Susling om 45 + tilstanden III

Det havde I ikke regnet med, vel? At der ville komme endnu et indlæg om den her 45+ ting! Men det er altså et skarpt hjørne og det bliver endnu skarpere af, at jeg nu har alvorligt store børn. Hjælper selvfølgelig også på det, at jeg p.t. føler mig træt som et alderdomshjem på valium. Og så er der jo de her næsehår....

Men seriøst: Hvad er gammelt? Hvornår er man gammel? Altså i min bog, så behøver man jo ikke at falde af på den og blive kedelig. På den anden side må man jo også være i sin alder. Det er f.eks. ikke fixt med de her Anni Fønsby-typer: Alt er plastic! Eller som dem, der nu er ved at være midt-sidst i 30'erne ish, der stadig selv synes, de ser nuttede ud i mormorhatte og marimekko. Måske et kækt statement i slut-90'erne, men kombineret med begyndende rynker og mindre struttende kinder, så ser de altså bare trætte og lidt kiksede ud (det gør de her mænd i samme alder med kombien jeg har barberet det hele af, så I ikke kan se, at jeg er ved at være skaldet-frisure og et morfar-outfit heller ikke.)

Men hvad så? Og her tror jeg faktisk, at jeg har fundet formularen!

1. Følg med i trenden, men sorter ud i det. Nøjs med det, der er flatterende for din krop
2. Lad være med at tro, at du kan holde fast i dit livs high peak. Du peakede, du var på og nu skal du noget andet. Som jeg råber til Skumfidusen, når hun står lidt for længe foran spejlet og der er både det ene og det andet galt:" Ud i livet, søster! Du ser fantastisk ud." (fordi, det er hendes tid - som i nu)
   
3. Øs ud af din erfaring (når folk har behov for det) og lad være med at være så ekstrovært. Du skal nok blive hørt, hvis du ikke hele tiden snakker om dig selv
4. Vær i din alder. F.eks. opfører min svigermor sig stadig som ung udearbejdende mor til 3. Det er da fantastisk, at hun holder sig så godt, som hun gør - og det gør hun. Faktisk ser hun bedre ud som 78-årig, end da jeg mødte hende, da hun var i 50'erne. Men der er på den anden side noget lidt panik-agtigt over en, der i den grad løber afsted fra realiteterne. Når jeg er i den alder, så håber jeg da meget, at jeg er sådan en, der kan rumme alle mine børnebørn og udstråler fred og stabilitet. Som 45-årig synes jeg, at man skal gøre det samme: Kunne rumme og erkende, at man ikke længere har stramme lår og vejer 60 kg. og at man ikke længere er småbørnsmor, men skal noget andet
   
5. Gå til modefrisøse og sløs for gudsskyld ikke med skomoden. Når først du er stået af der, så er du færdig - som i abonnement på et hækleblad og korsstingsbroderi
6. Følg med i verden og politik og musik...(ok, undskyld kan til tider komme til at sige: Det der, det er da bare et remake af dem der....)

Kan ikke komme på mere lige nu...men det her er jo også en ungoing erkendelsesproces lissom.

Susling en aldrende ungmø

Når man sådan har ramt de 43, så skal der tages nogle valg her i livet. F.eks. er det definitivt slut med rottehaler og fletninger. Det er helt sikkert! Det er heller ikke aktuelt længere med Madonnaskørt og gamascher (I ved '80-stilen) også selv om den er kommet nok så meget igen....(Er der andre end mig, der synes Eurowoman er for de stadig unge?)

Den tid, hvor man lige tjekkede sit kontrafej i butiksvinduer og den slags, når man gik forbi, er også en saga blot. Får seriøst et chock, når jeg kommer til at gøre det.

Det er heller ikke længere tiden, hvor jeg bare greb noget tøj i str. medium og så sad det som det skulle. Nope.....nu vader jeg hen til ekspedienterne og spørger om size x-large er en lille eller stor 42. Som regel ser de på mig med en blanding af undren og medlidenhed.......

Vi er også derhenne, hvor vi snakker en lille fix hæl........Suk......

Og nu mine damer og herrer - det bliver nemlig værre......Nu skal jeg også tage stilling til længden på mine bluseærmer! Jeg er nemlig blevet beriget med mormor-arme. Margrethe-musklen vil simpelthen ikke mere helt det samme, som jeg vil.......I mørket er alle katte selvfølgelig grå - men alligevel.....Kombien læsebriller og mormorarme!.......hvem troede det skulle ramme én.......Der er kun en vej: Afledning.....noget bling-bling i ørene, om halsen eller på fødderne.......Inden jeg ser mig om, så ligner jeg sådan en højttouperet Hellerup-frue med tigerapplikationer på Jaegertrøjen og diskret frosted læbestift.....

Men det er slet ikke det værste. Næh.....det værste ved at være blevet over 40, det er, at livet begynder at blive lidt kedeligt - som i: har set det før........

• Som i: har den mand jeg skal have - synes stadig han er dejlig og er i øvrigt for fed til at være utro......
• Som i: Arhhhh...gider ikke rigtig gå i byen længere.....Da meget hyggeligt med en tur ud, men lige så hyggeligt med ham den hjemlige....Især hvis vi kan holde os vågne!
• Som i: Det tøj ville min datter se rigtig dejlig ud i
• Som i: Parmiddage og ovenikøbet parmiddage, der stopper kl. 23.30
• Som i: hvad fanden nu har jeg den hersens uddannelse og sidder i det hersens job (i hvertfald lige nu). Nok ikke så meget mere på bedding....eller grønnere græs andre steder....må hellere få mig en hobby!
  
• Som i: Og hvad så nu? Ku' da godt bruge lidt ramasjang, men ved ikke lige, hvad det skulle være......måske sætter det lidt fut i det hele, hvis jeg råber lidt af ekspedienten i supermarkedet? (gør jeg så ikke. Til gengæld råber jeg af trafikanter.......Men det er vist ikke en aldersting?!)
• Som i: Kors, nu har jeg fået "retten" til at være på arbejdsmarkedet frem til jeg er 70! Det er sådan cirkus 37 år endnu...(oh...regnede lige igen...selvfølgelig 27 år...43+7+ 20= 70..da lidt af en lettelse.....meeeeen mon ikke det er skudt yderligere, når det bliver min tur....!) Nå, men det er vel nu jeg skal begynde at spille lotto on line. Eller begynde at tænke i retræteposter..."Festsange og hjemlig vask og rul.."Klart en mulighed. For helt ærlig, sidde bag tastaturet til jeg er 70! Kan slet ikke overskue det...

Bortset fra det, så går det da meget godt.....