Susling og 196

196. Mine øjne gør ondt. 196 og mere på vej. 196...der ligger en indkøbsseddel klar på bordet...196 og vasketøjet blafrer i vinden. 196 og mere på vej...jeg bliver irriteret...jeg bliver træt...196 og jeg har mistet min humor...196..jeg drømmer om den evindelige matematikprøve, som jeg aldrig har bestået. Den prøve der gør, at alt hvad jeg har opnået på papiret ikke gælder...196...jeg vågner op til virkeligheden, konstaterer lettet, at jeg har bestået den matematikprøve. Kontaterer, at jeg aldrig mere skal op til en matematikprøve...konstaterer, at jeg lige nu er fuglefri og husmor på skrømt...196 og mere på vej...mine øjne svier...jeg tænker på mine to seneste arbejdsgivere...bliver irriteret...196...hvem siger, at de har ret? Maskuline teknokratdømme bliver aldrig mig....ligesom magtkamp i abeburet og sort habit...196...jeg har ingen sort habit og heller ingen hat, som jeg kan stå med i hånden...196...mine øjne gør ondt...196...jeg kunne så meget, hvis jeg ville...og lige nu gør jeg det, jeg skal....men har hele tiden en følelse af, at jeg burde noget andet...tage en matematikprøve?196 og mere på vej. Bare ikke den store omvæltning...ingen ny vej...bare den samme...Løkkens vej...ikke min...Næsen fuld af bussemænd...sviende øjne...piller en mase....Automatskrift...så Max Ernst på Louisiana...han havde prøvet at lave automattegning...synes det gjorde noget...sagde noget...det er der så meget, der ikke gør. Siger noget...gør noget...ligegyldigheder og indkøbssedler på et bord...196 og hvem gør noget ved det. Lægen og en indsprøjtning? En arbejdsgiver? De gør bare det, de skal og jeg bliver træt...har mistet den sidste flig af illusioner...bliver 45 om mindre end en måned...og har krydderurter i flok...nyplantede...nysåede...bliver nødt til stadig at have illusioner...men 196 spiser det hele...