kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

22.6.09

Susling med tårer i øjnene

Min ældste veninde er blevet mormor! Da hun ringede for at fortælle mig om det igår, så begyndte jeg sgu at græde. Sådan med vand ned af kinderne og det hele. Sådan en stille rørt gråd. Meget, meget mystisk. Måtte flere gange tørre øjnene, mens resten af familien så smilende på mig.

Gammel-veninde kender jeg helt fra jeg var 15 år. Vi startede i gymnasiet sammen og allerede de første dage sagde det bare klik. Jeg husker, at vi skulle optræde i noget skolekomedie i introugen og hun og jeg skulle agere skildervagter. Var det Macbeth vi opførte? Husker det ikke. Husker kun, at vores hjelme var alt for store og at jeg ikke kunne se en dyt. Hun glemte til gengæld helt at komme ind på scenen, så jeg måtte lade som om jeg var to.

Vi har boet sammen en overgang. Ingen af os var gode til at stå tidligt op, så vi vågnede altid kl. alt for sent. Vi havde ingen penge, så vi raidede hendes mors og mormors køleskab. Og generelt var vi bare utjekkede. Unge, fattige og det gik nok det hele-agtige. Det er hende, der lærte mig sætningen: "Jeg køber det bare, så har jeg det!" En god sætning, hvis man som mig var alt for sparsommelig og fattigdomsplaget. En gang i mellem skal man gøre noget godt for sig selv.

Vi kender hinandens familiemedlemmer de døde og de levende. Vi kender hinandens historier og valg i livet. Vi har set hinanden gravide og beundret de små rumrejsende der kom ud. Og nu er hun så blevet mormor og hendes lille rumrejsende er blevet mor.

(Øjeblik! Skal lige fælde en tåre!)

Etiketter:

4 Comments:

At 22/6/09 14:52, Anonymous visitsen said...

Det er fantastisk med sådanne nogle venskaber.

Selv har jeg og hende, jeg betragter som min ældste veninde og sjælesøster foretaget en sjælerejse væk fra hinanden og vi står og famler for at finde fodfæste i hinandens liv.

Det gør mig ked, at vi ikke længere er det vi var - men vi forsøger lige så stille igen.

Men det er nogle andre og gladere tårer du græder.

 
At 22/6/09 15:08, Blogger susling said...

Jeg ved ikke, om hun er min sjælesøster - hende min veninde. På visse områder er vi meget forskellige. Vi har valgt forskelligt, gjort forskelligt og i perioder har vi været meget langt væk fra hinanden. Jeg har bare også altid bare godt kunne li' hende og jeg har aldrig fordømt eller forventet noget. Er bare blevet glad, når vi igen fandt sammen. I min optik har hun altid været der, om end ikke altid fysisk og det håber jeg da, at hun vil blive ved med.
Nå ja og så har hun den mest forrygende humor og selvironi. Kan det blive større?

PS. Fat mod! Nogle gange vokser man fra hinanden og så møder man pludselig hinanden igen.Hvis det er det, der er meningen.

 
At 22/6/09 23:27, Blogger Regitze said...

hvor er det smukt, Susling.

 
At 23/6/09 15:04, Blogger susling said...

Nuii Regitze, tak fordi, du synes det. Har hørt fra Gammel-Veninde...hun vræler også hele tiden..også da hun læste min post...(Min datter sagde forøvrigt: "Hende Gammel-veninde, hun vil altid være der!" (Det samme sagde hendes datter til mig! Vræl og hulk.)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home