Indlæg slettet af Methusalem!

Susling - en fjollet gås

Kender I det her med, at man nogle gange har lyst til at råbe sig selv ind i hovedet:"Så hold dog kæft, kvindemenneske!" ?

Sådan endte jeg med at ha' det i går aftes. Jeg lagde ud i fin stil med at kagle og gokke min stakkels mand sønder og sammen, så han næsten ikke kunne få et ord indført, da vi sad med vores aperitif, før vi skulle ud og spise. Midt i det hele blev jeg ringet op -faktisk ret sent - og blev spurgt, om jeg var interesseret i at komme til en jobsamtale. Camparien havde sat ind og jeg var en lille smule beschwibst, så jeg kaglede løs om, at det ville jeg da morderlig gerne og at jeg var rigtig glad for, at de ringede til mig og blablablabla....Hende i den anden ende af røret, lød som om hun synes, jeg var lettere skør (og det er vist ikke så god en start, vel?!).

Jeg fortsatte i højeste gear på restauranten, hvor jeg endte med at underholde hele nabo-bordet. De virkede nu ikke, som om de havde noget imod det - tværtimod var det hyggeligt nok. Aftenen afsluttede jeg i crescendo med at tilbyde restauratøren en ny hjemmeside og lægge en ansøgning på et tjenerjob. "SÅ HOLD DOG KÆFT, KVINDEMENNESKE!!!!"

Da jeg var lille, kaldte min mor mig for et sludrechatol. Der er vist noget om snakken. Christ, nogle gange er jeg altså bare for meget. Bliver vist nødt til at kompensere for i går, ved at holde helt kæft i dag. Så nu er min mund lukket med syv segl.........resten er tavshed.

Susling sukker lettet

Update: Pyyyyha, det var jo bare pms. Den slags skal man være glad for i min alder (og det vil I så høre mig sige hver måned fremover - indtil jeg bliver en ægte klimakteriesild). Hjælper helt klart også at komme ud og lufte lidt. Føler mig ikke så tyk længere. Så faktisk en hel del, der burde have trukket i håndbremsen for længst og så er det jo også altid rart at møde gamle bekendte, der har fået mave og pluskinder (hun har helt sikkert tænkt det samme om mig).

Ser i øvrigt ud til, at vi skal fejre My Guys fødselsdag alene. DJ Brokhouse hænger ud hos hende, han ikke er kærester med. Som han sagde, inden han skred:" I kan vel nok finde ud af at hygge jer lidt sammen alene!"

Yes, din møgknægt med alvorlig teenagetitis, selvfølgelig kan vi det. Og vi går ud og spiser dyrt gør vi, bare os to. Vi regner med at hænge ud her.
Et af mine absolut yndlingssteder. Minder mig om et østrigsk etablissement med gårdhave og maden er danske råvarer i en ny fortolkning. Det er jeg ret vild med.

Aftenen indleder vi på nedstresningsmåden med en kølig campari soda, cashewnødder, rugkiks med kommen og lidt Press bleu.

OH no...stopper nu med madinfo...hvad bliver det næste? Strikketøj? Gad i øvrigt godt linke til den keramiker, jeg lige var forbi. Hun laver noget fantastisk keramik inspireret af papirfoldning. Meget smukt.Hvidt, enkelt og skrøbeligt og stærkt på en gang. Hun tilbød mig et krus, fordi jeg havde været så sød og komme forbi med lidt frugt, da hun var alvorligt syg sidste år. Jeg blev helt genert og begyndte at rødme...jeg havde jo ingen bagtanker med det her frugt - ikke andet end, at når vi nu boede det samme sted og hun nu var blevet alvorlig syg, så kunne jeg da lige opmuntre med lidt lækker økologisk frugt fra vores Årstiderne-kasse. (Hvad var det jeg skrev tidligere om, at kunne tage imod!! Jeg trækker det i mig igen. Jeg er skide dårlig til det selv.)

Nå, men hvis nogen skulle komme på de kanter, så stik hovedet forbi Møntergade 6 i downtown cph. Butikken hedder vist noget med Borddækning. Hun har også været omtalt i Jyllandspostens kulturtillæg fornyelig og skulle vist også komme med i Alt for Damerne. I butikken er der også andre spændende keramikere, glaskunstnere og tekstilkunstnere. Der var f.eks. en, der lavede nogle forrygende skåle i beton. De skal ses!

Nå det var bare det jeg ville sige. Tak for nu og på gensyn.

Susling om arbejdsløshedsblues

Nå, så er der fejret foreløbig fødselsdag her på matriklen (fortsætter vel i aften). Manden er draget til den herlige konsulentbranche. DJ Brokhouse er vågnet, har været i bad, sat hår med voks, barberet sig (??!!!), har sammensat dagens outfit og er taget afsted for at besøge hende, han ikke er kærester med. Skumfidusen har jeg ikke hørt en lyd fra siden i går og solen er også skredet.

Og mig? Jeg sidder her med åndelig kvalme. Kan bare overhovedet ikke holde facaden på jydemåden længere- så'n Ih, hvor har vi det godt, trods alt. Har ellers prøvet at lave kaffe. Hjalp ikke en skid. Skal faktisk nogle ting. Lige forbi en keramiker, som jeg måske skal hjælpe og så er der det famøse fitness-tøj, der skal byttes, fordi jeg ikke engang kan finde ud af størrelsen på min egen mand.

Kan sgu egentlig godt forstå, at der ikke er nogen arbejdsgivere, der vil ha' mig. Prøvede ellers virkelig at genfinde gejsten, da jeg sad og svedte over en ansøgning. Nuii, hvor var det bare et interessant job med udfordringer og hvor ku' jeg bare alt det, man skal kunne plus lidt til. I øjet du! Mine afklippede jeans strammer og jeg bliver nødt til hele tiden at suge maven ind for ikke at falde besvimet om over mit eget spejlbillede. Jeg gider ikke at barbere ben og min ægte hårfarve er ved at gro ud i toppen.

Tror i øvrigt, at jeg har glemt alt om, hvad man sådan skal bruge i min jobfunktion. Kan dårligt nok starte Word efterhånden. Måske skulle jeg søge en af de praktikpladser, der hele tiden er slået op? Er jo nærmest skudt tilbage til start. Sorry Sus, du er slået hjem. Nu skal du sidde over, indtil du slår en sekser. Kan ikke engang snyde og blive f.eks. meritlærer. Det vil alle være lige nu eller sosu-assistent. Det er jo nærmest blevet et hipt job. Man ku' måske bliver husmorafløser (findes det stadig?) eller besøgsven? Ku' også blive led telefonsælger, der skriger af folk og propper abonnementer i hovedet på dem. Eller hvad med facer? Så ku' man stå der og råbe til folk, at de er nogle røvhuller, der svigter de sultende børn i Afrika.

Hvis bare altså, at jeg orkede. Er godt nok ved at løbe tør for ork.

Susling om fødselsdage

I vores familie er det en fast tradition, at vi stiller os op med morgenhår og søvn i øjnene, og hæst skråler:" I dag er det XXXs fødselsdag!", for den der nu har den store ære, at blive et år ældre. Den pågældende skal så vågne op og træt smilende misse lidt genert til os andre. Det er en god tradition og jeg holder fast i den, fordi det sgu da er skønt at blive vækket med sang.

I dag er det så min elskedes tur. Men desværre er traditionen blevet brudt. Skumfidusen valser rundt i Roskilde til sin egen musik og DJ Brok var ikke til at vække - overhovedet! Til sidst måtte jeg gå til yderligheder og lave et moderligt frontalangreb - han har helt sikkert følt det som et overgreb. Efter fem blidere forsøg appelerede jeg ganske enkelt til hans anstændighed. "Synes du ikke, at din far fortjener, at du er der, når han pakker gaver op?" Det virkede. Han sjoskede langlemmet og med seriøst morgenhår ind til morgenbordet, gav sin far et stort kram og dejsede om i sofaen, hvor han sov videre (han sover i øvrigt stadig, men jeg kan jo godt huske, hvordan det var at være teenager, så jeg bliver næsten ikke forarget.)

