Susling: Er det mentalt det er galt?
Hold da kæft! Jeg må seriøst til at arbejde med mig selv! Fandt mig selv i går snakkende med undulater hos dyrehandleren og var meget tæt på, at anskaffe mig en lille blå hun. Hvad bliver det næste? En puddel? Det må være det der center, jeg havde forvildet mig ind i's skyld. Ikke andet en ældre mennesker, der drikker øl på pubben.
Skyndte mig hjem og ringede til Inges Kattehjem. De beroligede mig og sagde, at det ikke var min skyld, at de to Møgsøstre var afgået ved døden så tidligt. Og så havde de forøvrigt en rigtig sød indekat, der hedder "Whiskas". Say hvaaad....der er nogen, der har kaldt deres kat "Whiskas"...Det er da ikke et kattenavn. Man kan da ikke kalde sin kat for "kattemad"! (Har de mennesker aldrig læst T.S. Elliots "Cat's"?) Godt den kom væk fra dem! Nu har de nok en kamphund, der hedder "Pedigree Pal" i stedet!
Jamrede senere løs til stakkels My Guy, om at jeg måtte have noget at putte ned i mit omsorgshul (mens jeg bandende og svovlende kæmpede med min symaskine (hader undertråd) og syede babydynebetræk (!!! Godt damn, sådan en dyne er lille!!).) Et af mine argumenter var: "Jeg er begyndt at tale med fremmede folks babyer og edderkopperne i vinduerne! Også dem, der er lidt skræmmende (edderkopperne)."
Faktisk er den så gal med mit omsorgshul, at jeg har meldt mig som frivillig indsamler for SOS-børnebyerne på søndag. Det ligner bare overhovedet ikke mig, sådan er være næstekærlig på foreningsmåden.
Men taler selvfølgelig også med ungerne, når de er hjemme fra eventyr. Skumfidusen er f.eks. blevet mere tilfreds med sit hår: "Nu ligner jeg en trold. Det er mere mig," sagde hun. "MMMMhhh," sagde jeg. Og i dag skal vi vist møde DJ Brokhouse (formerly...)'s nye date??/kæreste??. Han var ikke helt klar på om der skal ske noget. Eller også gider han bare ikke snakke. Mig: "Kommer hun eller kommer hun ikke?"
Dj Brokhouse:"Brummmmmeee!!???"
Hmmm, måske skal vi tage ned og se på den kat, når jeg har været næstekærlig ved et valgsted og også selv har afgivet min stemme. Apropos dét. Har bestemt mig til ikke at stemme om tronfølgerloven. Som en ægte republikaner kan jeg ikke stemme om en kommende potentiel monark om xxx antal år. Jeg kan heller ikke sætte et kryds ved nej, når jeg jo går ind for ligestilling og så synes jeg i øvrigt, at vi skal have en debat om hele Grundloven. Den er helt tilbage fra 1950'erne og den forholder sig hverken til EU (som er et faktum vi må leve med i dag) eller til samtlige paragrafer i Menneskerettighederne. En lidt bleg måde at tilkendegi' sin holdning, jeg ved det, men hvad findes der af alternativer?!!
Og selve EU-kandidaterne? Det må blive på Gefühl. Stakkels Skummis, der skal stemme for første gang! (Det må vi lige snakke om!)
Etiketter: Hverdag
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home