kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

3.6.09

Susling om 45 + tilstanden III

Det havde I ikke regnet med, vel? At der ville komme endnu et indlæg om den her 45+ ting! Men det er altså et skarpt hjørne og det bliver endnu skarpere af, at jeg nu har alvorligt store børn. Hjælper selvfølgelig også på det, at jeg p.t. føler mig træt som et alderdomshjem på valium. Og så er der jo de her næsehår....

Men seriøst: Hvad er gammelt? Hvornår er man gammel? Altså i min bog, så behøver man jo ikke at falde af på den og blive kedelig. På den anden side må man jo også være i sin alder. Det er f.eks. ikke fixt med de her Anni Fønsby-typer: Alt er plastic! Eller som dem, der nu er ved at være midt-sidst i 30'erne ish, der stadig selv synes, de ser nuttede ud i mormorhatte og marimekko. Måske et kækt statement i slut-90'erne, men kombineret med begyndende rynker og mindre struttende kinder, så ser de altså bare trætte og lidt kiksede ud (det gør de her mænd i samme alder med kombien jeg har barberet det hele af, så I ikke kan se, at jeg er ved at være skaldet-frisure og et morfar-outfit heller ikke.)

Men hvad så? Og her tror jeg faktisk, at jeg har fundet formularen!
  1. Følg med i trenden, men sorter ud i det. Nøjs med det, der er flatterende for din krop
  2. Lad være med at tro, at du kan holde fast i dit livs high peak. Du peakede, du var på og nu skal du noget andet. Som jeg råber til Skumfidusen, når hun står lidt for længe foran spejlet og der er både det ene og det andet galt:" Ud i livet, søster! Du ser fantastisk ud." (fordi, det er hendes tid - som i nu)
  3. Øs ud af din erfaring (når folk har behov for det) og lad være med at være så ekstrovært. Du skal nok blive hørt, hvis du ikke hele tiden snakker om dig selv
  4. Vær i din alder. F.eks. opfører min svigermor sig stadig som ung udearbejdende mor til 3. Det er da fantastisk, at hun holder sig så godt, som hun gør - og det gør hun. Faktisk ser hun bedre ud som 78-årig, end da jeg mødte hende, da hun var i 50'erne. Men der er på den anden side noget lidt panik-agtigt over en, der i den grad løber afsted fra realiteterne. Når jeg er i den alder, så håber jeg da meget, at jeg er sådan en, der kan rumme alle mine børnebørn og udstråler fred og stabilitet. Som 45-årig synes jeg, at man skal gøre det samme: Kunne rumme og erkende, at man ikke længere har stramme lår og vejer 60 kg. og at man ikke længere er småbørnsmor, men skal noget andet
  5. Gå til modefrisøse og sløs for gudsskyld ikke med skomoden. Når først du er stået af der, så er du færdig - som i abonnement på et hækleblad og korsstingsbroderi
  6. Følg med i verden og politik og musik...(ok, undskyld kan til tider komme til at sige: Det der, det er da bare et remake af dem der....)
Kan ikke komme på mere lige nu...men det her er jo også en ungoing erkendelsesproces lissom.

Etiketter:

2 Comments:

At 3/6/09 18:11, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Kan kun komme på en ting, det er f.... lang tid siden jeg har været til frisør og endnu længere siden jeg har fået nye sko hmplx!!! Må man have extensions når man er 45+, ja jeg spørger bare, ikke fordi jeg har det, mit hår er bare blevet sindsygt langt på rekordtid!!! ;-)

 
At 8/6/09 13:39, Blogger Skribenten said...

Hej Susling.
Jeg tror søreme jeg kan lære lidt af dig. Jeg er nu min egen, men lidt fornuftige ord fra en medsøster er aldrig at foragte og jeg kan godt forfalde til at være lidt for øv over at jeg ikke længere er så ung endda... UDENPÅ.

Indeni er jeg jo slet ikke nået til de 42 endnu. :-)

Jeg kan godt lide din skrive stil og nu er du sat på min blogroll. Jeg skal da følge med i hvad du har af guldkorn til mig og alle de andre herude i bloggosfæren.

Tak for imnput og ps:

Jeg elsker nu alligevel at hækle og sy, har altid lavet ting med hænderne. Det er ikke der jeg føler mig forældet hihi

 

Send en kommentar

<< Home