Suslings lament

Puh, i dag føler jeg mig sågu arbejdsløs. Som i: hvad nu?. Som i:kommer jeg nogen sinde i gang igen? Som i: hvor fanden har jeg smidt nøglen til fremtiden hen?

Det er ellers ikke noget jeg gør så tit. Sådan føler mig sat udenfor. Eller ikke ved, hvad jeg skal bruge mine dage og mit liv til. Men lige nu rammer det mig med fuld styrke. Hvad skal der egentlig blive af mig? Hvornår stopper denne limbotilværelse?

Men det er jo noget med de her markedskræfter. Jeg har åbenbart ikke været god nok på det sidste til at forklare min reason why. Det er nemlig slet ikke nemt, at beskrive sin berettigelse i markedet, når man et eller andet sted selv tvivler. Eller har set så meget, at man næsten ikke kan bære mere af samme slags. Og typisk mig, så går jeg i gang med at lave et brancheskift midt i en krisetid. Det skal ikke kun være svært. Det skal være rigtig svært.

Nå, hvad, nu vil jeg benytte mig af min titel som arbejdsløs og skride til pilates. Nogle fordele er der jo trods alt som ledig. Og så er der jo også mit strategioplæg.