Susling æder endnu en dag

Nåmen hvasså dar, hva dæt nu hedder....Gad egentlig godt være hende, der havde opfundet ordet Bitterfisse. Jep...I læste rigtigt. Ret godt ord synes jeg. Sådan indebrændt og sur på den feminine måde. Så'n rigtig martyragtig og selvbestaltet besserwisser på den olme måde. Så'n på jeg gider ikke have sex med dig, før du laver de paneler-måden. Eller som i, hvorfor har hendes mand givet hende en diamant-ring og du giver mig aldrig noget-måden. Som i det er din skyld, at jeg ikke lever mit liv på dameblads-måden, så jeg kan lave indlæg om indretning af haver og poste billeder af mine nye dyre forårssko, mens du hiver alle pengene hjem! For det siger jeg dig: Der kommer et tidspunkt i en hver kvindes liv, hvor hun opdager, at livet ikke blev, som hun havde tænkt sig! Der kommer en dag, hvor hun slet og ret er blevet en Bitterfisse.

Er jeg så ikke helt. Men jeg kan godt fortælle, at det slides i mig - kampen mellem Bitterfissen og den Søde. Den Søde, der er hende, der redder små gæslinger, og siger skidt pyt, det går nok. Vi klarer den. Hende der sætter vaske over, rydder op og er overskudshusmor. Hende, der taler et par alvorsord med Lugtelakridsen, fordi endnu en skolehjemsamtale har afsløret, at han er doven og ikke laver sine lektier. Hende, der står klar med et rytteligt hjem og en drink, når My Guy kommer slidt hjem fra et job, han ikke er glad for, men som betaler rigtig godt. Hende der sidder og skriver velformulerede jobansøgninger om alt det hun kan præstere og hvor meget hun vil bidrage til netop denne virksomheds vækst og udvikling. Hende der planter og sår på sine altaner og gyder olie på vandene, når det hele går op i en spids. Som regel er det den Søde, der går af med sejren. Men inde i der sidder hun - Bitterfissen. Skal vi ikke bare ønske hende hen, hvor peberet gror?