Susling med tårer i øjnene

Min ældste veninde er blevet mormor! Da hun ringede for at fortælle mig om det igår, så begyndte jeg sgu at græde. Sådan med vand ned af kinderne og det hele. Sådan en stille rørt gråd. Meget, meget mystisk. Måtte flere gange tørre øjnene, mens resten af familien så smilende på mig.

Gammel-veninde kender jeg helt fra jeg var 15 år. Vi startede i gymnasiet sammen og allerede de første dage sagde det bare klik. Jeg husker, at vi skulle optræde i noget skolekomedie i introugen og hun og jeg skulle agere skildervagter. Var det Macbeth vi opførte? Husker det ikke. Husker kun, at vores hjelme var alt for store og at jeg ikke kunne se en dyt. Hun glemte til gengæld helt at komme ind på scenen, så jeg måtte lade som om jeg var to.

Vi har boet sammen en overgang. Ingen af os var gode til at stå tidligt op, så vi vågnede altid kl. alt for sent. Vi havde ingen penge, så vi raidede hendes mors og mormors køleskab. Og generelt var vi bare utjekkede. Unge, fattige og det gik nok det hele-agtige. Det er hende, der lærte mig sætningen: "Jeg køber det bare, så har jeg det!" En god sætning, hvis man som mig var alt for sparsommelig og fattigdomsplaget. En gang i mellem skal man gøre noget godt for sig selv.

Vi kender hinandens familiemedlemmer de døde og de levende. Vi kender hinandens historier og valg i livet. Vi har set hinanden gravide og beundret de små rumrejsende der kom ud. Og nu er hun så blevet mormor og hendes lille rumrejsende er blevet mor.

(Øjeblik! Skal lige fælde en tåre!)