Suslings lament

Puh, i dag føler jeg mig sågu arbejdsløs. Som i: hvad nu?. Som i:kommer jeg nogen sinde i gang igen? Som i: hvor fanden har jeg smidt nøglen til fremtiden hen?

Det er ellers ikke noget jeg gør så tit. Sådan føler mig sat udenfor. Eller ikke ved, hvad jeg skal bruge mine dage og mit liv til. Men lige nu rammer det mig med fuld styrke. Hvad skal der egentlig blive af mig? Hvornår stopper denne limbotilværelse?

Men det er jo noget med de her markedskræfter. Jeg har åbenbart ikke været god nok på det sidste til at forklare min reason why. Det er nemlig slet ikke nemt, at beskrive sin berettigelse i markedet, når man et eller andet sted selv tvivler. Eller har set så meget, at man næsten ikke kan bære mere af samme slags. Og typisk mig, så går jeg i gang med at lave et brancheskift midt i en krisetid. Det skal ikke kun være svært. Det skal være rigtig svært.

Nå, hvad, nu vil jeg benytte mig af min titel som arbejdsløs og skride til pilates. Nogle fordele er der jo trods alt som ledig. Og så er der jo også mit strategioplæg.

Susling over stok og sten

Det går lidt hektisk lige nu og jeg har en to do liste, der er længere end et ondt år. Nu tænker du sikkert:"Hø! Arbejdsløse har da ikke travlt!" Eller måske tænker du:"Nu er hende Susling da gået over gevind på Hausfrau-måden og julestresser."
Men næh, sådan er det faktisk ikke. Jeg er bare vågnet op til dåd og det betyder åbenbart, at den slags tiltrækker projekter. Så nu står der oplæg på listen, sammen med det her mind mapping-noget, hvor jeg skal finde ud af, hvad jeg vil. Plus ansøgninger og netværkning og lidt mere netværkning og mere af den slags.

Meget ville jeg jo nok kunne udskyde til "i morgen", men det er jeg stærkt modstander af, for "i morgen" bliver "i overmorgen" og "i overmorgen igen" og så skal jeg bruge tid på hele tiden at klikke de åndsvage plings fra outlook kalenderen fra.

På min to do liste står der selvfølgelig også: Bage brød. Det bliver jo spist det skidt og i denne omgang er det åbenbart lykkedes mig at lave et, der er forsvundet som dug fra solen. Det konstaterede jeg i morges og sukkede derfor:"Mkay, kan se jeg skal lave et nyt brød."

"Jamen, du hygger dig da sådan, når du bager, gør du ikke?" svarede mit livs udkårne.

"Mrfll," mumlede jeg ud af mine sammenbidte læber.

Så det skal man så åbenbart også lige nå. (Hvorfor fanden fik jeg også lige den idé, at jeg ville været husets brødbagerske?!)

Jeg advarer m.a.o kraftigt mod seneste brød, hvis man ikke gider at stå i køkkenet hele tiden og ælte brød i sit ansigts sved. Personligt synes jeg også, at det er lige lovligt sødt, men det var brandylme populært. Og hvem vil ikke gerne være populær?

Canadisk havrebrød (2 stks.)

2 dl havregryn
1/2 dl sirup
50 g smør
1 spk salt
4 dl kogende vand
50 g gær
1/2 dl vand
ca. 700 g hvedemel

Bland havregryn, sirup,smør, salt og sukker i en skål. Hæld det kogende vand i og rør blandingen godt sammen. Lad den afkøle til den er lunken.
Rør gæren ud i 1/2 dl vand og rør det i blandingen.
Tilsæt det meste af hvedemelet og rør dejen godt. Ælt resten i lidt efter lidt, så meget dejen kan tage.
Dæk skålen med folie og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Del dejen i to, ælt let igennem og læg klumperne i 2 smurte forme (Jeg brugte én stor).
Lad det efterhæve til dobbelt størrelse.
Bag brødet/brødene på 200 grader i ca. 30 - 4o min. (jeg har varmtluftsovn, så 30 min. var nok).
Tag ud af formen/-ne og lad dem/det ligge i eftervarmen ca. 10 min. Afkøl på rist.

