Susling uden holdning

Jeg burde have en holdning. Mennesker med holdninger er spændende mennesker og er de enige med mig, synes jeg oven i købet, at de er sympatiske........Hvis jeg havde en holdning, så er der faktisk ret meget, man kunne have en holdning til lige nu. Man kunne synes, at:

• Flugtbilister, der dræber tilfældige mennesker og bare kører videre er udtryk for en forråelse og stubiditet i samfundet - det har været lige lovlig mange grimme tilfælde på det seneste- så indfør dog en psykotest i forbindelse med køreprøver
  
• En af magtens mænd, da seriøst må have fået en skrue løs, når han i den grad har set sig gal på Bupls formand....og i den grad planter historier om en debat, der ikke er medieaktuel lige nu...Slip det Lars Løkke.....det er dybt uklædeligt og afslører en ting, som jeg helst ikke ønsker landets ledere skal være
• Irak-krigen er blevet uhyggelig. At det kun kan ende i en endnu værre katastrofe.....at landet bliver en satelitstat for Iran og at denne krig er med til at destabilisere hele Mellemøsten
• Indvandrer-og flygtningepolitiken i Danmark er gået i hårdknude. Den er resultatet af en flok mørkemænds hærgen....og de er ikke kun farlige......de er også lidt sådan - øh- læste i går, at Krarup ville have flyttet den danske grænse længere ned i Tysland - ØH? Snakker vi højspændt nationalisme fra forrige århundrede.........

Jeg kunne blive ved, hvis jeg havde tiden til at have en holdning. Har jeg bare ikke lige nu....Jeg har for travlt til at have en holdning......skal videre med de kedelige og så er det vist gået helt fint med den opgave, der skulle være en slags prøve på min kunnen, det sted jeg gerne vil være. Men jeg er ikke kvinden, der sælger sine æg, før bjørnen er skudt.....Så den sidste linje har I slet ikke læst......og I har heller ikke læst og jeg nu går i gang med et nyt rygestop......Det snakker vi slet ikke om - overhovedet..........!

Ha en god og regnvåd dag.....her på kanten til november.

Susling vintertræt på forkant

Jeg mener, at det er Henrik Norbrandt, der har skrevet et digt noget i stil med, at der i Danmark er 15 (17?) måneder : Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november og december. Manden hadede november.....han måtte simpelthen forlade landet på grund af november.

Jeg synes faktisk, at det er synd for november, tænk at blive hadet så meget, at man bliver forladt! Personligt har jeg intet mod november......ok, det er mørkt og det begynder, at blive koldt......men så kan man jo begynde at tænde fyrfadslys, gå i støvler og pels, hvis man har sådan en.......Det er dejligt, når kulden begynder at bide i kinderne....Luften er frisk......og der er en duft af brænderøg i luften. Blade i alle farver suser omkring mig og leger tagfat i den skarpe vind. Det er dejligt, at smyge sig i store bløde sweatre og spise appelsiner og vitaminpiller med ginsing......Mørket er også en fordel, for sådan en ikke-hysterisk rengøringsting som mig.....Kan jo lissom ikke se skidtet på samme måde....og så undgår jeg den evindelige jeg-burde-også-følelse.........

Til gengæld kan jeg ikke fordrage januar.......Årets længste og kedeligste måned......faktisk bliver jeg træt allerede ved tanken om, hvad der venter:

• Dage, der bare bliver ved med at stå fast omkring datoen d. 15.
• Leden ved endnu en dag, at skulle have den samme vinterfrakke på
• Lygter, der lige så godt kunne side permanent på ens cykel og en pandelampe ville forøvrigt heller ikke være af vejen
• Solunderskuddet, der begynder at melde sig hos os alle
• Den grå forudsigelighed

Det eneste positive jeg kan se er, at det begynder at lysne i horisonten igen tidligt om morgenen i januar.......

Undskyld Januar!

Susling en gamling II

"Stik mig lige lidt læbegrønt, jeg skal forgrimmes." Mit absolutte yndlings-citat fra Asterix. Årsagen til citatet er selvfølgelig, at jeg snakker make up.....Kvinder i min årgang og opefter vil vide, at det kan gå hen og blive en ting man skal tage stilling til på flere planer....

