Susling tæller

Min Skumfidus kom hjem med et par fornemme briller i matematik. "Det betyder ikke noget," sagde hun. "Jeg skal have matematik igen i 3. g!" "Betyder og betyder," mumlede jeg. Men jeg er vist ikke den rette til at skose hende. Selv fik jeg 0,3 til matematikeksamen i gymnasiet. Jeg husker, at jeg svedte som en hest i forsøget på at klare mig igennem en eller anden x,y,z-ligning til forberedelsen, mens jeg prøvede at holde desperationstårerne tilbage. Ved det grønne bord gik det helt galt: Jeg rystede som et espeløv og knækkede adskillige tavlekridt, mens jeg desperat og med tunnelsyn forsøgte at forklare.

Karakteren kom heller ikke som den store overraskelse. Jeg var forlængst stået af på matematik-fronten. Havde simpelthen bestemt mig til, at det ikke var der, jeg skulle sætte min mentale kraft ind. I stedet brugte jeg energien på fag, som jeg vidste, jeg var god til. Jeg var derfor heller ikke særlig begejstret, da de meddelte, at jeg skulle til en reeksamination efter sommerferien. "Helvede på jord," tænkte jeg! En hel sommer med terperi i et fag, der ragede mig en bønne og som bare fik mig til at føle mig som en lille pissemyre. Sinus og kosinus, tallet phi, logiritmepapir og hvorfor fanden kalder man det x og y?

Men jeg var jo en pæn pige, så jeg terpede hele sommeren sammen med en god vens søster, som faktisk fik mig til at føle en vis interesse for faget - nærmest tæt på noget, der kunne ligne begejstring. For matematik var jo egentlig bare det samme som alle andre fag: En gåde der skulle løses. Knuder, der skulle løses op, så man forstod en større sammenhæng. Hun var rigtig god til det, hende min vens søster, og jeg husker, hvor ked og fortvivlet jeg blev efterhånden som sommeren skred frem og den truede reeksamination nærmede sig. Ked af erkendelsen af, at jeg aldrig ville kunne nå at indhente det forsømte, men jeg faktisk godt kunne løse den gordiske knude med tiden og med den rette undervisning.

Og det er faktisk det, der er min pointe: At alt for mange lærere stod af på os "fatsvage sproglige" især pigerne. "Matematik er et rationelt fag," sagde man dengang. "Uhm, og det er samfundsfag, sprogfag, dansk, historie osv. måske ikke?" Med den rette undervisning og nogen der kunne formidle forståelsen af, at matematik ikke kun er udenadslære, men faktisk er en del af et større rationale og altid fungerer i en kontekst, så var det sgu nok også gået for mig. Og i øvrigt min datter. Den underviser hun har, var faktisk blevet fyret, fordi hun var for dårlig, men fordi man ikke kunne skaffe andre, er hun blevet genansat. Makes you think!

I øvrigt fik jeg et femtal til min reeksamination. (Men jeg var skide ligeglad, for jeg havde scoret 9-10 og 13-taller i de fleste andre fag.)