En anden fast tradition er gaver ved morgenbordet (surprise, surprise). I den forbindelse har min mand sin helt egen tradition, som han holder stædigt fast i: Han ønsker sig aldrig noget. Det er næsten en plage for ham, at lave en ønskeseddel.

Det gør det jo helt fantastisk nemt for os andre. Så skal man nemlig bryde sin hjerne med at finde på noget, der kan gøre ham glad. Faktisk irriterer det mig lidt, at det er på den måde. Beskedenhed er ikke en dyd. Man skal kunne tage imod lige så meget, som man skal kunne gi'. I år stod den i øvrigt på udskiftning af hans fitnesstøj. Og den udskiftning kommer ikke et sekund for sent. Det er fedt nok, at han løfter jern og den slags, men sådan som hans outfit efterhånden var kommet til at se ud, så var det tæt på det uanstændige.

Jeg har også smidt ham til Roskilde på fredag. En aften fuld af musik med de gamle drenge er lige, hvad han trænger til. Det gør jeg i øvrigt også, men på den anden side, så kan jeg jo i stedet dyrke den selvfede følelse af at være den almoderlige husalf, der smilende og altid med en sang på læben sørger for, at alle i hustanden har det godt. (Selv Koppe, den ualmindeligt store og sorte edderkop, der har slået sig ned uden for et af vores vinduer. Forleden satte jeg en død flue fast i hendes spind, for hun skal da også spise godt.)

Nå men tillykke og hurra til min elskede og alle de andre, der har fødselsdag i dag.

Susling synger om studentens glade liv

Der er noget helt særligt over et vognlæs studenter. Sådan en stor glad syngende lastbil pyntet med birkegrene og balloner. Jeg bliver altid lidt grådlabil og berørt, når de passerer mig. Så meget ung livsglæde samlet ét sted, er næsten for overvældende.

I skrivende stund har der været 12 af den slags læs forbi her, hvor jeg bor. Det er godt nok mange. Og jeg kender en del af dem, der nu har et bevis under armen og hakker i huen. Det er hyggeligt og på en måde også stabilt. Folk er glade for at bo her og man flytter ikke så gerne herfra. Men det er vist også et tydeligt tegn på, at mit sted er ved at blive et sølvbryllupskvarter. Og at jeg er ved at komme i sølvbryllupsalderen (gad vide om jeg får en portal og hornmusik?).

Om to år, så er det min Skumfidusses tur til at sidde og huje i en lastbil. Så tror jeg nok, at jeg kommer til at tude lidt. For det er stort, og øjeblikket efter skal hun kastes ud i den store verden. Lige som alle de andre nybagte studenter (og alle andre farver huer også i øvrigt.) Så skal de ud og kæmpe om jobsne og praktikpladserne, slås med adgangbegrænsninger og SU-regler. Så bliver de ramt af livet og desværre ser det ud til, at de skal kæmpe med det samme som mig. En verden i krise og med alt for mange, der ikke klarer den.

Man må håbe, at de alle holder Ungdomsfanen højt, at de kaster sig grådigt ud i livet og med ungdommeligt overmod og troen på evigt liv, formår at skære deres vej og forme deres kage, så de fortsat er glade og velafbalancerede mennesker og ikke som ham den eksterne it-konsulent, der åbenbart var så stresset og narcissistisk, at han glemte sit eget afkom. For hvis man først når dertil, at man ikke tager vare på sit eget afkom, så er det slut. Uanset hvor meget hus i forstæderne, webbergrill og høje tal på eksamensbeviset man end har.

Susling: Nu en oldsag

Skumfidusen, inden hun skred til Roskilde Festival: "Moar, du tror, at der ikke er opfundet noget nyt, siden du var ung!"

Bemærkningen faldt, fordi vi snakkede cykler og hun fortalte om Cykelmyggens nye racercykel. Jeg havde jo bare konverseret og sagt, at jeg også havde en specialbygget herreracercykel, da jeg var ung! Hrmphf!

Jeg vil så bare godt lige have lov til at understrege at:

• Det tøj de unge tøser render rundt med i dag meget ligner det, jeg gik med i sin tid - ballarinaer, gamascher og tigthe smalle jeans
  
• Den måde de sætter deres hår på, har jeg gjort i årevis. Sådan en snoet floffy knude med et spænde eller en elastik
• MJ var cool i 1970'erne og 1980'erne - bare så I ved det
• Den hip hop DJ Brokhouse og hans venner er vilde med er old school og det er fra dengang jeg var ung
• Rockmusikken trækker på mange af de riffs og beats og sounds, der blev skabt, da jeg var ung
• Jeg brugte Dr. Hauschka og Weleda før det kom i "Vi Unge" og på alle modeblogs'ne. Men ok Nuxe er et nyt mærke - og jeg er vild med det
• Jeg gik med guldgladiatorsandaler før alle andre
• Ungdomsarbejdsløshed havde vi også da jeg var ung
• Roskilde Festivaler er heller ingen nyhed. Vi planlagde måske bare ikke så meget som i dag. Vi tog bare derned om fredagen, købte en billet, fandt et sted at stille teltet, røg os vinde og skæve og samlede flasker om søndagen, så vi havde til togbilletten hjem
• Hjulet i øvrigt blev opfundet way back og det kan godt være, at det har mange forskellige varianter i dag, men det er dælme stadig rundt og kører!

PS. Tilgiver så lidt hende Skumfidusen, fordi hun forleden dag sagde: "Mor! Du er jo fashionista!" Æh, jeg var jo bare klædt i en urgammel hvid lang hørskjorte, et par gamle jeans, som jeg har klippet af, så de når mig til læggen, mine tusegamle guldgladiatorsandaler, guldøreringe og den sædvanlige fluffige hårknold. Men den bemærkning faldt på et tørt sted! Jeg var nemlig begyndt at spekulere på, om jeg nu i den høje alder af 45, var blevet en af dem, der er "frosen in time" og var helt ude af trit med, hvad der sådan sner....

Susling: Mig og MJ

Ok, dagens tema er så åbenbart MJ. Har egentlig ikke noget forhold til ham. Hang lissom ud i en anden kultur eller måske var jeg bare for gammel til at se fidusen med poptapetet? Havde jeg været teenager i 80'erne, havde det måske været en helt anden historie?

Så for mig er MJ bare noget med Jackson Five og Thriller og Bad og hvad vi nu har. Hvide handsker, moonwalk, hvinet og hånden på penisen. Kopister en masse og nogle drenge, der fandt en eller anden identitet med for korte bukser, hvide sokker, sølvjakke og en underlig hat. Og så er der jo Neverland og pædofilien.

Han sagde mig ikke en dyt og han endte med at være lige så sølle som Elvis. Ødelagt af sin egen amerikanske succes. Popkultur er altså bare ikke mig. Og så har jeg iøvrigt altid haft skide ondt af hans stakkels unger. Nu kan de da i det mindste slippe for at gå med masker og hænge ud over altaner med hovedet ned af.

Hvis du har en anden holdning og andre oplevelser med MJ, så er du selvfølgelig meget velkommen til at smide en kommentar. For må ærligt indrømme, at jeg ikke forstår al virakken.

