Susling - en fjollet gås

Kender I det her med, at man nogle gange har lyst til at råbe sig selv ind i hovedet:"Så hold dog kæft, kvindemenneske!" ?

Sådan endte jeg med at ha' det i går aftes. Jeg lagde ud i fin stil med at kagle og gokke min stakkels mand sønder og sammen, så han næsten ikke kunne få et ord indført, da vi sad med vores aperitif, før vi skulle ud og spise. Midt i det hele blev jeg ringet op -faktisk ret sent - og blev spurgt, om jeg var interesseret i at komme til en jobsamtale. Camparien havde sat ind og jeg var en lille smule beschwibst, så jeg kaglede løs om, at det ville jeg da morderlig gerne og at jeg var rigtig glad for, at de ringede til mig og blablablabla....Hende i den anden ende af røret, lød som om hun synes, jeg var lettere skør (og det er vist ikke så god en start, vel?!).

Jeg fortsatte i højeste gear på restauranten, hvor jeg endte med at underholde hele nabo-bordet. De virkede nu ikke, som om de havde noget imod det - tværtimod var det hyggeligt nok. Aftenen afsluttede jeg i crescendo med at tilbyde restauratøren en ny hjemmeside og lægge en ansøgning på et tjenerjob. "SÅ HOLD DOG KÆFT, KVINDEMENNESKE!!!!"

Da jeg var lille, kaldte min mor mig for et sludrechatol. Der er vist noget om snakken. Christ, nogle gange er jeg altså bare for meget. Bliver vist nødt til at kompensere for i går, ved at holde helt kæft i dag. Så nu er min mund lukket med syv segl.........resten er tavshed.