kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

10.2.10

Susling tager de røde sokker på

Jeg ved godt, at det er blevet død utrendy, at blive ved med at hævde, at klassekampen og kvindekampen ikke er død. Men man må jo heller ikke sige solidaritet og medindflydelse længere.

Jeg er absolut ikke blind for, at det godt kunne være mig, der en ideologisk left-ower fra en anden og mere politiseret tid. Men på et eller andet tidspunkt, når man når midalderstatus, så stivner man og det har jeg fanfisme ret til.

Nå, men læste på et tidspunkt et sted en historie om en mand, der havde dusket en kvinde og derefter dumpede hende, fordi hun var ubarberet et vist sted. Det må så være, hvad det er. Jeg kender også kvinder, der har dumpet en mand, fordi de fandt ud af, at hans formodede wienerpølse nok mere var en lille brunchpølse. Det er ikke så meget, det der faldt mig for brystet.

Næææh, det var nogle af kommentarerne. F.eks. en, der kommenterede, at kvinder med ubarberede - you know -jo også var dem, der lod brysterne dingle frit!

"M'kay," tænkte jeg. "Nu når vi da nye uanede højder i debatten!" Især fordi kommentaren var fra en kvinde. Gamle læsere af mig vil vide, at jeg absolut ikke er til Femø og rabiat rødstrømperetorik. Men guess what! Jeg barberer mig heller ikke et vist sted og det har jeg altså ikke hørt klager over nogensinde. Til gengæld synes jeg bøjle-bh'er er en skøn opfindelse.

Det andet, der faldt mig for brystet (øhøm) ved den historie og kommentarerne, det var, at de fleste synes, at det var manden, der var en stud. Sådan at dumpe en kvinde efter, at hun har givet sig selv til ham!!??

I mit hovede dannede der sig straks et billede af en nøgen kvinde med en alt for stor måtte og fritdinglende babser, store tårevædede øjne og et brudeslør på. For det er jo kun det, vi kvinder drømmer om: At få en mand i nettet og blive gift i en kirke iført marengs og brudeslør. Helst så langt, at man skal have syv jomfruer til at flytte sløret, hver gang man laver en feminin prinsessedrejning med sit frisøropsatte hår.

Nå, men i sådan en situation, hvor jeg sidder med kæben nede på brystet af forundring, så er det, at jeg godt kunne savne lidt af de gamle dage. For det kan godt være, at vi bliver oversvømmet med porno og sex-historier, men vi er ikke frigjorte længere. Vi er tilbage til det punkt, hvor mænd partout skal udleve deres frådende sexualitet, for de kan jo ikke andet, og kvinder egentlig ikke har et naturligt begær og udlever deres sexualitet. Deres sexualitet er en handelsvare, som bruges til at få en mand i nettet og slæbt op til alteret.

Adr....!!!!

PS: Min mand sagde i går til mig, da jeg fortalte ham om fastelavshistorien, at nogle gange, når jeg skrev den slags, så måtte mine læsere, da drage et lettelsens suk. Jeg forstår godt hans pointe. Men hei: That's me! Det er ikke hos mig, man finder mange indlæg om boligindretning, skokøb og hvad jeg spiste til aftensmad. Det kan man finde på nogle andre sider i det vidunderlige magasin blogland er.

Og nej, jeg havde hverken slør eller marengs på, da vi blev gift. Så han viste godt, hvad han gik ind til.

Etiketter:

5 Comments:

At 10/2/10 13:53, Blogger Annettes space said...

Hmmmm....vær glad for dit dejlige faste forhold. Det sparer dig en del afkodningsbesværligheder derude på det elektroniske kødmarked....
Min erfaring (og grunden til at jeg HELT har droppet det der pjat ;)) er at kvinder og mænd møder op til de der dates med hver sin dagsorden, samme grad af uærlighed (overfor sig selv) og i de møder hinanden med modsat fortegn.. Ikke med vilje, bevares, det bliver bare sådan......Skide besværligt!!

Og faktisk tror jeg ikke en dyt på at det har noget som helst med måtter, brunchpølser eller noget som helst andet at gøre... :))

 
At 10/2/10 17:30, Blogger Gittemay said...