Susling om hovedbeklædninger

Jeg har absolut ikke noget i mod alt det, folk vælger at tage på hovedet. Som med alt andet er det vel deres valg, hvad de vil ses med i den offentlige sfære. Kan så måske nok undre mig lidt over hende den jævnaldrende - så'n nogle og fyrre som mig - der resolut, mens hun højt bjæffer ordrer på gjaldende jysk til sine lidt forkrampede teenagebørn, vader afsted på sine sundhedssandaler ind i den lokale superbrugs MED CYKELHJELMEN PÅ! Tag den dog af, kvindemenneske! Har du den også på derhjemme i ægtesengen?

Jeg må også indrømme, at jeg får mig en god griner af dem, der cykler afsted med den her: "Cykelhjelm? Hvem mig? Naaarj...det er bare en stor kasket (der får mig til at ligne en, der har vand i hovedet)!" I øvrigt, så kører mange af de her cykelhjelmscyklistinder helt igennem råddent. Det er næsten som om den overdimensionerede kasket giver dem helle eller supermandskræfter.
"Yes, søster, du har cykelhjelm på! Godt for dig! Men du har lige overhalet inden om og nu kører du over for rødt!"

Så er der tørklædefolket. Dem om det. Men i dag så jeg det mest fantastiske syn: Stor frodig kvinde siddende på en trappesten indhyllet i de sædvanlige gevandter. Jeg tror, hun var somalier. Stramt tørklæde om hovedet og hele pipetøjet. Det ser man jo også så tit, men det, der gjorde set uppet helt igennem fantastisk var: AT HUN HAVDE STOPPET SIN MOBILTELEFON IND I TØRKLÆDET VED ØRET! Det er fandme smart tænkt!

Susling synger

Syng med: "De kaster med flaskeeer og laver graffiiitiii. De slår med staaaavee og spraaayer med peeebeeer."

Vågnede kl. lort til lyden af råben, skrigen og hundeglammen! Tænkte: "Nå for den da, så er der ballade på stenbroen igen!" Og så tænkte jeg egentlig ikke så meget mere. For hvad skal man egentlig tænke?

Skal man tænke:"Fy da føj, sådan nogle utilpassede autonomernogen, der forstyrrer den hellige borgerfred!"?? Eller skal man tænke:" Poooliiitiii-vold!"?? Faktisk synes jeg hverken det ene eller det andet. Panserbasserne passer jo bare deres job og de såkaldt autonome ligner ikke rigtig de autonome, jeg husker. De ligner mere helt almindelige gymnasieungdommer.

Så jeg vælger, at lade være med at tage stilling. Her på stenbroen lægger vi alligevel ryg til så meget. F.eks. var der forleden én, der havde stået og gogget den af foran ekspedienten i den lokale superbrugs. Adddrr...jeg så det. Der hænger også pænt mange sølle skrog ud på det lokale torv. Vi bliver konstant invaderet af total syg gangsta i BMW'er og til tider tror jeg, at det halve af Vestegnen plus opland er i konstant rygetrang.

Jeg har lært at sno mig og jeg kender mine åndehuller. Så det går nok! I andre ender af landet brænder de såmænd da bare dæk af og stikker hinanden i stykker til halballer. Hvis ikke de forcerer jernbaneovergange og bliver kørt over af tog eller falder stangdrukne i åer og fjorde. Og hvad sker der med alle de bordeller i hovedlandet?

Bare alt sammen denmark.dk anno 2009.

Susling om "hvad med dig selv"?

OK! Skyd mig! Men jeg er altså fra den generation, hvor vi sagde:"Det er samfundets skyld!" Jeg var også én af dem, der løb rundt i sort og råbte: "No, future!" Og uanset hvor meget liberalisme de hælder ned i hovedet på mig, så ændrer jeg ikke på den grundholdning. Noget er altså samfundets skyld! Personligt vil jeg da f.eks. meget nødigt stilles til ansvar for Fanny Maes sammenbrud og indførelsen af subprime-lån. Det er heller ikke mig, der sad og talte 0'er på friværdien. Eller indledte en krig i Irak. Det er heller ikke mig, der sidder og fyrer personale lige nu.

Hvordan kan det så være, at jeg skal hejles igennem et komplet sindsygt system, hvor jeg skal (for 90.ende gang) udfylde et skema, hvor et af spørgsmålene er: Hvorfor mener du selv, at du ikke er i arbejde (citat slut). Er det her, jeg skal bryde hulkende sammen og skrive: "Fordi jeg er en taber! Fordi jeg er en samfundsnasser! Fordi jeg hverken har venner eller netværk!"

Jeg skal også svare på spørgsmål som: "Hvilke personlige egenskaber mener du, at du har for at kunne bestride dine ønskede jobs?" Æh...Jeg har humoristisk sans? Jeg er god til at se holistisk på store og komplekse sammenhænge? Jeg er lykkelig med et tastatur for enden af fingerspidserne?

Noget er altså samfundets skyld! Det er måske ikke alle der kan huske det, men i gamle dage hed det Strukturarbejdsløshed (fedt ord i øvrigt). I min fagforening har de f.eks. lige måtte fyre seks personer - ikke fordi de ikke var kompetente eller nærværende eller villige eller noget. Men fordi, der er ved at blive skåret ind til benet. På min mands arbejdsplads i den lykkelige konsulentbranche er der røget endnu 2 på salamimetoden.......Jeg kunne blive ved....

Og når det så er sagt: Så skal man også gribe i egen barm engang imellem! Min nye Arbejdsløsheds Buddy - som et er svendestykke af en kvinde - fortalte om en, hun havde mødt på sin Oddysee gennem Systemet. Denne kvinde mente, at alt var alle andres skyld. Især Muslimernes og jødernes - mest muslimerne - og lidt hendes x-mand, der var skredet...Alle til hobe var skyld i hendes ulykke - at være arbejdsløs. Hun burde så nok spørge sig selv: "Og hvad med dig selv?" Vi andre, synes jeg bare skal gribe tilbage til gammel ideologi og råbe: "Kom så samfund, tag dig sammen!"

Susling med tårer i øjnene

Min ældste veninde er blevet mormor! Da hun ringede for at fortælle mig om det igår, så begyndte jeg sgu at græde. Sådan med vand ned af kinderne og det hele. Sådan en stille rørt gråd. Meget, meget mystisk. Måtte flere gange tørre øjnene, mens resten af familien så smilende på mig.

Gammel-veninde kender jeg helt fra jeg var 15 år. Vi startede i gymnasiet sammen og allerede de første dage sagde det bare klik. Jeg husker, at vi skulle optræde i noget skolekomedie i introugen og hun og jeg skulle agere skildervagter. Var det Macbeth vi opførte? Husker det ikke. Husker kun, at vores hjelme var alt for store og at jeg ikke kunne se en dyt. Hun glemte til gengæld helt at komme ind på scenen, så jeg måtte lade som om jeg var to.

Vi har boet sammen en overgang. Ingen af os var gode til at stå tidligt op, så vi vågnede altid kl. alt for sent. Vi havde ingen penge, så vi raidede hendes mors og mormors køleskab. Og generelt var vi bare utjekkede. Unge, fattige og det gik nok det hele-agtige. Det er hende, der lærte mig sætningen: "Jeg køber det bare, så har jeg det!" En god sætning, hvis man som mig var alt for sparsommelig og fattigdomsplaget. En gang i mellem skal man gøre noget godt for sig selv.

Vi kender hinandens familiemedlemmer de døde og de levende. Vi kender hinandens historier og valg i livet. Vi har set hinanden gravide og beundret de små rumrejsende der kom ud. Og nu er hun så blevet mormor og hendes lille rumrejsende er blevet mor.

(Øjeblik! Skal lige fælde en tåre!)

Susling krydser fingre

Jeg er ikke iraner, jeg er ikke iraker, jeg er ikke palæstinenser eller israeler. Jeg er ikke nordirer, jeg er ikke ungarer, jeg er ikke tjekke. Jeg er ikke kineser, jeg er ikke nordkoreaner, jer er ikke somalier eller fra Rwanda. Jeg er ikke latinamerikaner, jeg er ikke vietnameser, jeg er ikke russer.....

