kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

14.5.09

Susling om katte

Kan man ha' katte i en lejlighed? Det mener min svigermor ikke. I sin vanlige stil sagde hun:"Hvor er det altså synd med katte i en lejlighed." Hendes kommentar faldt, da jeg kom til at lufte, at vi (nogle af os) overvejer at få kat igen. Men er det virkelig synd? Er man en dyreplager?

Jeg har haft kat stort set siden jeg flyttede hjemmefra. Og jeg har altid kun boet i lejligheder. I de seneste to har der været altaner. Min første kat var en stor dejlig hankat, der var vant til at komme med mig rundt (det er ikke med løg på!). Dengang andre gik rundt med rotter på punkmåden havde jeg katten på skulderen. Det var måske dyreplageri - set i bakspejlet - men den var en super social kat. Den kunne lide andre mennesker og andre katte. Det var min første kat og jeg anede intet om katte og kattemanerer, så jeg gjorde bare tingene. Den elskede f.eks. at kravle op på min skulder, lægge sig godt tilrette og bore hele hovedet ind i mit hår. Hvis jeg havde sat håret op, tog den forsigtigt et tag i håret for at få det til at lægge sig omkring den (Jeg havde meget langt hår dengang). Den gad også sidde pænt i min cykelkurv og den gad gå i snor. Meget særlig, kærlig, stor og smækker hankat og jeg tror altså, at jeg er og var lydhør nok til, ikke at ville have gjort alle de her ting, hvis den havde vist det mindste tegn på ubehag. Siden fik jeg en forlovelseskat - det var efter min dumme første kæreste og jeg stoppede og My Guy flyttede ind med sin tandbørste og sin pladesamling. Han kunne rigtig godt li' katte og jeg havde længe synes, at det var synd for en indekat, at den ikke havde selskab. Så enter Forlovelseskatten. De to katte elskede hinanden fra dag 1. Det er 100% sandt og nok lidt specielt. Derfor blev Forlovelseskatten også dybt ulykkelig, da Socialkatten forsvandt. Det blev jeg også. Jeg ledte og ledte, men væk var den.

Fik så en ny lille kat - en halvt main coone. For to skal man være. Det var også i den periode, jeg blev kattemor. Der var så mange vildkatte, der hvor vi boede, at jeg begyndte at fodre dem. (Husejeren gjorde ikke noget ved problemet og jeg tænkte, at det da var bedre, at jeg så tog mig lidt af dem. Foreslog også på et tidspunkt en løsning med, at vi fik ryddet lidt ud i bestanden og så skulle jeg nok sørge for de få, der blev tilbage. (Det er nemlig sådan, at der altid vil flytte katte ind på et område, hvis der ikke er andre katte). Men udlejeren var ikke til at hugge og stikke i. Så jeg fortsatte bare med at fodre.

Det var også i den periode, at jeg oplevede den sjældne ære, at en kat kastede sin kærlighed på mig. Det var en vildkat (født og opvokset som vildkat), der godt kunne "se", at jeg nok var meget god at hænge ud med. Jeg tog den derfor til mig, så godt jeg nu kunne i det rottebefængte helvede af en baggård. Den fik lov til at komme op på køkkentrappen, hvor den overnattede. (Jeg kunne ikke have den indenfor. De to andre ville være gået i sultestrejke!) Her fik den et lille kuld killinger, som den lagde på min dørmåtte (det var en meget stor ære!). Killingerne gjorde jeg så tamme som muligt og afleverede til Kattens Værn, da de var store nok. De fik vist et rigtig godt hjem. Da vi flyttede sørgede jeg for, at min lille baggårdskat blev hentet og aflivet. Jeg kunne jo ikke tage hende med. Jeg fik også sat Kattens Værn på sagen, så der blev ryddet ud i resten.

Forlovelseskatten og den lille main coone havde jeg indtil de blev 16 og 17 år - i lejligheder. Da de ikke kunne mere, fik jeg efter noget tid Møgsøstrene. Det har været de nemmeste katte, jeg nogen sinde har haft. Bortset fra den gang jeg måtte have låsesmed og politi på, fordi den ene havde forvildet sig ind på naboens altan og ikke kunne finde tilbage (naboen var bortrejst). Siden blev det bare en vane lige at gøre opmærksom på, at der sad en kat på hans altan. Han kom også selv med katten, hvis vi ikke lige havde opdaget, at den var smuttet. Møgsøstrene har jeg lige måtte aflive med en måneds mellemrum, fordi de blev ramt af nyresvigt (tak fucking Whiskas - købaldrigdetlort.dk).