Hm - skal lige grine færdig. Din beskrivelse er eminent :-)
Når det er sagt, så kan jeg da også undre mig lidt over den der venden tilbage til noget fra ruder konges tid.
Og det er da ikke selve det, at kvinden er blevet dumpet, jeg hæfter mig ved - det er snarere den lamme begrundelse.

KH Gittemay

 
At 11/2/10 01:11, Anonymous Christina i NZ said...

Tilbød han ikke at gøre det for hende? Var hun ikke engang det "værd"? Tsk, tsk, mænd nu om dage!!

 
At 11/2/10 11:07, Blogger susling said...

Kære alle,
jeg hørte i morges i radioen, at fladlus næsten er udryddet. Man mener det skyldes den udbredte brug af intimbarbering. Så måske skulle man overveje, at tæmme de nedre lokker?

Anette: Jeg er så lykkelig for, at jeg ikke er på datingmarkedet. På et tidspunkt prøvede jeg en skæg quiz. Viste sig, at det var match.com, der stod bag. De efterfølgende dage blev jeg spammet med billeder af kedelige, midaldrende mænd. Det var ret nedslående! Så jeg bliver sammen med ham jeg har :-)

Gittemay: Ja, det var en lam begrundelse. Men det var vel også derfor at vedkommende fortalte historien.

Christina: Hahahahahaha...Den lille tvist havde jeg ikke selv tænkt.Sådan lissom en slags udvidelse af selve sexual-agten.

 
At 11/2/10 21:15, Anonymous Anonym said...

det med at barbere sig er en generationsting. jeg er 38, og da jeg var sådan rigtig ung, var intimbarbering vildt grænseoverskridende og kun noget for pornostjerner. men ungdommen du, tsk tsk, de vil jo gerne ligne pornostars, og så ryger dusken. har talt med en meget ung pige for nylig om emnet, og hun så på mig med vantro og afsky, da det gik op for hende, at jeg altså ikke dyrker intimbarbering, andet end lidt studsning i bikinilinien om sommeren. hun syntes, jeg var SÅ klam, og da hun hørte, at min mand også har kropsbehåring, både på brystet, i skridtet og uha uha sørme også lidt på ryggen, ja, så var hun nærmest ved at kaste op. og jeg sad bare og havde ondt af hende over hendes kropsforskrækkede idealer.

min jævnaldrende mand synes heldigvis det er decideret klamt med barberede damer. heldigvis for jeg synes heller ikke det er pænt, og det klør jo som bare fanden, hvis man barberer sig dernede.

jeg har hørt om flere kvinder, der er blevet dumpet med den begrundelse, at de ikke var glatbarberede, og hver gang elsker jeg min mand en lille smule mere og håber, at jeg aldrig aldrig skal ud på datingmarkedet igen, hvor nogle mænd vil opfatte en som frastødende, bare fordi man har lidt naturlig kropsbehåring.

jeg var en gang i min pureste ungdom sammen med en amerikaner, som meget ilde berørt spurgte mig, om jeg var sød at barbere mig under armene, for han kunne virkelig ikke få den op at stå, hvis jeg havde hår dér. det var lige før armhulebarbering blev et folkekrav i Danmark. jeg tænkte dengang at det var en kulturting og fjernede håret under armene, for jeg var vild med manden, men jeg blev sgu også lidt stødt over, at sådan en lille bitte smule hår - har virkelig ikke særlig meget fra naturens side - gjorde mig så uattraktiv i hans øjne, at han ikke kunne gennemføre sex med mig. hvor kropsforskrækket kan man blive?

nå bare en masse strøtanker. men for helvede altså, slap dog af med det hår. jeg foretrækker mine mænd med hår, og gerne meget af det, og har det helt fint med at andre foretrækker kroppe uden hår, andet end det de har på hovedet, (som er blevet forlænget med extensions). Dem om det, bare jeg slipper. Det er den der fordømmelse, man møder af de hårløse, jeg slet ikke kan klare. At man skal betragtes som en klam afviger uden sexappeal bare fordi man har lidt naturlig hårvækst visse steder, det er satme for langt ude.

stine

 

Send en kommentar

<< Home