Jeg er mig og jeg er verdensborger. Men jeg er også så heldig, at jeg bor i et land, hvor mine rettigheder er grundlovssikrede. Hvor jeg har ret til at stemme som jeg vil, skrive som jeg vil, forsamle mig som jeg vil. Det er jeg stolt af! Jeg ønsker den frihed for hele verden. For alle mennesker. Lige nu krydser jeg fingre for iranerne. Jeg håber, at de opnår et vist momentum, at det lykkes for dem denne gang.

Og så håber jeg, at vi her i landet vågner op og påtager os det ansvar det er, at huse de irakiske flygtninge. Vi var med til at starte den krig og vi har om ikke en pligt så et ansvar for at dele ud af de goder, som vi kan være så stolte af.

PS. Nå, ja er så lidt mindre fri end andre. Er indkaldt til endnu en session med nogle, der skal kontrollere, om jeg nu søger job, som jeg skal. Men jeg tager det med ophøjet ro. Sådan noget småbureaukritisk flueknepperi er for intet at regne sammenlignet med det store billede.

Susling tæller

Min Skumfidus kom hjem med et par fornemme briller i matematik. "Det betyder ikke noget," sagde hun. "Jeg skal have matematik igen i 3. g!" "Betyder og betyder," mumlede jeg. Men jeg er vist ikke den rette til at skose hende. Selv fik jeg 0,3 til matematikeksamen i gymnasiet. Jeg husker, at jeg svedte som en hest i forsøget på at klare mig igennem en eller anden x,y,z-ligning til forberedelsen, mens jeg prøvede at holde desperationstårerne tilbage. Ved det grønne bord gik det helt galt: Jeg rystede som et espeløv og knækkede adskillige tavlekridt, mens jeg desperat og med tunnelsyn forsøgte at forklare.

Karakteren kom heller ikke som den store overraskelse. Jeg var forlængst stået af på matematik-fronten. Havde simpelthen bestemt mig til, at det ikke var der, jeg skulle sætte min mentale kraft ind. I stedet brugte jeg energien på fag, som jeg vidste, jeg var god til. Jeg var derfor heller ikke særlig begejstret, da de meddelte, at jeg skulle til en reeksamination efter sommerferien. "Helvede på jord," tænkte jeg! En hel sommer med terperi i et fag, der ragede mig en bønne og som bare fik mig til at føle mig som en lille pissemyre. Sinus og kosinus, tallet phi, logiritmepapir og hvorfor fanden kalder man det x og y?

Men jeg var jo en pæn pige, så jeg terpede hele sommeren sammen med en god vens søster, som faktisk fik mig til at føle en vis interesse for faget - nærmest tæt på noget, der kunne ligne begejstring. For matematik var jo egentlig bare det samme som alle andre fag: En gåde der skulle løses. Knuder, der skulle løses op, så man forstod en større sammenhæng. Hun var rigtig god til det, hende min vens søster, og jeg husker, hvor ked og fortvivlet jeg blev efterhånden som sommeren skred frem og den truede reeksamination nærmede sig. Ked af erkendelsen af, at jeg aldrig ville kunne nå at indhente det forsømte, men jeg faktisk godt kunne løse den gordiske knude med tiden og med den rette undervisning.

Og det er faktisk det, der er min pointe: At alt for mange lærere stod af på os "fatsvage sproglige" især pigerne. "Matematik er et rationelt fag," sagde man dengang. "Uhm, og det er samfundsfag, sprogfag, dansk, historie osv. måske ikke?" Med den rette undervisning og nogen der kunne formidle forståelsen af, at matematik ikke kun er udenadslære, men faktisk er en del af et større rationale og altid fungerer i en kontekst, så var det sgu nok også gået for mig. Og i øvrigt min datter. Den underviser hun har, var faktisk blevet fyret, fordi hun var for dårlig, men fordi man ikke kunne skaffe andre, er hun blevet genansat. Makes you think!

I øvrigt fik jeg et femtal til min reeksamination. (Men jeg var skide ligeglad, for jeg havde scoret 9-10 og 13-taller i de fleste andre fag.)

Suslings private party

Hm? Hvornår var det egentlig jeg holdt op med at invitere mig selv til fest? Må havde været den dag jeg stod på et disco-gulv til en firmafest og tænkte: Hvad fanden laver jeg her? Eller måske var det dengang, jeg opdagede, at jeg var i gang med fire bøger på én gang og aldrig kom videre med én eneste? Eller var det den dag jeg blev så træt af mig selv, så jeg gik fra mig selv?

Prøver ellers sådan at holde mig rimelig oprejst på sådan en råkold sommeraften: "Feeeeest!" råber jeg med rusten stemme, når My Guy kommer træt hjem fra sit multivigtige job i konsulentbranchen (ja, jeg ved godt, at mænd skal have en halv times fred, når de kommer trætte hjem fra BlipBlåb-fabrikken - har det vel egentlig på samme måde). Men som aftenen skrider frem, så trækker vattæppet i sofaen altså..."Feeeeeeeeeeest", råber jeg så med mindre kæk stemme, mens jeg zapper over på "Foyles War" og hver gang tænker: "Har jeg ikke set det afsnit før?" Og nu er jeg også begyndt at drikke aftente!

Ikke en gang oprøret i Iran kan få mig op på de høje nagler. (Passer så ikke helt! Jeg håber, de klarer det denne gang og det her med, at de holder kontakt via Twitter er jo både kommunikationsmæssigt og teknologisk spændende. ) Kryds fingre for demokratiet alle sammen!

Og det er da også ret interessant, at Nethanyahu (stavet nogenlunde) er begyndt at lufte ideen om en to-statsløsning! Bestemt. Og at Plastic-Annie er kommet ud af fængslet og Bagger er kommet der for good (som i 7 år) (gad vide om ham og Riskjær sidder det samme sted?)) Og mister Annette Uttenthal sine diamanter? Og hvad sker der lige for ham Løkke-drengen? Bliver han ikke bare mindre og mindre og næsten usynlig? Ender vi op med, at det kun er Daisy og Kong Henrik, der skal repræsentere os ud ad til? Det er jo ikke så godt, for så tror de andre i det store udland, at vi er sådan nogen, der render rundt i karnevalsuniformer med masser af medaljer og bor på slotte alle sammen. Hvis ikke lige vi hænger ud ved Den lille Havfrue, som de har sendt til Kina!!! (Hvor skal vi så hænge ud?)

Tror jeg trækker vattæppet (blomstret i øvrigt) op over snuden og sipper en ekstra kop te, mens jeg venter på det hele driver over....Kryds fingre for, at vi får sommer efter Skt. Hans!

Susling mumler: Kors i hytten!

Når Gammel-Moster ringer og bliver ved med at fable om, at vi er i familie med Steen Stensen Blicher (som om jeg sku' synes, det er fedt) og beklage sig over et eller andet familiemedlem, der ikke vil have min afdøde onkels medaljer fra Skomagerlauget anno forrige århundrede.

Når DJ Brok... kommer hjem fra skole og afpresser mig for et svar om, hvordan han håndterer en, der vil være kæreste med ham, men han har ikke lyst til det og han går alt for tæt på mig og indvier mig i noget, jeg synes, han skal fixe selv og jeg svarer efter bedste evne, men føler en eller anden indre modstand imod, at jeg skal være den, der skal høre på dét.

Når Skumfidusen glad rydder op i kaos-værelset og jeg skal stå og klappe i mine hænder over noget, jeg synes der burde være minimum til hverdag, det at man holder en vis orden, og i øvrigt overhovedet ikke må kommentere alt det, der endnu ikke er blevet gjort.

