Susling efter endnu en dag
Nå...håber I alle har det godt, for det har jeg. PS. Send flere penge. Ai selvfølgelig ikke, men christ..livets gang i Lidenlund altså...! Dj Brokhouse formerly og alt det her, har modtaget længe ventet pakke med hårvoks...kom selvfølgelig alt for meget i, vaskede hår, føntørrede det og kom igen alt for meget voks i håret. Skumfidus kommer samtidig stortudende hjem fra Modefrisøse, hvor hun har været model og råber og skriger og tuder endnu mere. "Moar...jeg ligner jo en emo..."(en eller anden ungdomsstil...noget med emotional....suk).
Mig: "Hvis du ikke er tilfreds, så må du jo sige fra, søde...."
Dj Brokhouse formerly og alt det her (brummende):"Mor! Det har du jo ikke lært os!"
Skumfidus: "Vræl!"
Mig: "Mrfflll!" (og meget træt i hovedet - der er altså noget med det her allegimedicin. Bliver fuldstændigt smattet. Ta'r jo til gengæld de massive kvælningsfornemmelser).
Begge er nu ude på nye eventyr. Skummisen cyklede hulkende afsted nu på sin egen cykel (som hun havde fået af sin søde Cykelmyg (for gud ved hvilken gang). Dj Brokhouse er taget afsted på date - igen ...iført kæmpe stort voks-emo-hår.
Og nu temaet er hår: DJ Brokhouse formerly osv...kom ind forleden og sagde: "Kan du ikke lige trimme de der næsehår!!" (Til mig!!..Mrffll.) Har nu ikke noget mod hår...Den gang min mor brændte bh'er og jeg var en lille pige, lod man da bare det hele gro...i opposition til de multinationale...Elsker da absolut også at bore snuden ind i My Guys behåring på brystet. Kan så også observere, at jeg selv er ved at anlægge hår de forkerte steder i takt med, at den hormonale balance ændrer sig....Og hvad så? Hvad er problemet? Hår vokser ud, man fjerner det, klipper det og trimmer det. Og visse steder er det jo ret passende, som f.eks. på en mands bryst eller en god mandebagdel...(Tror nu lige at jeg lige går ud og trimmer næsen).
Etiketter: Hår
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home