Susling synger

Syng med: "De kaster med flaskeeer og laver graffiiitiii. De slår med staaaavee og spraaayer med peeebeeer."

Vågnede kl. lort til lyden af råben, skrigen og hundeglammen! Tænkte: "Nå for den da, så er der ballade på stenbroen igen!" Og så tænkte jeg egentlig ikke så meget mere. For hvad skal man egentlig tænke?

Skal man tænke:"Fy da føj, sådan nogle utilpassede autonomernogen, der forstyrrer den hellige borgerfred!"?? Eller skal man tænke:" Poooliiitiii-vold!"?? Faktisk synes jeg hverken det ene eller det andet. Panserbasserne passer jo bare deres job og de såkaldt autonome ligner ikke rigtig de autonome, jeg husker. De ligner mere helt almindelige gymnasieungdommer.

Så jeg vælger, at lade være med at tage stilling. Her på stenbroen lægger vi alligevel ryg til så meget. F.eks. var der forleden én, der havde stået og gogget den af foran ekspedienten i den lokale superbrugs. Adddrr...jeg så det. Der hænger også pænt mange sølle skrog ud på det lokale torv. Vi bliver konstant invaderet af total syg gangsta i BMW'er og til tider tror jeg, at det halve af Vestegnen plus opland er i konstant rygetrang.

Jeg har lært at sno mig og jeg kender mine åndehuller. Så det går nok! I andre ender af landet brænder de såmænd da bare dæk af og stikker hinanden i stykker til halballer. Hvis ikke de forcerer jernbaneovergange og bliver kørt over af tog eller falder stangdrukne i åer og fjorde. Og hvad sker der med alle de bordeller i hovedlandet?

Bare alt sammen denmark.dk anno 2009.

Susling powershopper

Er der noget, der kan gøre en kvinde lykkelig, så er det shopping. Seriøst! Der er noget over det her med små poser og ting, som man kan bære hjem i triumf.

Lægger ud med en tur hos modefrisøsen (fattig, fed og fyrre-færdig, men håret skal altså sidde!)
Får hår med klækkelig rabat. Kommer jo også rimlig ofte og de vil jo gerne holde på én, de her krisetruede friser.

Fortsætter til cykelsmed: to slanger og et katteøje. Ingen rabat, men det går alt sammen til opfiksning af ex-skumfiduscykel, som Lugtelakridsen gerne vil overtage. Og lige nu er han ved at male den helt i guld...bling, bling og penge sparet.

Videre til Fætter Be' om, hvor der skal købes fødselsdagsgave til noget nevøyngel - Introrabat på stort ønske...penge sparet...

Over i Magasin og tisse gratis og særrabat på deo med unisexduft...penge sparet og vi dufter alle godt.

Videre til Faraos Cigarer...mere gave til mere nevøyngel...også noget med rabat...og der røg lige to brætspil med i posen til sommerferien og alm. familiehygge...med særrabat.

Hvordan er det nu? Nå jo, smil pænt til ekspedienten og de smiler pænt tilbage...for ved I hvad...de bliver så glade...lissom hende der forleden dag gjorde et stort nummer ud af at finde den rigtige pris på nogle cykellåse...viste sig sgu da, at der var rabat...så der sparede hun mig lige for 100 kr. Da jeg takkede hende næste dag (der var for travlt dagen før) så rødmede hun glad...I det hele taget, så lad være med at se ned på folk...læste hos Modefrisøsen, at Steen Jørgensen...mit helt store idol og en mand jeg aldrig har turde hilse på, selv dengang vi alle var en del af punkmiljøet...og han hilste på mig...(hvad gjorde jeg..vendte mig om, for at se hvem det var han hilste på! Og som jeg kom til at overfalde til en punkrevivalfestival...(skammer mig stadig...men jeg var så gal)). Nåmen han sorterer post hos postDk, når han ikke leder et kor på tv, spiller med i en musicalopsætning eller er model på catwalken og i modebladene...og hvad så...? Prestigetab? Ikke i min bog....Der hælder jeg mere til at synes, at kvinder med silikonebabser og en rufferianklage og deres it-mænd skulle skamme sig.

Og pointen en gang til, smil pænt til folk og behandl dem som mennesker...det giver en klækkelig rabat!