For satan, så bliver jeg træt! Og forøvrigt så kan jeg blive ved med at proppe i opvaskemaskine og vaskemaskine og hænge tøj op og tage tøj ned og lægge tøj sammen...og om noget tid så kommer My Guy træt og stresset hjem fra det pulserende liv i den vigtige konsulentbranche...ONE BIG HAPPY FAMILY.....!!!

Har prøvet at skrabe mig til et ophold i et munkekloster (så'n på smartmåden: Ja, jeg tog jo lige i retreat for at finde min indre ro!), men det kan man jo heller ikke, for så er der a-kassen, og jobcentret og den 2.aktør og det evindelige "Husk at klikke dig ind og meld dig som jobsøgende" på jobnet.dk

Tror altså snart, at jeg går i overgangsalderen før tid! Eller også kræver det her som minimum et par nye ballarinaer....der er jo kommet SP-penge (og hov, hvor fillan forsvandt de mon hen...nå jo, ned i den store pulserende familieøkonomi).

Susling om at være ledig II

Jeg har gjort noget, man absolut ikke gør, når man er ledig. Jeg har hængt ud i joggingtøj til kl. 10.00. Det. er.100%.no.go.når.man.er.ledig. Når man er ledig, så springer man ud af sengen, som en af de første i hustanden. Laver morgenmad, madpakker, vinker farvel til diverse, bærer ud af bordet, sætter i opvaskemaskinen, redder senge,sætter en vask over/henter en vask ind/lægger vasketøj sammen/lægger vasketøj på plads afhængigt af, hvor man er i den evige vaskecirkel. Begynder at lave sin mentale to do-liste. Mens man sluger en allergipille og mærker kvalmen brede sig. Laver dagens to do liste på papir, mens man nyser og pudser næse, hvor der som fast punkt altid står ansøgninger. Læser aviser og bliver irriteteret over Morten M. og hans livs Dott. Eller Katvig-Vigga, der cykler fra Tårbæk til Islandsbrygge hver dag og siger, at nu har hun fundet sin rette hylde! Laver et blogindlæg for at komme i gang med skrivegenren "Ansøgninger" - der jo som bekendt kræver, at det man skriver er motiveret, vedkommende og i stand til at trænge igennem de "nogen og 300 noget ansøgere, hvoraf mange var meget velkvalificerede, men vi har valgt at gå videre med nogle andre kandidater". Bliver pas på at skrive ansøgninger og går i gang med noget andet og har dårlig samvittighed resten af dagen, hvor man b.l.a. lige køber lidt ind af det, der mangler efter en weekend - småtterier, fordi vi altid laver madplaner og storindkøb. Måske ryger der en buket pæoner med i kurven -på bud 2 til 25 kr! Måske har man en aftale med en veninde, der også er blevet ledig. Osv. osv. osv.

Man.sidder.ihvertfald.ikke.og.hænger.til kl.10.00. i. joggingtøj.på.en.ganske.almindelig.arbejdsløshedsmandag.!

Susling stod der

Da jeg stod og borede snuden ned i en pæon, så kunne jeg pludselig mærke duften af sommer

"Jeg ligger på mine bedsteforældres græsplæne tæt ved hans overdådige blomsterbed af Noldiske dimensioner og bøjer blomsterhovederne helt tæt ned til mit ansigt"

Da jeg stod kl. alt for sent og åbnede døren for min søn, der står sammen med en ven og pludselig tilter min store søn hen over mig, fordi han er blevet for fuld, så mærkede jeg, at jeg nu var seriøst voksen

"Jeg kommer meget sent hjem til min mor, der kærligt stryger mig over panden og stiller en spand ind ved siden af min seng"

Da jeg stod nede hos Naturpoteket for at købe Kräuterblut til min datter (ja, jeg er jo halvt østrigsk og vi fixer den slags med naturmedicin og kurophold), så mærkede jeg, at jeg vidste, hvad jeg gjorde

"Min farmor rækker mig et lille bæger med Kräuterblut, fordi jeg er blevet lidt træt efter en menstruation"

Da Naturpotekdamen sagde til mig, at vi har hjerneceller i maven, så mærkede jeg pludselig, hvor meget mavekrampe jeg har - men det med maveuret er da ikke nogen overraskelse

"Min mor rækker mig en plastikske med figensaft"

Om det her har mening? Måske. Måske ikke. Det er også lige meget. Det er erindringer i øjeblikket og det er godt at føle sig forbundet med fortid, fremtid og nutid.

Susling om at møde sig selv på midten

Kender I det her begreb: Der falder skæl fra ens øjne? Jeg har altid undret mig lidt. Skæl? Hvilke skæl? Snakker vi store klistrede hårskæl eller små tørre vimrede? Eller måske fiskeskæl?
Nu har jeg hverken hårskæl eller fiskeskæl, men selve begrebet er vel iogforsig ret sigende: At man pludselig kan se klart. Måske er det noget, man godt har vist, men man har bare ikke ageret på det.

Kan jeg så det? Altså at se klart? Nja-tjo...det nærmer sig. Der er ting, der er ved at falde på plads og nogle erkendelser, der er ved at bundfælde sig - sådan her midt i mellem regndråberne.

F.eks. er jeg ret træt af, altid at være hende, der kæmper. Slider mig op, mand! Hvorfor har jeg gang på gang kastet mig ud i kampen med jakkesættene, når det alligevel stod skrevet, at det var dem, der skulle stå højest oppe i sliden med organisationsdiagrammet? Inde i mig selv syntes jeg da, at det var et komplet latterligt spil og jeg kunne på ingen måde acceptere deres autoritet, bare fordi de havde fået den i Virkelighedsstratego. Har man ærligt og redeligt fortjent sin placering pga. kompetencer og viden, så er det selfølgelig en helt anden sag. Men at rende rundt og spille leder, bare fordi man tilfældigvis sad det rigtige sted den rigtige dag og i øvrigt er der, fordi dem ovenover i pyramiden kunne se nogle væsentlige fordele for sig selv med leder x eller y placeret strategisk rigtigt i den personlige kabale. Den fanger jeg lissom ikke og så kommer min indre punker frem. Det gider jeg så lissom ikke mere. De her guys kan rende rundt og spille kongekabale ligeså tosset de vil. Men det bliver uden mig som deltager.

Der er også andre ting på vej i erkendelsesmøllen. Men jeg ta'r det lidt i steps. Det er jo heavy stuff det her, mand. Men jeg kan mærke, hvordan roen begynder, at sprede sig i kroppen og det er da til at tage og føle på.

Susling gør op med en fornemmelse

I går da jeg cyklede afsted ind mellem regndråberne og overhalede en byge, så den kom senere frem end mig, da slog det mig:"Jeg har nu i flere måneder gået rundt med en følelse af, at noget ubekendt dømte mig og at der hele tiden var noget jeg skulle stå til regnskab for."

Faktisk var jeg på vej til min optiker, som jeg har haft siden jeg var 18, for at aflevere en ansøgning om en praktikplads. Ikke til mig, men til en skøn ung pige, som jeg mødte forleden dag. Jeg kendte hende ikke, men hun havde en dejlig udstråling og da hun fortalte om, hvor svært det var at skaffe en praktikplads, så tænkte jeg helt spontant, at jeg da kunne prøve med en hjælpende hånd. Den slags kommer jeg til en gang i mellem. Ikke for at pudse min glorie, men bare fordi jeg kan.

Da jeg trådte ind ad døren hos optikeren, strålede de helt op og begyndte at småpludre med mig. (Kan man holde af sin optiker? Jeg kan åbenbart.) Jeg forelagde mit ærinde og de tog det faktisk ret alvorligt og begyndte at snakke om, hvordan uddannelsen (til optiker) var blevet forringet og hvor svært det i øvrigt var i disse krisetider. Jeg svarede, at de ikke skulle føle sig pressede og nu kunne de jo se på ansøgningen fra den skønne pige, og hvis ikke der var nogle muligheder, så var det jo nu en gang sådan det var.

