Susling om 45 +tilstanden

Nåmen, hva' det nu hedder...hvor sjovt er det lige at blive 45+? Der sker jo ikke noget skælsættende. Noget der markerer, hvor voksen man så er blevet...skulle da lige være, at man nu for alvor er på vej mod det rigtige klimakterie! Men det er jo ikke sådan noget, der sker på dagen, vel. Man vågner, tjekker postkassen og så er der et brev fra Sundhedsstyrelsen, med beskeden: Tillykke, du er nu fyldt 45+ og har dermed ret til klimakterie.

Det er meget sjovere, at blive f.eks. 15, som min Lugtelakrids bliver. Han kan både blive medlem af fitnessworld og har ret til at arbejde (hvis han ellers kan finde et). Der er vist også noget med, at man nu må køre på knallert. Min Skumfidus bliver 18 også lige om lidt og hun traller dagligt: "Jeg bliver snart aaaattteeen!" "Så kan jeg få et dankort," siger hun f.eks. "Jamen, søde," svarer jeg. "Det er da bare det samme som et visa elektron." "Aij, er det?" siger hun. "Så er der da ikke noget ved det. Jeg troede, at et dankort var bedre, for så kan man trække over!" (Huuh, siger jeg og får røde bekymringsknopper i hovedet.) Som 18 årig kan hun også stemme. Det er da noget, der markerer en ny alder. Velkommen til demokratiet.

Men 45+! Det må da være verdens kedeligste alder. Eller måske er det 46, eller 47 eller 48?

PS. Og det er ikke en gang fedt (hvor oldet er det lige at bruge ordet fedt!?), når jeg hører kassedamen i baggrunden sige til de ventende i køen, mens jeg lige er henne og veje bananerne, som jeg har glemt at sætte prisen på (snakker vi begyndende demens her?!): "Øjeblik, jeg venter lige på den unge dame der." Nope, for de andre i køen begynder så at tale om, hvor gamle de er. Sådan mellem 80 og skindøde! (og det er så her, jeg skal komme med en kommentar til dem om, hvor godt de dog holder sig. Men den leg gider jeg ikke lege. Siger det bare.)