kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

25.5.09

Suslings longdistance love

"Mor, mor," lyder det i mobilen. "Smukkeveninde skal holde op!" Skumfidusen er i røret og ked af det. Mig:"Nåååh, trøste, trøste, går nok, trøste, trøste." Afslutning på hektisk teenagepige-opkald.
Summer videre med dagens dont. Indtil det pludselig slår mig! Jamen, nu jeg tænker efter, så gik Gammelveninde også ud af min klasse. Sådan bang, pludselig. Kan egentlig ikke rigtig huske, hvad jeg tænkte om det.

Ringer op til Skumfidus (det er lissom så'n vi holder kontakten, når hun nu hele tiden cykler rundt på nye eventyr).

Mig:" Du, nu jeg tænker over det, så gik Gammelveninde ud af 1. g. og hun er faktisk den eneste jeg stadig ser fra den gang (og som jeg elsker højt)."

Skumfidus:" Ai Mor, nu gør du mig glad!" Senere opringning: "Mor, mor, Smukkeveninde blev bare så glad, da jeg fortalte hende, at din ældste veninde også gik ud af gymnasiet før dig."
Jamen tak som byder. Hvis der ikke skal mere til at gøre smukke piger glade....

Og nu jeg tænker over det, så er dem, jeg har den allerbedste kemi med faktisk nogle, som jeg ikke nødvendigvis ser dagligt, men på ad hoc -basis. F.eks. så havde jeg en 3 timer lang samtale over telefonen med min Hippie-mande-ven i dag - og der kan altså godt gå måneder imellem, at vi snakker sammen. Han havde kærestesorger plus alt det andet han roder rundt med hele tiden. Jeg hældte også lidt ud om, hvad jeg sådan går og roder med. Frem og tilbage og kaffe og kage. Jeg kender ham helt tilbage fra den gang, vores ældsteunger gik i samme børnehave. Vi har bestemt ikke siddet lårene af hinanden, men når vi snakker sammen, så siger det bare klik. Han er forøvrigt en hamrende flot fyr. Høj, mørk, med alt sit hår på hovedet endnu - og meget af det. Han har et erhverv, der er dødromantisk og nok næsten kommer op på siden af en rock-guitarist og han er en kanon-far for sine tre smukke døtre. Sjovt nok har jeg aldrig tændt på ham og han ikke på mig. Vi er bare venner som i stort V.

Det samme gælder Magic Guy, der er draget til NYC og er lykkelig. Ham kender jeg fra et tidligere arbejde, hvor han ret hurtig blev fyret, fordi der gik krise i branchen. Har ikke set ham i evigheder i kød og blod, men vi holder kontakten og når vi snakker, så ved jeg bare, at det er ham og mig.

Sådan kunne jeg egentlig blive ved. Dem jeg holder allermest af, er ikke nødvendigvis dem, jeg ser hver dag (altså bortset fra min familie selvfølgelig). Faktisk sagde Hippie-mande-ven, at vi da måtte ses lidt oftere. "Oh gud nej," sagde jeg. "Det er ikke nødvendigt. Faktisk bliver jeg helt underlig, hvis der er nogen, der vil have mig til at være deres hverdags-te-drikke-vi-laver-det-hele-sammen-hver dag-veninde."
"Du får klaustrofobi," siger Hippie-mande-ven. "Nemlig!"

Ihvertfald, hvis det er sådan nogle, nu skal vi rigtig hygge og blive gift -kvinder. Det betyder ikke, at jeg ikke er der, hvis man har behov. Min dør og min telefon er altid åben....og så sætter jeg nok mest pris på mennesker, der ikke er stereotype og fyldt med fordomme...Og jeg ved, at vi altid mødes, når vi mødes...på tværs af tid, sted, køn, lykke, ulykke og geografiske forskelle.

Det sgu da ok...

Etiketter:

1 Comments:

At 26/5/09 22:42, Blogger Lizelotte said...

Kender det ... min bedste veninde bor på 10. år i Connecticut, USA... hurra for msn :)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home