Tidligere på dagen havde jeg været til møde i min fantastiske (og det mener jeg virkelig!) a-kasse. Rundt om bordet sad vi der alle sammen. De nyuddannede, de strukturarbejdsløse, freelancerne, der måtte hoppe rundt mellem reglerne for at overleve osv. Der sad en grafiker, en fotograf, tv-tilrettelæggere, journalister med mange års erfaring osv. osv. Og mens jeg sad der og hørte på spørgsmål og drømme og planer for at komme videre, så blev jeg pludselig så træt. Træt, fordi jeg har prøvet så mange af de ting, der kom på bordet:

• Jeg har været ung og håbefuld nyuddannet
• Jeg har taget kurser og har på alle måder prøvet at dygtiggøre mig
• Jeg har været freelancer
• Jeg har været selvstændig
• Jeg har haft projektansættelser
• Jeg har haft deltidsjob med supplerende dagpenge
• Jeg har været helt almindelig lønmodtager
• Osv. osv. osv.

Men det, der slog mig, det var også, at jeg har livserfaring. God og solid livserfaring. Jeg har faktisk noget at gi' til andre! Det der også slog mig var, at jeg alt for lang tid, har taget tingene som de var og ikke styret i en retning, som var rigtig for mig. Det har så gjort, at jeg har ladet andre afgøre, hvem jeg var som person. Og det har også gjort, at jeg er havnet i sammenhænge, hvor visse værdier ikke var min værdier. Alt for længe har jeg ladet jakkesæt bestemme og dømme. Jeg er selvfølgelig blevet betalt ret godt for bare at acceptere. Men nu skal det være slut. Nu knejser jeg med nakken, slår med hestehalen og sætter selv teten for, hvad resten af mit arbejdsliv skal indeholde.

Susling skråler adr!

Jeg har truet med en knytnæve af naboens dør. Jeg har smækket røret på, når min gamle moster ringede. Jeg har afkrævet forklaring på afslag fra idiotminusarbejdsgivere. Jeg har råbt af cyklistblondiner og vanvidsbilister, at de edderperkeme burde komme på Trafikskolen. Jeg har spillet gammel punk-musik, så naboerne ikke kunne sove. Jeg har boycuttet irakisk kioskejer. Jeg har bedt ungerne om at klappe kajen. Jeg har tudet hos veninden. Jeg har ligget i ske med min elskede og før det truet ham med, at han var ved at tærre ret godt på sit antal af liv, hvis han ikke talte pænt til mig (en kat har som bekendt 9, men i mit spil kan man godt optjene nye). Jeg har været til møde i a-kassen og som en anden gammel havgasse, rystet på mit grå hovede over alle de andres tro og gå på mod.

Jeg tror saftsuseme, at jeg er pms! Og det skal man vel for fillan være taknemmelig for som præklimateriesild - eller noget.

Suslings ti gode grunde til at melde pas

Så venlig og imødekommende jeg prøver at være, så er der altså også situationer, hvor det bliver for meget som i FOR MEGET. Men hvordan er det lige, at man får sagt fra på Giraf-sprogsmåden?

1. Gammel-Moster ringer konstant og jamrer løs over en eller anden gave, hun først vil give og nu har givet min søde lille tre-årige niece. Jeg har været sød, forstående og konstruktiv, men da hun igår -efter 4. opringning og sædvanlig snak om gavebekymring og blablablablabla i en halv time - pludselig svingede ud i en lang monolog om, at vi vist nok var i familie med Steen Steensen Blicher...ja, så blev jeg altså sort i hovedet. Fuldstændig tom...What to do?
2. Sjuskedorthe-kaosnabo ringer på og parkerer sine to børn hos mig og skrider uden at spørge først...på vej ned af trapperne japper hun løs om, hvor synd det er for mig, at jeg er ledig....Jeg tænker:"Get your own shit together, sister", men jeg siger ikke noget udover, at jeg da lige har lidt travlt og har noget jeg skal lave...men det bliver overhørt. What to do?
3. Hun afleverer i øvrigt heller ikke de ting, hun har lånt...selv om jeg har gjort opmærksom på det flere gange. What to do?
4. Jeg skal udfylde så mange forskellige papirer og møde så mange forskellige steder til rådighedssamtaler, at jeg er panisk angst for at misse noget af det og så miste min dagpengeret. What to do?
5. Irakisk flygtningekioskmand råber mig op i hovedet: "Er du nu ledig IGEN!". Og siden har han ikke hilst på mig. What to do? (Nå jå, jeg hilser da heller ikke tilbage!)
6. Jeg skal fuld af gåpåmod skrive ansøgninger, selv om jeg får det ene afslag efter det andet...plejer altså at komme til samtaler sådan ca. 1/2 delen af gangene. What to do?
7. Mine unger snakker kun om sig selv og min mand er begyndt at komme med ubehagelige stikpiller. What to do?
8. Mine venner har for travlt og jeg er for træt på arbejdsløshedsmåden. What to do?
9. Mine tænder trænger til et eftersyn, men jeg orker ikke, at blive skældt ud af tandlægen. What to do?
10. Jeg har ikke en ærlig klink, jeg kan bruge på mig selv, så jeg kan supplemere lidt. Det hele går til familien. What to do?

SUK! Gode råd modtages gerne!

Susling siger: Sikken en fest vi har haft....

Min datter er lige fyldt 18 for en uge siden og i går havde hun så muligheden for at føle, at hun var blevet rigtig myndig. Hun har nu fået lov til at deltage i demokratiet på lige fod med alle andre.

Som hun siger:"Nu kan jeg også være med til at bestemme." Og hun har taget det meget alvorligt. Har snakket med sine venner (dem af dem, der også skulle stemme for første gang), og hun har snakket med os. Ikke meget, for jeg synes, det er vigtigt, at hun kan danne sig sine egne meninger. Men hun synes ikke rigtig, at hun har fået så meget information om, hvad det her nu gik ud på. Hvilket jo egentlig er tankevækkende, for burde man ikke sende en lille folder, der beskrev hvad et demokrati går ud på, og hvad et valg vil sige, til alle førstegangsvælgere? Hun har modtaget Grundloven, men ærlig talt, den kan hun ikke bruge til så meget lige i situationen - og herhjemme har vi også grint af, at der stod konge og indskrænket monarki og andre fornøjeligheder, der vist hører en lettere bedaget fortid til.

For at hun kunne få skyggen af en chance, anbefalede jeg hende, at tage imod så mange foldere fra de forskellige kandidater som muligt og at tage den test, som DR.dk har udviklet. Her kunne hun teste sine egne holdninger og holde dem op imod de forskellige kandidater. (Skal jeg være helt ærlig tog jeg den også selv, for jeg også var i tvivl.)

Det korte af det lange er, at hun var aldeles godt klædt på, da vi i højt humør cyklede afsted i samlet trop for at udøve vores borgerpligt og -ret. Vi nærmest trallede og jeg sagde: "Velkommen til demokratiet, min lille sommerfugl. Det er en stor dag!"

I køen ved valgbordene luftede hun stadig sin bekymring: "Hvad nu, hvis jeg gør det forkert? Og hvordan er det nu, man gør?" Jeg forklarede hende derfor, at man afleverer sit valgkort, svarer på hvad ens fødselsdato er, tager imod valgsedlen, går ind i den blå stemmebox, der hvor der nu er plads og så tager man sig den tid, man har brug for. (Jeg har haft begge mine unger med i stemmeboxen adskillige gange, men som hun sagde:"Det her er jo noget helt andet! Nu skal jeg selv.")

