kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

7.5.09

Susling går fra gråt til blåt

Ok...i dag er der så tre - 3 - dage til jeg bliver 45. Har via talblindhed fået en hel dag foræret. Og det er jo sådan set meget godt. 45! Så er man da noget. Ved så ikke lige hvad p.t. For det hersens erhvervspraktik som folkepensionist har gjort det tydeligt for mig, at det skal jeg altså ikke være...ikke lige nu i hvertfald. Men hvad så? Sædinseminør? Aij..Det kan bestemt gøre nogle lykkelige! Man skal ikke kimse af folks valg af erhverv. Nogle malker orner og gør grise gravide, andre vælger at være statsminister...

Og hvad skal jeg så være, når jeg bliver stor? Keine Ahnung! Og det er jo det, der er hele misæren. Lige nu synes jeg, at jeg er ved at lave en omvendt teenager. Jeg er helt blank på, hvad jeg fremover skal beskæftige mig med. Mig som før i tiden storkede afsted, mens andre tog en tænker. Mig, der var den fortravlede småbørnsmor med fuldtidsjob og efteruddannelse - alle 3 ting på én gang. Mig som var fuld af energi og entusiasme. Mig, der var fræk og skaffede mig jobs, da arbejdsløsheden var på sit højeste. Mig, som vidste, hvad jeg ville, allerede fra jeg var ni år.

Hvem var hun? Hende den travle. Hende, der cyklede hæsblæsende gennem byen for at hente sine børn - altid for sent - altid som den sidste (og mit hjerte græd!). Hvem var hun, hende, der sørgede for, at der altid var rytteligt, ungerne rene og veltilpasse og som hver aften faldt i søvn med hovedet ned i en stor bunke vasketøj.

Hvem var hun, hende, der altid troede på, at det hele nok sku' blive bedre..."I morgen, hvis bare lige vi gør sådan og sådan...". Jeg kan næsten ikke kende hende. Hun føles som min lillesøster og broen fra hende til mig er lang og vakkelvorn. Alt for mange brædder er knækket. Nogle steder er snorene næsten slidt over.

Sagt på almindelig flat dansk, så har jeg mistet alle mine illusioner. Min kampgejst, min tro på, at man kan ændre ting. Kan man jo ikke...Man kan kun være i nuet og nu skal jeg finde ud af, hvad jeg hælder i det nu...men fanden heller om jeg vil være sædinseminør... !!!

Etiketter:

4 Comments:

At 7/5/09 11:15, Blogger Kagekonen said...

hm... det her indlæg kunne være skrevet af mig, bortset fra at jeg ikke bliver 45 men 42 og det ikke om 3 dage men om 4... tak for inspirationen, jeg er sikker på, at vi begge finder fodfæste og mening.

 
At 7/5/09 11:54, Blogger susling said...

Kagekone, tak for din kommentar. Jeg ved jo godt, at vi er flere, der prøver at skabe mening og finde fodfæste..Jeg har nu læst dig - om ikke løbende - så on and off - og jeg synes da bestemt, du har fundet en mening. Du laver forrygende kager, underviser, løber osv. osv.Kan man egentlig forlange mere?

Ps. Kan se af din profil, at du er ramt af fibromyalgi...da jeg var ung og glad skrev jeg for et blad, hvor jeg bl.a. interviewede folk med fibromyalgi...det var en mystisk lidelse og en, lægerne ikke kunne forklare...Jeg husker også, at dem, der led af det, nærmest blev gjort til psykiatriske tilfælde (kvinder, der ville for meget og mere end de kunne og derfor fandt en smutvej ved at fingere en lidelse). Det er og var jeg så ikke enig i! Bare til dine orientering.
Selv kan jeg ikke diske op med den slags. Jeg er bare nyledig med posttraumatisk stress...Som jeg dælme må se at komme overens med...Jeg vil videre. Når jeg har fundet den rigtige vej...

 
At 9/5/09 19:35, Blogger Kagekonen said...

Jamen du har da ret, Susling... hvad mere kan man forlange ;) jeg tror at langt de fleste mennesker altid stræber efter mere, efter noget andet, i grunden er det vel denne søgen der udvikler os.

Mht. fibromyalgi'en så skrev jeg faktisk en opgave om de der kvinder der ville for meget da jeg i sin tid læste til socialrådgiver, heldigvis var min konklussion at der var tale om en fysisk lidelse, som samfundet burde se alvorligt på, og at de ramte (for der er faktisk også mænd) kæmpede (alt for) hårdt for at finde forståelse og mening. Men det er en helt anden historie.

Jeg har ikke læst med hos dig så længe, men det er bestemt mit indtryk, at du er på rette vej, fortsat god "rejse"

 
At 11/5/09 12:54, Blogger susling said...

Tak Kagedame! Måske var fibromyalgi et emne, man skulle tage fat på? Går lige nu og tumler med, om jeg sku' gå i gang med at skrive nogle artikler og så prøve at sælge dem. Måske er det min rejse? Tænke, tænke...

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home