Og nu...Jamen nu er vi kattefri/katteløse (afhænger af, hvem du spørger i hustanden. Ungerne synes, det er underligt uden katte, My Guy synes, det er rart, jeg er sådan på den ene side og den anden). Men kattefri/katteløs er man jo ikke så længe, når folk får nys om det. Der er altid en kat eller killinger, der søger nye hjem! Så på hånden har vi nu: 2 små killinger, der er klar til at flytte hjemmefra i midten af juli og måske Gammelvenindes datters 10 måneder gamle killing. Boede jeg i hus og have ville jeg ikke betænke mig et sekund. Jeg ville tage dem alle plus det løse. Men det gør jeg jo ikke. Så hvad nu? Er det dyreplageri at have kat i en lejlighed? Skal vi sige tak, men nej tak?

Etiketter:

11 Comments:

At 14/5/09 16:32, Anonymous Allergikeren said...

Jeg synes, det er mere end almindeligt hensynløst at invitere katte ind på bagtrappen. Dermed involverer du også din naboer i din forkærlighed for katte, og de er måske ikke begejstrede for katte eller er ligefrem allergiske over for kattehår. Det er mangel på hensynstagen til andre mennesker.
Og hvis man har en kat, der aldrig kommer ud, får man en lejlighed, der stinker. Det kan katteelskere ikke selv lugte, og de må selvfølgelig også selv om det. Men for at gøre en lang historie kort, så er jeg enig med din svigermor.

 
At 14/5/09 16:50, Blogger susling said...

jamen tak,søde. Du er da et ualmindeligt charmerende menneske! Og hvad gør du for at udvise hensyn til andre mennesker? Og måske lugter du også selv!? Allergikere i fuld potens er faktisk lidt klamme at se på...med al deres skælen og hosten...

 
At 14/5/09 16:59, Blogger susling said...

og ps. det sted jeg boede dengang jeg inviterede en kat ind på bagtrappen, tror jeg ikke, at du ville have overlevet. Der var rotter så store som en knytnæve...klamt...Katten hjalp faktisk med at holde dem nede...men hell...det var jo i de nyliberalistiske 1980'ere...
Og man kan altså skifte kattebakker, lissom du kan tage noget medicin..

 
At 14/5/09 17:03, Anonymous Charlotte said...

Haha du nåede selv at få kommenteret på allergikerens kommentar inden min kom på - hvor siger du mine tanker dejligt lige ud af kommentarposen.

Charlotte igen.

 
At 14/5/09 17:17, Anonymous Charlotte said...

Øv tror min første lange kommentar forsvandt ud i den blå luft.

Nå men skrev bare at sådan du beskriver de katte du/i har haft gennem tiden er så kærlig og omsorgsfuld at det har været nogle heldige og glade katte.

Vi har ikke haft katte før men måtte overtage vores barnebarns to misser for et par år siden (de var da ca. 4 og 7 år). Kattene elsker at være i lejligheden, leger sammen ligger i arm(eller måske i dette tilfælde ben?) og er til stor glæde for os hver dag.

Sig jatak til katte - selvfølgelig skal du/i have to - dobbeltglæde for både dem og jer ;-)

Lejligheden kommer selvfølgelig ikke til at stinke, det eneste der stinker her er allergikerens kommentar.

Hej fra Charlotte

 
At 14/5/09 17:31, Blogger susling said...

Tak for din kommentar, Charlotte! Men jeg er faktisk i syv sind...og her tænker jeg ikke på katteallergikere eller andre...mest på kattene...Er det virkelig ok, at bo i en lejlighed?

 
At 15/5/09 08:41, Blogger Pernille said...

Jeg kom tilfældigt forbi din blog, og ser dit spørgsmål.
Jeg er formentlig ikke til meget hjælp, for mine tanker ligner dine. Jeg holder meget af katte og boede jeg i hus ville jeg helt sikkert også have en .. eller to. Vi bor i lejlighed og her må man slet ikke holde kat, så er det løst!

Det jeg ville sige er:
Som udgangspunkt synes jeg egentlig ikke det er rimeligt overfor katten at holde den inde, men samtidig har jeg oplevet flere indekatte, der fungerede fint - formentlig fordi de aldrig har oplevet andet. Egentlig tror jeg at så længe man som katteejer er opmærksom på katten, giver den de muligheder den har brug for under de givne omstændigheder, er det okey at have den inde.. og så alligevel. Jeg har taget beslutningen om aldrig at have en kat i en lejlighed, også selvom jeg rigtig gerne ville :)

Det blev frygtelig rodet!

 
At 15/5/09 11:47, Blogger susling said...

