kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

7.5.09

Susling går fra gråt til blåt

Ok...i dag er der så tre - 3 - dage til jeg bliver 45. Har via talblindhed fået en hel dag foræret. Og det er jo sådan set meget godt. 45! Så er man da noget. Ved så ikke lige hvad p.t. For det hersens erhvervspraktik som folkepensionist har gjort det tydeligt for mig, at det skal jeg altså ikke være...ikke lige nu i hvertfald. Men hvad så? Sædinseminør? Aij..Det kan bestemt gøre nogle lykkelige! Man skal ikke kimse af folks valg af erhverv. Nogle malker orner og gør grise gravide, andre vælger at være statsminister...

Og hvad skal jeg så være, når jeg bliver stor? Keine Ahnung! Og det er jo det, der er hele misæren. Lige nu synes jeg, at jeg er ved at lave en omvendt teenager. Jeg er helt blank på, hvad jeg fremover skal beskæftige mig med. Mig som før i tiden storkede afsted, mens andre tog en tænker. Mig, der var den fortravlede småbørnsmor med fuldtidsjob og efteruddannelse - alle 3 ting på én gang. Mig som var fuld af energi og entusiasme. Mig, der var fræk og skaffede mig jobs, da arbejdsløsheden var på sit højeste. Mig, som vidste, hvad jeg ville, allerede fra jeg var ni år.

Hvem var hun? Hende den travle. Hende, der cyklede hæsblæsende gennem byen for at hente sine børn - altid for sent - altid som den sidste (og mit hjerte græd!). Hvem var hun, hende, der sørgede for, at der altid var rytteligt, ungerne rene og veltilpasse og som hver aften faldt i søvn med hovedet ned i en stor bunke vasketøj.

Hvem var hun, hende, der altid troede på, at det hele nok sku' blive bedre..."I morgen, hvis bare lige vi gør sådan og sådan...". Jeg kan næsten ikke kende hende. Hun føles som min lillesøster og broen fra hende til mig er lang og vakkelvorn. Alt for mange brædder er knækket. Nogle steder er snorene næsten slidt over.

Sagt på almindelig flat dansk, så har jeg mistet alle mine illusioner. Min kampgejst, min tro på, at man kan ændre ting. Kan man jo ikke...Man kan kun være i nuet og nu skal jeg finde ud af, hvad jeg hælder i det nu...men fanden heller om jeg vil være sædinseminør... !!!

Etiketter: