Susling en aktiv jobsøger
Ham Hjorten har gjort det godt, da han indførte en række regler, der skal holde alle os samfundskulkere til ilden. Det må man altså lade ham. Forleden skrev jeg f.eks. om det her helt igennem fantastiske spørgsmål, man skulle besvare på det lille skema, man får udleveret før sin "jobsamtale" (det kalder de det altså -!!!) på Jobcenteret. Spørgsmål: Hvorfor mener du, at du er ledig? Smak! (kom desværre til at se efter sidemanden. Tænkte, at det var nok var smartest med noget standard. Skrev selvfølgelig ikke helt det samme. Lavede bare en fortolkning).
Ham jobkonsulenten, der tog imod os, var frisk - det må man lade ham. Frisk på den så'n sidst i 40'erne først i 50'erne måde. Med venlig, men bestemt mine gennede han os ind i lokalet med et udtryk i øjnene a la "Velkommen idioter, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet".
Han tog virkelig kegler, da han, efter vi alle var bænkede og i fuld gang med at udfylde skemaet, sagde: "Ja borgere, det er jo sådan, at der altid er nogle borgere, der kommer for sent, så kan I ikke lige sørge for, at de borgere der mangler, får de her papirer!" (Doing! Borgere?...er vi lige i gang med den franske revolution eller hvad? (Citoyen hedder det på fransk) Nå, Borger Susling, har du været ude og nakke nogle aristokrater i dag? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor ikke og hvad mener du, selv er årsagen til, at du ikke har opfyldt din borgerpligt? (Jeg kom til at fnise hysterisk, hvilket absolut ikke var velset! Efter det, bad jeg til, at jeg ikke skulle til "jobsamtale" hos ham. Jeg ville bare været kommet til at hulke af grin og det havde helt sikkert sendt mig minum i matchgruppe 3 eller endnu værre, jeg ville måske blive tvangsaktiveret på et klemmeværksted!))
Nå, men nu har jeg så været til den her samtale og jeg har også pligtskyldigt udfyldt et lille grønt kort, med de jobs jeg havde tænkt mig at søge i overskuelig fremtid. I dag modtager jeg så et brev fra jobcentret, hvor der står, at det er mig pålagt, at søge det job, jeg havde tænkt mig at søge, som jeg selv har fundet frem til og at min a-kasse er orienteret!!???!!! Wouaw, siger jeg bare! Det er dælme et effektivt system, det her...(Har lavet hele møllen en gang på a-kassen. Skal nu over til 2. aktør, fordi jeg er akademiker. Skal vi vædde på, at jeg skal lave hele stunten en gang til!?)
PS. Nå har ikke mere tid, skal søge job, der er mig pålagt at søge, som jeg selv har fundet frem til og under alle omstændigheder har tænkt mig at søge.
PPS. Tror de virkelig, at det er en fest at være på dagpenge? At det er noget jeg har spekuleret i, så jeg kan gå og loppe mig på de danske skatteyderes regning? I think not: A) Jeg er gået netto 12.000 ned om måneden B) Jeg har altid betalt skat (og den har til tider været ret høj) C) Jeg er for ung til erhvervspraktik som pensionist.
Etiketter: Nyledig
3 Comments:
Hej Susling,
Jeg oplever "det samme" som dig lige for tiden. Fedt du skriver om det - og måden du gør det på.
Læser med - og glæder mig til din næste post (også selvom den skulle handle om børn eller måske-katte eller hvad ved jeg).
Hav en god dag - jeg må videre med jobsøgningen... KH Nina
Ai, Nina...(kan du ikke snart gi' dig til kende, mange tak) Det er jeg oprigtig ked af. Det her er bestemt ikke en fest, men hvad er alternativet? At gå i fosterstilling? Jeg ku' selvfølgelig også poste billeder af bellis og krydderurter, for den slags er der også i mit liv (også puder en masse og min nyfundne kærlighed: Symaskinen)Men ærlig talt: Er fra København (og vi er dældulme direkte) er født med compulsive truth telling (og det må man jo leve med). Tag det med ro og søg det, du synes passer. Alt andet er tidspilde p.t.(Er der nogen - andre end mig, der har set, at sosu-skoler må afvise ansøgere, fordi der er for mange (???!!!!!). Crisis, what crisis?!...
Den nye regering har bare desværre ikke ændret noget endnu :-( Satser på den hjælp jeg får fra Kom i arbejde
Send en kommentar
<< Home