kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.2.10

Suslings lament

Puh, i dag føler jeg mig sågu arbejdsløs. Som i: hvad nu?. Som i:kommer jeg nogen sinde i gang igen? Som i: hvor fanden har jeg smidt nøglen til fremtiden hen?

Det er ellers ikke noget jeg gør så tit. Sådan føler mig sat udenfor. Eller ikke ved, hvad jeg skal bruge mine dage og mit liv til. Men lige nu rammer det mig med fuld styrke. Hvad skal der egentlig blive af mig? Hvornår stopper denne limbotilværelse?

Men det er jo noget med de her markedskræfter. Jeg har åbenbart ikke været god nok på det sidste til at forklare min reason why. Det er nemlig slet ikke nemt, at beskrive sin berettigelse i markedet, når man et eller andet sted selv tvivler. Eller har set så meget, at man næsten ikke kan bære mere af samme slags. Og typisk mig, så går jeg i gang med at lave et brancheskift midt i en krisetid. Det skal ikke kun være svært. Det skal være rigtig svært.

Nå, hvad, nu vil jeg benytte mig af min titel som arbejdsløs og skride til pilates. Nogle fordele er der jo trods alt som ledig. Og så er der jo også mit strategioplæg.

Etiketter: ,

3 Comments:

At 15/2/10 12:04, Anonymous Annette i Barcelona said...

Jeg ville ønske jeg kunne give dig de gyldne ord for "Why"...

Men jeg kender dig jo desværre ikke nok til at kunne sige ... "Det er derfor". - Nogle gange når jeg tvivler på mig selv i noget hvor tro på mig selv er vigtigt laver jeg en liste... og spørger folk der kender mig...

Jeg kan godt forstå hvorfor man bliver bliver ramt af følelsen... men jeg håber og krydser fingere for at det ikke varer længe før du igen skal vågne op med vække uret fordi arbejdet kalder. ;-)

 
At 15/2/10 13:02, Blogger Gittemay said...

Kender godt den følelse - og den er bestemt ikke særlig rar. Ej heller selvom den kun sjældent dukker op. Håber den snart forsvinder igen - for jeg tror ikke, der er 'hold' i noget af det. Tænker det er noget, det er udtryk for noget indre. Man bliver lidt nervøs - det bliver jeg ihvertfald - for sådan præcis hvornår der lige går hul igennem.
Og brancheskift midt i det hele - jamen selvfølgelig gør DU da det - og klarer det garanteret også. Men det er svært - gjorde det selv for år tilbage. Og nu gør jeg det vist igen....tror jeg nok :-).
Du skal nok komme videre - jeg tror på dig :-)))

KH Gittemay

 
At 15/2/10 15:32, Anonymous Anonym said...

Det kunne være mig, der skrev det dér i dag. Jeg er også ramt lige for tiden. Er også i gang med et karriereskifte, arbejdsløs og mismodig angående fremtiden. Har forsøgt at finde min optimisme frem, men måtte bare konstatere, at det er een af de dage og at det da vist kun kan gå fremad med humøret. Det værste er, at jeg er begyndt at synes, at dagene er lange, alt for lange og glæder mig til tiden flyver afsted igen. Jeg krydser fingre for, at du snart finder dig et godt arbejde ;-) Kh. Gitte

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home