kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

24.3.09

Susling om Østrig og Fritzl

Ingen kan vel være uberørt af Fritzl-sagen. Han har fået sin dom nu og det er godt. Vi andre prøver så, at fatte gruen, hvilket er næsten umulig. Man kan måske læse om det og prøve at tage det ind. Men det er umuligt. Ufatbart...lige som det er ufatbart, når jeg/man læser om ofre for tortur, om holocaust, om kvinder, der bliver tvunget til dagen lang at servicere mænd på beskidte lagner eller i biler. Jeg kan konstatere, men jeg kan ikke tage det ind.

Og alligevel i forhold til Fritzl-sagen er der noget, jeg kan forstå. Noget med et menneskesyn, en vinkel på børneopdragelse og et patriarkalsk tyranni, der ligger begravet dybt i mig som en fjern uvirkelig erindring. En erindring, der bliver aktiveret, når jeg f.eks. ser den BBC-udsendelse om Fritzl, der blev sendt på Horisont/DR1 igår. Et eller andet vibrerer i mig, når jeg hører en udtalelse som: "Jå, der Bepperl er war immer a netter Kerl". Eller: "Die Liesl war ja a ruhiges Mädel." Eller: Des hätt I nit geglaubt von ihn. Seine Frau und Kinder schlagen ja, aber das ondere..."

Hvis der var nogen, der så programmet, bemærkede I måske, hvor naturligt det var, at ham Bepperl var lidt dominerende og det med at slå, nå ja...

Jeg var selv en gang lille pige i Østrig (jeg er to år ældre end Elizabeth). Men der var det særlige med mig, at jeg også var dansk. De første fem år af mit liv levede jeg som en lille dansk pige, gik i vuggestue og børnehave og havde hele min danske familie omkring mig. Da vi så flyttede til Østrig havde jeg den særlige gave, at jeg kunne se ting ude fra. Jeg havde et sammenligningsgrundlag - fra det forholdsvis frigjorte sluttresser Danmark til det på det tidspunkt katolske og autoritative Østrig. Jeg gled selvfølgelig hurtigt ind i det lille samfund. Gik i skole, til musik og gymnastik og havde hele min østrigske familie omkring mig.

Men der var hele tiden noget, der ikke stemte. Vi børn skulle bare holde kæft og læderbæltet sad meget løst hos begge mine onkler. De var begge Beamter (hos Posten og i Militæret), så de havde nogle mother fucker af nogle læderbælter. Store, tunge og med et solidt spænde for enden.

Det der var særligt var, at det faktisk var to forskellige familier. Den ene var min fars bror og den anden var gift med min fars halvsøster. Det ene sted var der rent og pænt. Det andet sted var der beskidt og rodet. Det ene sted var moren meget ung og afslappet og vist ret løs på tråden. Det andet sted led moren af neuroser og rengøringsvanvid. Men måden de opdrog deres børn var den samme. Med trusler, pligter, tæv.

Jeg husker, hvordan min mor og far blev helt mørke og triste i ansigterne, når vi alle var vidner til, hvordan en stakkels unge blev tævet med læderremmen. Der var bare ingen, der sagde noget. Også selv om jeg forsigtigt hev min mor i ærmet og sagde: Mor, det må han da ikke. Han må ikke slå. Min mor svarede ikke. Sådan var det bare. Og det må have været helt almindeligt også andre steder.

Samme autoritære holdninger mødte jeg mange steder. I skolen, hvor vi sagde Frau og Herr til underviserne og rejste os op, hver gang de trådte ind i skolelokalet. Jeg mødte den, når nogle af mine klassekammerater blev stemplet som dumme, fordi de kom fra fattige hjem. Jeg mødte det, når man nærede en særlig respekt/et snopperi for uddannede mennesker og kaldet dem: Herr Doktor, dittendatten (og de var altså ikke alle læger)!
Vi børn skulle være brav: Sei schön brav Kinder! Vi skulle være Ruhig og vi skulle gøre, hvad der blev sagt. Vi havde ikke selv så meget at sige.

