Susling i "terapi"
I går formiddag var der en meget sød dame, der stillede mig et lidt kryptisk spørgsmål:
Sød dame: "Hvorfor bliver du ved med, at være medlem af den her klub?" (forklaring følger)
Mig: "Æh, du siger noget. Men jeg er da i det mindste ikke en, der bliver ved med at hænge ud med mænd, der slår mig."
(Og det er jeg vist ved nærmere eftertanke alligevel, sådan i overført betydning).
Sød dame: "Måske sku' du overveje, om det ikke var på tide, at du meldte dig ud?"
Mig - nu helt utilpas: "Det kan jeg da ikke. Så har jeg jo ikke noget tilbage!" (Jeg mener, jeg er jo godt vant ved det her medlemskab. Det har jo været livslangt og det er måske ikke sjovt, men det er sikkert, forudsigeligt og velkendt).
Sød dame:" Jeg synes, at du skal gå hjem og tænke over, hvad det her medlemskab giver dig og om det ikke snart var på tide, at du fandt dig en anden klub, der passer dig bedre."
DOING! Er jo soleklart! Har i årevis været medlem af: F(oreningen for) K(ampberedte) Chicks, (der altid er i) O(pposition til) Autoriteter af en hver Art. Opdagede også lige, at jeg desuden var medlem af (og den gør virkelig ondt): Oversete Personer, der har Opgivet Anerkendelse, for ikke at tale om Klubben Nu prøver jeg igen, at Konkurrere på jeres Præmisser, men det Føles helt Forkert, og det Går alligevel Galt. Der er også den her: Nu Prøver jeg Igen at Skabe Sammenhæng i jeres Lort, fordi det altid er Mig, der befinder mig i Skudlinjen, men det er Jer, der Griner hele vejen hen til Banken.
Ved ikke lige, hvor konstruktive de medlemskaber er i længden. Men det er jo faktisk sådan, at man/vi ofte gentager det samme mønster gang på gang. Det foregår i en evig cyklus, indtil man endelig fanger budskabet og er parat til at bryde det - mønsteret. Sådan er det jo med de her karma-ting. Man hænger på dem, indtil man forstår eller også bliver man genfødt som en flue. (Jeg mener, fluer sidder jo bogstavelig talt på lort.)
Nå, recession chick. Dagens input:
Køb en stor lækker sofa og fald i søvn på den hver aften. Så har du både et tjekket hjem og sparer samtidig penge til alt for dyre drinks ude i byen
Etiketter: Arbejdsliv
4 Comments:
Ja, det er skønt med søde damer, som stiller lige præcis de spørgsmål, som kilder.
Nu er spørgsmålet jo så, hvor du finder de dersesns udmeldingsblanketter, og hvor lang opsigelsesfristen er og såd'n....
:-)
Det er jo det, søde Heidi, hvor fanden ligger udmeldelsesformularen?!
Bortset fra det stillede hun ikke et spørgsmål, som var den helt store åbenbaring. Jeg kender mig selv og min mavefornemmelse...Det var mere mødet og dialogen, der gjorde indtryk. Det er ikke hver dag, at jeg møder nogen, der indleder det, jeg kalder en "metadialog"...altså med udgang i noget konkret, men på et meget højere og mere abstrakt niveau...
I dag er det heldigvis almideligt anerkendt at det er relationen, som helbreder.
Det handler altså ikke så meget om at få de rigtige "værktøjer" (forfærdeligt udtryk, i øvrigt), men simpelthen om at være i en sund, ligeværdig relation, hvor ens egen selvregulering får plads.
Hvor skønt at du har mødt din søde dame :-)
Ha, den der klub med de oversete, det kender jeg ALT for godt!
Jeg arbejder faktisk ihærdigt for at blive set ... pust, støn... og det er næsten omtrent lige ved at lykkes, tror jeg!
Send en kommentar
<< Home