Susling med tårer i øjnene

Min ældste veninde er blevet mormor! Da hun ringede for at fortælle mig om det igår, så begyndte jeg sgu at græde. Sådan med vand ned af kinderne og det hele. Sådan en stille rørt gråd. Meget, meget mystisk. Måtte flere gange tørre øjnene, mens resten af familien så smilende på mig.

Gammel-veninde kender jeg helt fra jeg var 15 år. Vi startede i gymnasiet sammen og allerede de første dage sagde det bare klik. Jeg husker, at vi skulle optræde i noget skolekomedie i introugen og hun og jeg skulle agere skildervagter. Var det Macbeth vi opførte? Husker det ikke. Husker kun, at vores hjelme var alt for store og at jeg ikke kunne se en dyt. Hun glemte til gengæld helt at komme ind på scenen, så jeg måtte lade som om jeg var to.

Vi har boet sammen en overgang. Ingen af os var gode til at stå tidligt op, så vi vågnede altid kl. alt for sent. Vi havde ingen penge, så vi raidede hendes mors og mormors køleskab. Og generelt var vi bare utjekkede. Unge, fattige og det gik nok det hele-agtige. Det er hende, der lærte mig sætningen: "Jeg køber det bare, så har jeg det!" En god sætning, hvis man som mig var alt for sparsommelig og fattigdomsplaget. En gang i mellem skal man gøre noget godt for sig selv.

Vi kender hinandens familiemedlemmer de døde og de levende. Vi kender hinandens historier og valg i livet. Vi har set hinanden gravide og beundret de små rumrejsende der kom ud. Og nu er hun så blevet mormor og hendes lille rumrejsende er blevet mor.

(Øjeblik! Skal lige fælde en tåre!)

Susling krydser fingre

Jeg er ikke iraner, jeg er ikke iraker, jeg er ikke palæstinenser eller israeler. Jeg er ikke nordirer, jeg er ikke ungarer, jeg er ikke tjekke. Jeg er ikke kineser, jeg er ikke nordkoreaner, jer er ikke somalier eller fra Rwanda. Jeg er ikke latinamerikaner, jeg er ikke vietnameser, jeg er ikke russer.....

Jeg er mig og jeg er verdensborger. Men jeg er også så heldig, at jeg bor i et land, hvor mine rettigheder er grundlovssikrede. Hvor jeg har ret til at stemme som jeg vil, skrive som jeg vil, forsamle mig som jeg vil. Det er jeg stolt af! Jeg ønsker den frihed for hele verden. For alle mennesker. Lige nu krydser jeg fingre for iranerne. Jeg håber, at de opnår et vist momentum, at det lykkes for dem denne gang.

Og så håber jeg, at vi her i landet vågner op og påtager os det ansvar det er, at huse de irakiske flygtninge. Vi var med til at starte den krig og vi har om ikke en pligt så et ansvar for at dele ud af de goder, som vi kan være så stolte af.

PS. Nå, ja er så lidt mindre fri end andre. Er indkaldt til endnu en session med nogle, der skal kontrollere, om jeg nu søger job, som jeg skal. Men jeg tager det med ophøjet ro. Sådan noget småbureaukritisk flueknepperi er for intet at regne sammenlignet med det store billede.

Susling om kold fakta

Ok. De hårde fakta. Sort på hvidt!

• Min knægt har fået sig sit første job og han er begyndt at have sex
• Min datter har et fast job og har regelmæssig sex.

Gæt hvad jeg har?

PS.

• Min ene kat ligner en piberenser, tisser på badeværelsemåtten og skal dø snart. Det har vi bestemt.
• Mit hår ligner noget katten har hevet ind, men det får lov til at leve.
• Det eneste jeg savner fra mit tidligere job, er cykelturen og pengene på kontoen. Siger sig selv, at det måtte dø.
• Jeg har som sædvanlig huller i strømpebukserne (hvordan sker det dog?), men de er for nye til at smide ud.
• Har bestemt mig til at blive reccesion-chick.Det er helt sikkert en trend, der ikke dør lige på en studs.
• Har også bestemt mig til, at nu gider jeg ikke tilpasse mig mere. Hvis jeg har ævret og modet og ikke går i selvspin, så går jeg nu efter det, som jeg allerhelst vil. Det er da en start på at få sig et liv.

Snakkes!