kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

4.2.10

Susling siger: Der er altid en logisk forklaring

Da min mand var lille tissede han i bukserne. Derfor fik han "tissela'vær-piller". Hans mor holdt dog hurtigt op med, at gi' ham dette ret hårde psykofarmika, da hun en dag så ham sidde 3 ½ år gammel med blanke, døde øjne og bare rokke frem og tilbage. Hvad der fik min svigermor til at gå til lægen og hvad der fik lægen til at udskrive pillerne ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke, hvorfor min mand tissede i bukserne som lille (mit gæt er, at man bare havde taget bleen af ham for tidligt i de rengøringsvanvittige midttressere!). Men jeg ved ved selvsyn, at han ikke tisser i bukserne i dag.

Da jeg var omkring seks år begyndte jeg at tisse i bukserne. Jeg sagde det ikke til nogen og jeg tog troligt de rene underbukser på, som min mor lagde frem til mig hver morgen - uden på dem som jeg havde tisset i. Det blev så selvfølgelig hurtigt opdaget. For dels kom der jo ingen snavsede underbusker i vasketøjskurven og dels så begyndte jeg helt naturligt at lugte. Jeg havde ikke tisset i bukserne før og jeg ved faktisk godt, hvorfor jeg begyndte på det. Forklaringen var simpel: Hver dag, når jeg kom hjem fra den østrigske pigeskole, så skulle jeg åbne en kæmpetung dør med en nøgle, der var på størrelse med min hånd og inden for døren ville jeg med 100% sikkerhed møde den gale furie af en østrigsk hausfrau, som vi boede til leje hos. Og den var også garntrisse hver gang, at hun ville begynde at råbe kommandoer til mig. Så rent pavlovsk begyndte tissen at løbe ned af benene på mig, allerede når jeg satte den store nøgle i døren. Lige så snart vi flyttede, holdt jeg op.

Min datter, den yndige Skumfidus, tissede konsekvent i bukserne i al den tid hun gik i børnehaven (hun sked også de nydeligste lorte). Bortset fra, at det selvfølgelig gav en helvedes masse vasketøj, så skældte jeg ikke ud. For jeg vidste da godt, hvorfor hun gjorde det og jeg prøvede bestemt også at ændre på det. Hun tissede i bukserne af to årsager: Hun havde for travlt med at lege og var bange for at gå glip af noget og hun kunne ikke lide, at sidde sammen på rad og række med andre uden døre eller beskyttelse. Pædagogerne var ret ligeglade, så dialog der var ikke mulig. Men lige så snart hun skiftede til fritidshjemmet, så stoppede hun med at tisse i bukserne. Forklaringen: Pædagogerne på fritidshjemmet var rigtig gode til at minde hende om, at man også skal gå på toilettet og så fik hun lov til at bruge de voksnes toilet, hvor døren kunne låses.

Er vi en tissefamilie? Måske, måske ikke. Men der var hver gang en helt logisk forklaring.

Etiketter:

2 Comments:

At 4/2/10 23:14, Anonymous Anonym said...

Uhh Jeg kan også huske de rædselsfulde toiletter på rad og række og man sad til offentlig skue for alle og enhver der kom nær garderoben... Jeg kan huske jeg prøvede så vidt muligt at holde mig, for jeg gad ikke sidde der... Noget andet var at man skulle sige til de voksne at nu skulle man på toilettet for så vidste de hvor man var... Jeg synes det var nedværdigende at skulle spørge, så det var kun når det var allermest nødvendigt jeg gjorde det...
Men sådan var det i 80'erne... Godt man i dag har i mange børnehaver skillevægge og dør i...

Hilsen Sara, et 80'ser barn du er nødt til at tage alvorligt ;o)

 
At 5/2/10 09:15, Blogger susling said...

Velkommen til Sara. Jeg husker også de toiletter fra min egen børnehavetid. Nok derfor jeg havde så stor forståelse for min datters tisseri :-)

Og ja, så kan jeg vist ikke komme uden om at tage 80'erfødte børn alvorligt :-) I er her jo og I er voksne.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home