Hej Pernille, tak for din kommentar! Jeg synes bestemt ikke, at den er rodet. Tværtimod...Og den fanger rigtig godt mine betænkligheder...(denne gang). Men som regel er de dyr jeg har haft kommet til mig...f.eks. havde vi på et tidspunkt en kanin. En eller anden havde efterladt den på vores legeplads i et bur. Den stod der i 1 1/2 døgn i øs pøs regnvejr. Ungerne, der havde været meget bekymrede kom til sidst op og hentede mig og selvfølgelig flyttede Mulle, den sorte superkanin ind hos os. Men jeg kunne ikke klare, at den sad i bur. Så den fik lov til at hoppe rundt som den ville - og den var meget civiliseret. Når den skulle besørge hoppede den ind i buret og gjorde det der. Den var også fantastisk kælen og legesyg..den legede f.eks. med vores katte som var meget små den gang. De lå også tit sammen alle tre og sov middagslur. På et tidspunkt kom kanen i sommerferiepleje hos min svoger og svigerinde (der har hus og have!). Og de ville ikke af med den igen. De elskede den og den fik lov til at hoppe rundt og grave huler og terrorisere hønsene. Den fik selvfølgelig lov til at bo der resten af sine dage.

Sagen er, at jeg rigtig godt kan lide dyr. Det ligger i generne tror jeg. Min far havde hund, kat, kanin og papegøjer og han var bedstevenner med en tyr, da han var lille. Min oldefar havde en tam ræv og sådan kunne jeg blive ved. Det er sgu lidt trist ikke at have nogen at øse al sin rummelighed ud på...Men jeg tænker og tænker...

 
At 29/5/09 21:00, Anonymous Anonym said...

Hejsa, vil lige tilbyde min erfaring med indekatte. Det er ikke synd at have katte i lejlighed HVIS vi ejere bare sørger for at katten/kattene har lege- og kravlemuligheder, gitter for vinduet og en masse kærlighed - og så er menneskers største fejl, at man er for meget væk og "glemmer" lidt man har kat, får dårlig samvittighed og SÅ skal katten pludselig ha nyt hjem ;o)

Katte der aldrig har været ude, ved ikke hvad det er og savner det ikke. Det forhindrer dem dog ikke i at være nysgerrige og følge med i hvad der sker på gaden (pas på kat i åbne vinduer), men det betyder ikke at de savner udelivet.

Du lyder som en rigtig god dyre(katte)ven og tror en kat eller to vil få det rigtig godt hos dig. To katte der har hinanden at lege og nusse/kæle med, er som regel bedre end en - og nemmere.

Indekatte (ligesom udekatte) skal altid være neutraliseret OG øremærket, husk det. Synd at have kønsmodne katte inde (og dumt at have kønsmodne udekatte der bare parrer sig til endnu flere herreløse).

Og orker du ikke energibomber, så vælg nogle voksne katte der har løbet det "værste" af sig. Mit råd, vælg to overskudskatte på 5 år eller op efter, da de oftest har svært ved at få hjem. Så vil du komme med i min aftensbøn ;o)

Held og lykke og GOD FORNØJELSE!!!!

Mvh
Helle, ejere af 3 møgforkælede katte på 14, 13 og 10.

 
At 29/5/09 21:07, Anonymous Anonym said...

Kommentarer til Allergikeren:

Det er ikke sandt at fordi man har katte i lejlighed at det stinker. Det fortæller mere om ejeren end om kattene. Katte er meget renlige modsat nogle mennesker, der ikke får gjort rent, tømt tissebakke mv.

Nu kunne det være interessant hvor du har fået den erfaring fra, men det siger mere om de steder du har været end om kattene.

Lidt trist du har den indstilling!

Mvh
Helle, som altid har fået "wow, du har katte og her lugter slet ikke i din lejlighed-ros fra besøgende" ;o) Nemlig!!

 
At 30/5/09 10:51, Blogger susling said...

Hej Helle,
Tak for din kommentar. Jeg er 100% enig i alt det, du skriver mht. kattehold. Jeg har f.eks. altid fået min katte neutraliseret. Har haft gitter for osv. osv. Den/eller de næste katte vi skal ha' bliver også nogle voksne fra et internat. (Det har jeg gjort før med stor succes.) Det skal bare ikke være lige nu - har vi bestemt. Det er faktisk meget rart ikke at skulle tænke på tissebakker, åbne vinduer osv. Så nu holder vi kattepause - for første gang siden jeg var 18. Men kender jeg mig selv ret, så dukker der nok katte op i mit liv igen.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home