Jeg tror det var en af Nynne-forfatterne, der i morgen-tv på TV2 sad og snakkede om, at der kommer en dag, hvor øjenlåget følger med, når man tager øjenskygge på.....Er så bare en af siderne ved det....Spørgsmålet er vel, hvor meget man egentlig skal bruge og hvor længe man kan blive ved med det.....Vil jo lissom ikke ende, som en af de her ældre - skal vi sige meget ældre - kvinder med underlige og alt for voldsomme højrøde klatter rouge på de rynkede kinder og en lidt for skrigende forkert læbestift i udgaven uden shine.........

Omvendt er det jo også et faktum, at der skal en hjælpende hånd til hen af vejen......jeg snakker ikke de store eksesser bare lidt farve på kinderne og lidt genopfriskning af de tidligere meget mere røde læber....Det gør heller ikke noget med lidt mere markering af øjnene med noget øjenskygge......Det er sådan nogenlunde der, jeg befinder mig......Og så må jeg tilstå, at lige som jeg er frosset tøjmæssigt fast, så er jeg det også på make up-fronten. Gik jo op for mig den dag, jeg gik ind for at genanskaffe en øjenskyggesag jeg elskede, men som var tæt på at afgå ved døden og salgsdullen i Magasin (ung, sprød og lækker) så op og ned af mig og med en træt og uinspireret stemme sagde: "Den må være meget gammel. Vi har ikke ført den i årevis."

Følte mig pludselig som en af dem med gammeldags spyt-mascara fra Elancyl. Jeg var sgu ved at falde af på den.......Mig som før var helt med på farvetrends, konsistenser og nye sæson looks......Siden er det så blevet normen, at jeg står og stritter ved make up standen med noget jeg gerne vil have erstattet, men som bare er so yester day................

Og så har jeg jo også den skumfødte elverpige til lige at minde mig om forgamlingsprocessen. Hun begyndte rutinerne for sådan ca. 1 1/2 år siden, da hun flyttede ud af ridetøjet og ind i teenage-klunset. Hun er på make up, hårprodukter, badesalver, skruppecremer, ansigtsmasker, bodylotions, parfumer, neglelakker, hårfjerningsmidler i forskellige udgaver.osv. osv....Det er jeg sådan set også.......så oven i sit eget scorer hun også lige mit.......Udover pladsen i badeværelset og på hylderne.........den dag vi måtte sætte en ekstra stor glashylde op på badeværelset og der pludselig stod to typer dagcreme og renseprodukter på en anden hylde, ku' jeg godt se, hvad vej det gik.........den vej.......

PS. Behøver jeg i øvrigt at sige, at der klemt oppe i et hjørne står noget barbergrej, et par aftershaves og en krukke voks? Klemt godt inde i et andet hjørne, står Lugtelakridsens første deo og hans foretrukne mandebadeduft.....og så har de selvfølgelig også ret til hver deres tandbørste! Men bortset fra det er det vist Skumfidusen og mig, der styrer lige der......

Susling en gamling

Normalt føler jeg ikke min alder som et åg....Jeg føler mig ikke fyrre, fed og færdig. Tværtimod.....noget af det bedste ved at blive ældre er, at man også bliver mere viis og tolerant. Altså som hovedregel - kender godt nok nogle fastfrosne individer, der nærmest er hentet ud af fortiden.....Men for mit vedkommende så er det dejligt, at føle sig sikrere i sig selv......og på sig selv......acceptere sig selv - med de fejl man nu engang har og at acceptere andre med deres fejl.....det er dejligt at vide, at man kan "læse andre" og måske række en hjælpende hånd, fordi man forstår og selv har været samme sted en gang og nu er kommet videre.

