Susling gør op med en fornemmelse

I går da jeg cyklede afsted ind mellem regndråberne og overhalede en byge, så den kom senere frem end mig, da slog det mig:"Jeg har nu i flere måneder gået rundt med en følelse af, at noget ubekendt dømte mig og at der hele tiden var noget jeg skulle stå til regnskab for."

Faktisk var jeg på vej til min optiker, som jeg har haft siden jeg var 18, for at aflevere en ansøgning om en praktikplads. Ikke til mig, men til en skøn ung pige, som jeg mødte forleden dag. Jeg kendte hende ikke, men hun havde en dejlig udstråling og da hun fortalte om, hvor svært det var at skaffe en praktikplads, så tænkte jeg helt spontant, at jeg da kunne prøve med en hjælpende hånd. Den slags kommer jeg til en gang i mellem. Ikke for at pudse min glorie, men bare fordi jeg kan.

Da jeg trådte ind ad døren hos optikeren, strålede de helt op og begyndte at småpludre med mig. (Kan man holde af sin optiker? Jeg kan åbenbart.) Jeg forelagde mit ærinde og de tog det faktisk ret alvorligt og begyndte at snakke om, hvordan uddannelsen (til optiker) var blevet forringet og hvor svært det i øvrigt var i disse krisetider. Jeg svarede, at de ikke skulle føle sig pressede og nu kunne de jo se på ansøgningen fra den skønne pige, og hvis ikke der var nogle muligheder, så var det jo nu en gang sådan det var.

Tidligere på dagen havde jeg været til møde i min fantastiske (og det mener jeg virkelig!) a-kasse. Rundt om bordet sad vi der alle sammen. De nyuddannede, de strukturarbejdsløse, freelancerne, der måtte hoppe rundt mellem reglerne for at overleve osv. Der sad en grafiker, en fotograf, tv-tilrettelæggere, journalister med mange års erfaring osv. osv. Og mens jeg sad der og hørte på spørgsmål og drømme og planer for at komme videre, så blev jeg pludselig så træt. Træt, fordi jeg har prøvet så mange af de ting, der kom på bordet:

• Jeg har været ung og håbefuld nyuddannet
• Jeg har taget kurser og har på alle måder prøvet at dygtiggøre mig
• Jeg har været freelancer
• Jeg har været selvstændig
• Jeg har haft projektansættelser
• Jeg har haft deltidsjob med supplerende dagpenge
• Jeg har været helt almindelig lønmodtager
• Osv. osv. osv.

Men det, der slog mig, det var også, at jeg har livserfaring. God og solid livserfaring. Jeg har faktisk noget at gi' til andre! Det der også slog mig var, at jeg alt for lang tid, har taget tingene som de var og ikke styret i en retning, som var rigtig for mig. Det har så gjort, at jeg har ladet andre afgøre, hvem jeg var som person. Og det har også gjort, at jeg er havnet i sammenhænge, hvor visse værdier ikke var min værdier. Alt for længe har jeg ladet jakkesæt bestemme og dømme. Jeg er selvfølgelig blevet betalt ret godt for bare at acceptere. Men nu skal det være slut. Nu knejser jeg med nakken, slår med hestehalen og sætter selv teten for, hvad resten af mit arbejdsliv skal indeholde.