Susling om fødselsdage

I vores familie er det en fast tradition, at vi stiller os op med morgenhår og søvn i øjnene, og hæst skråler:" I dag er det XXXs fødselsdag!", for den der nu har den store ære, at blive et år ældre. Den pågældende skal så vågne op og træt smilende misse lidt genert til os andre. Det er en god tradition og jeg holder fast i den, fordi det sgu da er skønt at blive vækket med sang.

I dag er det så min elskedes tur. Men desværre er traditionen blevet brudt. Skumfidusen valser rundt i Roskilde til sin egen musik og DJ Brok var ikke til at vække - overhovedet! Til sidst måtte jeg gå til yderligheder og lave et moderligt frontalangreb - han har helt sikkert følt det som et overgreb. Efter fem blidere forsøg appelerede jeg ganske enkelt til hans anstændighed. "Synes du ikke, at din far fortjener, at du er der, når han pakker gaver op?" Det virkede. Han sjoskede langlemmet og med seriøst morgenhår ind til morgenbordet, gav sin far et stort kram og dejsede om i sofaen, hvor han sov videre (han sover i øvrigt stadig, men jeg kan jo godt huske, hvordan det var at være teenager, så jeg bliver næsten ikke forarget.)

En anden fast tradition er gaver ved morgenbordet (surprise, surprise). I den forbindelse har min mand sin helt egen tradition, som han holder stædigt fast i: Han ønsker sig aldrig noget. Det er næsten en plage for ham, at lave en ønskeseddel.

Det gør det jo helt fantastisk nemt for os andre. Så skal man nemlig bryde sin hjerne med at finde på noget, der kan gøre ham glad. Faktisk irriterer det mig lidt, at det er på den måde. Beskedenhed er ikke en dyd. Man skal kunne tage imod lige så meget, som man skal kunne gi'. I år stod den i øvrigt på udskiftning af hans fitnesstøj. Og den udskiftning kommer ikke et sekund for sent. Det er fedt nok, at han løfter jern og den slags, men sådan som hans outfit efterhånden var kommet til at se ud, så var det tæt på det uanstændige.

Jeg har også smidt ham til Roskilde på fredag. En aften fuld af musik med de gamle drenge er lige, hvad han trænger til. Det gør jeg i øvrigt også, men på den anden side, så kan jeg jo i stedet dyrke den selvfede følelse af at være den almoderlige husalf, der smilende og altid med en sang på læben sørger for, at alle i hustanden har det godt. (Selv Koppe, den ualmindeligt store og sorte edderkop, der har slået sig ned uden for et af vores vinduer. Forleden satte jeg en død flue fast i hendes spind, for hun skal da også spise godt.)

Nå men tillykke og hurra til min elskede og alle de andre, der har fødselsdag i dag.