Susling spørger: Hvornår stopper det?

Suk, kæmper indædt for at få noget livsindhold eller rettere en retning i livet. Noget der gør, at jeg ikke skvatter i søvn på sofaen hver aften. Noget der rækker ud over bare hverdag. Og skal jeg være hudløst ærlig, så er der sgu lidt sølle, når det eneste, der kan sætte fut i den, er når jeg står og knækker mig på lokummet, fordi jeg hader mit job. Viser sig så, at mit job også hader mig. Og det er jo på en måde godt, at vi sådan er enige. Så kan man lukke den dør. Ikke at det får mig til at føle mig som en succes på høje hæle. Bestemt ikke. Men man må også være realistisk.

Ville jeg have været lykkeligere, hvis jeg havde valgt en anden vej? Hvis jeg nu f.eks. havde valgt et "damejob"? (Alt respekt for det i øvrigt!Lige som strikketøj og bagning!) Eller bare var tilfreds med at sublimere? Det gik da meget godt en overgang, sådan med at shoppe sko og kjoler og den slags. Men ærligt, er så træt af at skulle finde en vej. Overvejede et splitsekund at trække i snoren...

My Guy foreslår, at vi på sigt køber et kolonihavehus. Skruer alle udgifter ned og lever på Savage Rose-måden. Frie, uafhængige og skabende. Lyder tillokkende, men nok ikke muligt lige nu med teenagebørn, finanskrise og snævere økonomiske udsigter...Ved ikke...ved ikke så meget lige nu...Må lige gå i tænkebox eller federe endnu, der kommer nogen og fortæller mig, hvad der er bedst...!!!!