Og nu kommer pointen: Jeg står med en engageret og lidt højtidsstemt datter, der tager situationen meget alvorligt. Ved valgbordet ved siden af kommer der så en meget forjaget nogler50-årig kvinde farende hen (der var ingen kø ved det valgbord med adresser til flere millioner). Skingert råber hun til de valgtilforordnede: "Hvad er det nu, vi skal tage stilling til?"
De valgtilforordnede ser lettere rystede ud og mumler: "Det må vi ikke sige. Du skal selv tage stilling til det. Men vi har et informationsbord derovre" (han peger der hen). Kvinden bliver vred og siger, at det er da en yderst ringe service, man yder her!

Og der stod jeg så med min datter - førstegangsvælger, ung og engageret. Jeg gav hende et kæmpekram og da vi havde sat vores kryds (og ja, jeg satte kun ét, det gjorde hun også), så hentede vi en valgkage af de dyre hos luksusbageren på Torvegade. Resten af aftenen stod den på ægte valg-tv og så synes jeg iøvrigt, at jeg har gjort min borgerpligt dobbelt op, fordi jeg har opdraget min skønne unge til at blive en ægte demokratist.

PS: OK, at tronfølgerloven blev stemt igennem. Men også fantastisk, at man endelig bliver spurgt om det monarki. Det kan jeg ikke huske, jeg nogen sinde er blevet før. Lad os håbe, at der kommer en sund og demokratisk grundlovsdebat ud af dét. For der er immervæk mange, der har stemt blankt eller har undladt at stemme i protest.

PPS: Bare for at sætte det hele i relief: Læste om den 80-årige, der gik afsted med sin mintgrønne rollator iført blomstret bluse og beige sko, for nu skulle hun ned og stemme (hun er sikkert kommet op på barrikaderne, fordi det gjaldt kongehuset). Hun afgiver sin stemme OG SÅ FORSVINDER HUN. Ai men, jeg troede jeg skulle dø...Altså gu' har vi demokrati, men skal en gammel senil dame være med til at afgøre mine børns fremtid?

Susling om at være ledig

Ok....jeg behøver hverken blå undulater, edderkopper, babyer eller katte. Jeg kan da bare snakke med alle mine venner i A-kassen, på Jobcentret og hos 2.aktør! De vil hele tiden se mig! Er det ikke bare for vildt, så populær man er blevet som nyledig! Der går jo dårlig nok en uge, før jeg skal mødes med én af dem.

Er så bare ked af, at de alle sammen vil snakke om det samme og at jeg skal udfylde de samme papirer om det samme til dem alle sammen. Men hyggeligt, at de sådan holder kontakt med mig og hinanden og skriver til hinanden om, hvad vi har snakket om og så svarer de tilbage cc til mig om, hvad de og vi har snakket om. En stor lykkelig familie er vi og så støtter vi jo samtidig Post Danmark og dem i a-kassen, på jobcentret og 2. aktør er jo i hvertifald alle sammen sikret deres job.

Spøg til side! I skal ikke ønske jer at blive ledig. Jeg har aldrig været ude for noget lignende...det er lidt smågrotesk. Altså ikke, at jeg har noget imod at møde op og bevise, at jeg er jobsøgende. Det er jeg da...dagpenge er smalkost sammenlignet med, hvad jeg tidligere har tjent...men det her...Inden for den tid jeg har været ledig - som nu er 3 måneder - har jeg været til møde i A-kassen, fornyelig jobcentret, har modtaget brev fra 2.aktør om, at jeg skal møde op til en snak i løbet af de næste uger og er nu igen indkaldt til A-kassen...Og det er de samme papirer, jeg modtager og skal udfylde igen og igen og igen..."Ja, jeg søger job, ja, jeg søger via netværk, ja, jeg har søgt et bestemt antal, ja, jeg tænker utraditionelt og uden for mit helt snævre felt, ja, jeg søger uopfordret, ja, jeg kan godt skrive en ansøgning og lave et cv (jeg ville kunne undervise andre i det)...(Hm, måske en mulighed?)...Jeg prøver også bare på, at have et liv ved siden af, så jeg ikke bliver skør....så jeg kan møde op til en jobsamtale og ikke ligne en nedbrudt taber....

På et eller andet tidspunkt tror jeg, at det her system bryder sammen (Vi kommer i mængder nu!) og så kan det være, at man kan få fred til at skrive de her motiverede og inspirerede ansøgninger (hvor man stadig føler sig som et menneske med solide kompetencer) og at tænke utraditionelt, opsøgende og effektivt.

Susling: Er det mentalt det er galt?

Hold da kæft! Jeg må seriøst til at arbejde med mig selv! Fandt mig selv i går snakkende med undulater hos dyrehandleren og var meget tæt på, at anskaffe mig en lille blå hun. Hvad bliver det næste? En puddel? Det må være det der center, jeg havde forvildet mig ind i's skyld. Ikke andet en ældre mennesker, der drikker øl på pubben.

Skyndte mig hjem og ringede til Inges Kattehjem. De beroligede mig og sagde, at det ikke var min skyld, at de to Møgsøstre var afgået ved døden så tidligt. Og så havde de forøvrigt en rigtig sød indekat, der hedder "Whiskas". Say hvaaad....der er nogen, der har kaldt deres kat "Whiskas"...Det er da ikke et kattenavn. Man kan da ikke kalde sin kat for "kattemad"! (Har de mennesker aldrig læst T.S. Elliots "Cat's"?) Godt den kom væk fra dem! Nu har de nok en kamphund, der hedder "Pedigree Pal" i stedet!

Jamrede senere løs til stakkels My Guy, om at jeg måtte have noget at putte ned i mit omsorgshul (mens jeg bandende og svovlende kæmpede med min symaskine (hader undertråd) og syede babydynebetræk (!!! Godt damn, sådan en dyne er lille!!).) Et af mine argumenter var: "Jeg er begyndt at tale med fremmede folks babyer og edderkopperne i vinduerne! Også dem, der er lidt skræmmende (edderkopperne)."

Faktisk er den så gal med mit omsorgshul, at jeg har meldt mig som frivillig indsamler for SOS-børnebyerne på søndag. Det ligner bare overhovedet ikke mig, sådan er være næstekærlig på foreningsmåden.

Men taler selvfølgelig også med ungerne, når de er hjemme fra eventyr. Skumfidusen er f.eks. blevet mere tilfreds med sit hår: "Nu ligner jeg en trold. Det er mere mig," sagde hun. "MMMMhhh," sagde jeg. Og i dag skal vi vist møde DJ Brokhouse (formerly...)'s nye date??/kæreste??. Han var ikke helt klar på om der skal ske noget. Eller også gider han bare ikke snakke. Mig: "Kommer hun eller kommer hun ikke?"
Dj Brokhouse:"Brummmmmeee!!???"

Hmmm, måske skal vi tage ned og se på den kat, når jeg har været næstekærlig ved et valgsted og også selv har afgivet min stemme. Apropos dét. Har bestemt mig til ikke at stemme om tronfølgerloven. Som en ægte republikaner kan jeg ikke stemme om en kommende potentiel monark om xxx antal år. Jeg kan heller ikke sætte et kryds ved nej, når jeg jo går ind for ligestilling og så synes jeg i øvrigt, at vi skal have en debat om hele Grundloven. Den er helt tilbage fra 1950'erne og den forholder sig hverken til EU (som er et faktum vi må leve med i dag) eller til samtlige paragrafer i Menneskerettighederne. En lidt bleg måde at tilkendegi' sin holdning, jeg ved det, men hvad findes der af alternativer?!!

Og selve EU-kandidaterne? Det må blive på Gefühl. Stakkels Skummis, der skal stemme for første gang! (Det må vi lige snakke om!)

