Susling spørger: Hvorfor?
'kæft, det her teenage-hejs trækker søm ud! Når den ene endelig igen får et glimt af intelligens i øjnene, begynder den anden, at få det her blanke udtryk, hvor man seriøst tvivler på, om der foregår noget bag pandelapperne. Når den ene pludselig bidrager til familien, f.eks. ved at lave aftensmad, så står den anden komplet af. Når den ene pludselig vise interesse for andre end sig selv, så bliver den anden sur, tvær og ikke-kommunikerende. Når man igen kan kramme, grine og snakke med den ene, så stirrer den anden tomt på én og hvisler: "Mor altså - og så'n noget."
Det kan fandme godt være, at det er en naturlov, at det skal være sådan. Men jeg synes ikke det stod i brugsanvisningen. Og hvor fanden er umbraco-nøglerne, så man kan skrue det hele ordentligt sammen igen?
(Øjeblik! Nu sidder den neurotiske kat igen oven i mit tastatur og ud over, at den skriger, så har den også megadårlig ånde og den har siddet nogle af mine taster flade.......!)
Jeg giver op!
Etiketter: Hverdag
1 Comments:
Hehe Jeg er sikker på at det nok skal gå.
Send en kommentar
<< Home