øh, nej. Det er desværre udløbet og jeg skal ha' det fornyet," svarede jeg spagt.
"Hvad ved du så om verden?!" nærmest hvæsede han.
"Tja,"tænkte jeg.
"Jeg behøver ikke at have set Taj Mahal, for at sætte pris på indisk mad eller kende til den indiske historie. Jeg behøver ikke at have været på Grønland, for at respektere en grønlænder. Jeg ved godt, at ikke alle amerikanere er rednecks og at Grækenland er demokratiets vugge. Jeg har læst Victor Jara og jeg ved, hvad hovedstæderne i Latinamerika hedder. Jeg behøver ikke, at kunne sætte knappenåle på hele verdenskortet, for at føle mig som en kosmopolit."
Alt det fik jeg slet ikke svaret. Jeg var paf.
Men faktum er, at jeg ikke kunne drømme om at købe en charterrejse til Ghana, Thailand eller Sharm -al-sheik. Jeg ville bare føle mig som en turist-dansker, der feder den med min høje levestandard. Jeg ville jo aldrig rigtig have muligheden for at komme ind under huden på landet. Jeg ville måske se nogle turistattraktioner, bælle cocktails og spise hotelmad. Men det liv, der leves udenfor, ville jeg aldrig være en del af. Den måde bryder jeg mig ikke om at rejse på.
Ham her gutten har rejst meget i kraft af sit arbejde. Især i Kina. Men hvad har han set? Powerpoint-foredrag i airconditionerede firmadomiciler, fabriksanlæg med underbetalte kinesere. Han har også vandret i bjerge, men det har ikke været for at se naturen. Det har været for at slå sine egne indre mål. I princippet kunne han bare klatre løs på en væg.
Jeg vil selvfølgelig meget gerne rejse mere, end jeg har haft økonomi til indtil videre og jeg skal bestemt have fornyet mit pas. Men jeg vil rejse for at sanse og se, ikke bare for at have været der. Og så mener jeg dybt inde i min sjæl, at kosmopolit bliver man ikke kun af at have sat sin fod et sted. Man bliver det af, at forstå, se, vide og sanse og det kan jeg faktisk ved bare at gå ned til postkassen med et brev. Der er altid et eller andet, man kan forundres over.
PS. Jeg tror ikke, at jeg kan li' ham fyren. Det eneste jeg tænkte hele tiden var:"Hvad gemmer du dig bag?"
Etiketter: Betragtninger
posted by susling @ mandag, februar 01, 2010
3 Comments:
Jeg kan altså heller ikke li den fyr der. Men jeg kan godt li at rejse, dog helst bil, for så kan jeg nemlig nyde turen hen til endemålet lige så meget som selve rejsen mål. Og stoppe, når jeg har lyst, og blive der til jeg vil videre, og så bare se natur og snakke om, hvad man ser, og dufte.
Er til gengæld pænt dårlig til museer :-D
Zette, jeg elsker også at rejse og jeg har gjort det meget, når økonomien har været til det. Med bil, med tog, med båd og lidt med fly. Men netop flyrejser synes jeg er lidt underlige. Det er lidt lissom at tage s-toget til Smørum Nedre. Man mærker ikke rigtig rejsen. Man bliver bare transporteret fra et sted til et andet og dufte og se i mens, tja...i et fly? Se måske, men ikke sanse og dufte. Det sku' så lige være monkey class-forplejningen :-)
Uha for en bedrevidende personage, du mødte dér!
Griner lidt, nåh ja nærmere meget, og tænker på min ældste storebror, som i mange år har boet i USA og for længst er blevet statsborger dér. Politisk er han og jeg uenige, men kloge-bror dunker mig i hovedet, for hvad dur min mening set via danske øjne til!! Ja, hvad mon, men nu er han jo ikke Staternes ældste borger, og mere eller mindre kan deres valg stemmemæssigt ryge til højre eller venstre ved tæt løb de fleste gange, og alt efter vindens blæsen sidder en uegnet præsident i Det hvide Hus ;-)
I øvrigt må jeg se at få mit pas fornyet; ikke for ferieture starteligt, men fordi pænt mange ikke fatter, at Rimkogeren og jeg efter mange år på Midtsjælland nu til april har boet 10 år på Midtlolland og endnu ikke har taget en indkøbstur til Tyskland via Rødby. Var det dem, der boede så tæt på, ville togterne ske oftere end de nuværende 2 gange årligt; og visse lollikere tager flittigere afsted... Dåseøl og -sodavand, vine, tobaksvarer, slik, parfumer m.v. Rimkogerens og mine behov for slige sager er, så at vi hellere køber dem her på øen, og nogles begrundelse om, at de billige indkøb jo også giver oplevelser, ja det er helt sikkert rigtigt, men den slags kan vi godt være foruden :-D
Når pas kommer i hus, kører vi afsted feriemæssigt på samme vis som Zette kan lide - gider ikke at hænge i en klokkestreng, og årstiden bliver så at vuffer-Frederik kan klare et par timer i dytten, når vi 2-benede skal besøge museer, kirker m.v.
Send en kommentar
<< Home