Susling om 45 + tilstanden III

Det havde I ikke regnet med, vel? At der ville komme endnu et indlæg om den her 45+ ting! Men det er altså et skarpt hjørne og det bliver endnu skarpere af, at jeg nu har alvorligt store børn. Hjælper selvfølgelig også på det, at jeg p.t. føler mig træt som et alderdomshjem på valium. Og så er der jo de her næsehår....

Men seriøst: Hvad er gammelt? Hvornår er man gammel? Altså i min bog, så behøver man jo ikke at falde af på den og blive kedelig. På den anden side må man jo også være i sin alder. Det er f.eks. ikke fixt med de her Anni Fønsby-typer: Alt er plastic! Eller som dem, der nu er ved at være midt-sidst i 30'erne ish, der stadig selv synes, de ser nuttede ud i mormorhatte og marimekko. Måske et kækt statement i slut-90'erne, men kombineret med begyndende rynker og mindre struttende kinder, så ser de altså bare trætte og lidt kiksede ud (det gør de her mænd i samme alder med kombien jeg har barberet det hele af, så I ikke kan se, at jeg er ved at være skaldet-frisure og et morfar-outfit heller ikke.)

Men hvad så? Og her tror jeg faktisk, at jeg har fundet formularen!

1. Følg med i trenden, men sorter ud i det. Nøjs med det, der er flatterende for din krop
2. Lad være med at tro, at du kan holde fast i dit livs high peak. Du peakede, du var på og nu skal du noget andet. Som jeg råber til Skumfidusen, når hun står lidt for længe foran spejlet og der er både det ene og det andet galt:" Ud i livet, søster! Du ser fantastisk ud." (fordi, det er hendes tid - som i nu)
   
3. Øs ud af din erfaring (når folk har behov for det) og lad være med at være så ekstrovært. Du skal nok blive hørt, hvis du ikke hele tiden snakker om dig selv
4. Vær i din alder. F.eks. opfører min svigermor sig stadig som ung udearbejdende mor til 3. Det er da fantastisk, at hun holder sig så godt, som hun gør - og det gør hun. Faktisk ser hun bedre ud som 78-årig, end da jeg mødte hende, da hun var i 50'erne. Men der er på den anden side noget lidt panik-agtigt over en, der i den grad løber afsted fra realiteterne. Når jeg er i den alder, så håber jeg da meget, at jeg er sådan en, der kan rumme alle mine børnebørn og udstråler fred og stabilitet. Som 45-årig synes jeg, at man skal gøre det samme: Kunne rumme og erkende, at man ikke længere har stramme lår og vejer 60 kg. og at man ikke længere er småbørnsmor, men skal noget andet
   
5. Gå til modefrisøse og sløs for gudsskyld ikke med skomoden. Når først du er stået af der, så er du færdig - som i abonnement på et hækleblad og korsstingsbroderi
6. Følg med i verden og politik og musik...(ok, undskyld kan til tider komme til at sige: Det der, det er da bare et remake af dem der....)

Kan ikke komme på mere lige nu...men det her er jo også en ungoing erkendelsesproces lissom.

Susling efter endnu en dag

Nå...håber I alle har det godt, for det har jeg. PS. Send flere penge. Ai selvfølgelig ikke, men christ..livets gang i Lidenlund altså...! Dj Brokhouse formerly og alt det her, har modtaget længe ventet pakke med hårvoks...kom selvfølgelig alt for meget i, vaskede hår, føntørrede det og kom igen alt for meget voks i håret. Skumfidus kommer samtidig stortudende hjem fra Modefrisøse, hvor hun har været model og råber og skriger og tuder endnu mere. "Moar...jeg ligner jo en emo..."(en eller anden ungdomsstil...noget med emotional....suk).

Mig: "Hvis du ikke er tilfreds, så må du jo sige fra, søde...."

Dj Brokhouse formerly og alt det her (brummende):"Mor! Det har du jo ikke lært os!"

Skumfidus: "Vræl!"

Mig: "Mrfflll!" (og meget træt i hovedet - der er altså noget med det her allegimedicin. Bliver fuldstændigt smattet. Ta'r jo til gengæld de massive kvælningsfornemmelser).

Begge er nu ude på nye eventyr. Skummisen cyklede hulkende afsted nu på sin egen cykel (som hun havde fået af sin søde Cykelmyg (for gud ved hvilken gang). Dj Brokhouse er taget afsted på date - igen ...iført kæmpe stort voks-emo-hår.

Og nu temaet er hår: DJ Brokhouse formerly osv...kom ind forleden og sagde: "Kan du ikke lige trimme de der næsehår!!" (Til mig!!..Mrffll.) Har nu ikke noget mod hår...Den gang min mor brændte bh'er og jeg var en lille pige, lod man da bare det hele gro...i opposition til de multinationale...Elsker da absolut også at bore snuden ind i My Guys behåring på brystet. Kan så også observere, at jeg selv er ved at anlægge hår de forkerte steder i takt med, at den hormonale balance ændrer sig....Og hvad så? Hvad er problemet? Hår vokser ud, man fjerner det, klipper det og trimmer det. Og visse steder er det jo ret passende, som f.eks. på en mands bryst eller en god mandebagdel...(Tror nu lige at jeg lige går ud og trimmer næsen).

Susling advarer: Selvmedlidende kvindekropsindlæg

Jeg ved ikke lige, hvad der er sket. Men min krop gider ikke lege sammen med mig mere. Faktisk er den begyndt at moppe mig. Har jo den her herlige hormonspirella, men alligevel har jeg mens-symptomer løbende. Det er også som om, jeg i perioder svulmer op, sådan næsten fra den ene dag til den anden. Den ene dag skal jeg spænde bæltet en tak til ind og er ved at tabe bukserne, hvis jeg ikke gør det. Det næste øjeblik ligner jeg én i 6. måned og kan overhovedet ikke forstå, at der er nogen (som i mænd), der gider kigge på mig (og vi snakker altså dage og få uger her!).

Hvad sker der? Er det begyndende klimakterie? Har jo ikke rigtig nogen at spørge, udover lægen, og hun ser mig altid bare dybt ind i øjnene og siger: "Har vi det ikke alle sådan?" Mens hun uden at se på tastaturet skriver latinske ord ned. Har prøvet at tyde det. Har jo lissom den store latinprøve...Er forøvrigt blevet venner med hende på fjæsbog. Dårlig idé siger jeg bare. Nu kan jeg følge med i, hvad hun bruger alle sine penge til. Katjing videre til næste patient (skal jo tjene til ferier, åben sportsvogn og familiepalæet).

Syn's os´ min hukommelse er blevet dårligere. Skete sjovt nok efter, at jeg læste en artikel om, at kvinder mellem 40 og 50 ikke ku' huske noget! Hukommelsen skulle forøvrigt komme igen. Ja, tak skæbne, så kan jeg plage omgivelserne med alle mine erindringer fra en svunden tid lissom f.eks. Gammel-Moster gør.

Måske bliver man bare gammel af, at ens børn bliver store? Dj Brokhouse formerly known as Lugtelakridsen kom i hvertfald bralrende hjem fra fest kl. alt for sent om natten. Skumfidusen kom til gengæld ikke hjem. Hun overnattede hos en ven. Han sku' vist angivelig være bøsse. "Han elsker, at shoppe med mig," siger hun. Cykelmyggen - hendes kæreste er enig! "OK, pyha," sagde jeg. "For hvis han ikke var, så var det godt nok den længste og mest subtile scoring, jeg har været vidne til!"

Har for øvrigt en nabo, der er nogle få år ældre end mig. Hun har fire børn og hun er mormor til to. Da ungerne var mindre, var hun en trunte og jeg var åleslank. Nu er det omvendt. Er der en indbygget logik lige her? Altså, at man får sin krop igen, når ungerne er blevet rigtig store?