I et katolsk land er der også en helt særlig holdning til sex. Da jeg blev teenager og tog på ferie i Østrig (vi var gudskelov vendt tilbage til Danmark) havde jeg min frigjorte og afslappede holdning til sex med i bagagen. Men den gik ikke. Selvfølgelig dyrkede man også sex i Østrig. Men man skulle skjule det. Min farmor var sammen med en gift mand. Min tante havde mange udenomsforhold. Min far havde børn på sidelinjen. En af mine tanters børdre prøvede adskillige gange at komme i kanen med mig og min kusine - vi var 12-13 år og han en voksen mand. MEN VI SNAKKEDE IKKE OM DET. Men gjorde man noget, som i Danmark var helt normalt, som at kysse med drenge, så var man eine Hure. I Danmark havde vi brændt Bh-erne. Når jeg var i Østrig blev jeg tvunget ned i en.

Mine erindringer foregår samtidig med, at Elizabeth voksede op. Jeg har været vidne til samme tid og tidsånd som hun. Jeg har set børn blive behandlet som hende. Og det var bare fucking normalt. Og østrigerne skal ikke prøve at smide nazi-kortet. Nazismen var bare et symptom på et forkvaklet patriarkalsk og børneforagtende, snoppet samfund. Nazismen kunne kun opstå, fordi grunden var lagt til det. Så derfor synes jeg at østrigerne i dag, meget hellere skulle tage og se på deres holdning til børn, til kvinder, deres indædte hang til kleinbürgerlichkeit. Deres hang til autoritet og ikke mindst, se at få ryddet op i administrationer, der i den grad overser og svigter.

Nå, men det er så forklaringen på, hvorfor jeg får ticks, når jeg ser en udsendelse som i går. Forklaringen på, hvorfor jeg ikke været i Østrig siden jeg var 20 år. Jeg kan simpelthen ikke. Jeg får kvalme.

Etiketter:

3 Comments:

At 24/3/09 19:48, Blogger Heidi said...

Tak, Susling. Der var faktisk et indlæg på P1 i morges, hvor de talte om, hvad Fritzl-dsagen og dommen havde gjort ved Østrig. Jeg hørte kun efter med et halvt øre, resten var begravet i hvaregrød og madpakker. Men måske er det interessant for dig at finde det digitalt?

Jeg tror nok konklusionen var, at det var en stor lettelse for Østrig, som har kigget dybt i sin "folkesjæl" under sagen, at opleve at retfærdigheden denne gang får lov at ske fyldste i modsætning til mange gamle nazister, som dengang blev frikendt.

Jeg synes det er nogle vigtige pointer, du bringer frem. Dit indlæg får mig også til at tænke på filmen "The Virgin Suicides", som jeg lige har set. Kan anbefales. Hvis du ser den, kkan vi tales vbed om den :-)

 
At 24/3/09 21:20, Anonymous Line said...

Puha. Stof til eftertanke!

 
At 25/3/09 09:41, Anonymous Susling said...

Tak til jer begge! Jeg måtte simpelthen bare ud med det. Desværre var det svært for mig at finde en form, en måde at fortælle det på, der indkapslede den følelse af, at noget var helt galt, jeg altid havde - som barn og som teenager.

For mig var Fritzl-sagen monstrøs, men samtidig - hvordan skal jeg forklare det - ikke-overraskende. Det er ikke det rette ord. Men da jeg hørte om sagen sidste år, var der noget der sprak inde i mig. Jeg husker, at jeg stod med hovedet lænet mod væggen, mens jeg bankede løs på dens hårde overflade med knyttede næver. Jeg mærkede en dyb og inderlig fortvivelse, men samtidig også en forløsning. En følelse af: Jeg vidste det jo. Jeg vidste jo, at jeg havde været en del af et samfund, der havde sine meget grimme skyggesider. Nogle store grimme dæmoner, som hele tiden lå under overfladen. Pludselig forstod jeg, hvorfor jeg havde lagt den del af min identitet så grundig til side. Og jeg indså, at jeg har haft ret hele tiden. Østrig er ikke et tuttenuttet alpeland med knødel og joviale mennesker.Østrig er et forkrampet land, der skal forløses.
Og hvis jeg havde det sådan så meget på afstand og kun halvt østrigsk, hvordan mon så østrigerne har det?
Hm. Jeg er vist ikke helt færdig med det emne. Må hellere lave endnu et indlæg.

@Heidi. Tak for info. Jeg må se om jeg kan finde det indslag på P1. Og så er jeg blevet helt nysgerrig på "Virgin Suicide".

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home