Jeg har det også helt fint med min krop. Bevares brysterne sidder ikke helt deroppe som to stramme appelsiner længere. Min mave er heller ikke stram og flad mere. Jeg har også observeret en tendens til mormor-arme på det seneste og der har sneget sig en enkelt seriøs rynke ind på den ene side af munden. Mit hår er stadig tykt og bølget - og med lidt frisørhjælp, så går den........men farverne er sgu falmet lidt. Det kan jeg især se, når jeg ser billeder af mig selv som 30 årig......Jeg gnistrer ikke på samme måde længre og vægten snakker vi ikke om.....I årevis lå den på 58 kg. Jeg var høj, slank og stram......er jeg så ikke mere.....Men det ku' man så gøre noget ved, hvis man gad.....men på en eller anden måde, så afspejler mit rundere og blødere sind sig i min krop.....

Pointen er, at jeg sådan i hovedtræk er begyndt at kunne lide mig selv og jeg er meget mere tolerant over for mig selv, end jeg var før.......

Og så er det........at man pludselig finder sig selv i en mode-shop med Skumfidusen......Musikken brager løs, så jeg næsten får hovedpine........Skumfidusen har fundet en jakke, hun gerne vil have.......Jeg ville være en skidt mor, hvis jeg begyndte at harpe løs om foret og vinterkulde osv. Hun synes, at jakken er skidesmart - eller herre nice, som hun siger - så selvfølgelig....kan da også huske, hvordan jeg hellere ville fryse og se smart ud, end at være klædt varmt på på mormormåden (kan meget klart huske den dag jeg nægtede at tage min mormors hjemmestrikkede halsedisse og de uldne overunderbukser på......"Blærebetændelse.....helt ærlig.....!".)

Skumfidusen prøver den ene version og den anden version af samme stil. Hun vender og drejer sig foran spejlet - musikken hamrer løs og jeg er hendes mor.......musikken hamrer løs og hun bestemmer sig........Musikken harmrer løs og jeg, hendes mor betaler......Jakken skal på med det samme og Skumfidusen stråler og snakker og snakker og snakker........mens vi går videre.....der skal også købes støvler og hun har set et par et andet sted........Jeg tror, at jeg har fået en masse at vide om, hvem der er kærester med hvem, hvem der ikke kan lide hinanden og hvem der intrigerer med hvem - kan vitterlig ikke huske det......på vejen hen mod "Projekt støvler" observerer jeg, at den type jakke er det, det skal være lige nu..........

Jeg observerer også støvle-stilen generelt blandt teenagerne lige nu.........Så jeg siger ikke noget, da vi når frem til næste overproppede mode-shop-ting med kvidrende teenage-tøser og musik, der bare hamrer løs........Jeg siger ikke noget, da hun hiver et par støvler frem, som minder mig om Forstads-Vulgerda i bedste 80'er stil - jeg sværger, at jeg intet nævner om grimhedsfaktor, foer og undersåler.......Skumfidusen stråler og jeg er hende med kortet.....Moren med kortet....som kører igennem endnu en maskine.....mens jeg glemmer alt om, at jeg faktisk ikke ved, om jeg har penge......Tror jeg har det.......men er ikke sikker.....(Bank-fobi - ikke sandt!)Kan jo godt huske mig selv dengang...frostgrader er intet imod, at føle sig rigtig......absolut intet....tæller slet ikke......

Og historien er slet ikke slut.......for der er også nogle handsker og nogle sokker......videre, videre ned af Købmagergade......ser stilen....ser hvad de unge piger har på.......og tænker: "Hm, det er så det, der er smart lige nu.....". Vi træder ind i H&M..........Jeg bliver komplet overvældet af, at alt er som hentet ud af Dollars og Dallas.......Glam og Forstads-Vulgerda i bedste 80'er stil......Skal også selv lige ha' mig et par trøjer.....sender jo ikke ligefrem successignaler med hullet og forvasket tøj.....

Og så er det, at alderserkendelsen rammer mig helt og aldeles - ikke, at den ikke var på vej i løbet af dagen, der var jo lissom lagt i kakkelovnen - men lige der i det øjeblik, slår den mig som et køleslag midt imellem øjnene.........Hvad fanden skal jeg egentlig vælge? Hiver nogle trøjer frem.......tænker, ser, piller ved dem......Stilen for fanden......Orker sgu da ikke Forstads-Vulgerda 8o' er-stilen......altså jeg har normalt altid haft en finger på pulsen - kendt trenden og også klædt mig - ikke derefter- for jeg har min egen stil- men har taget elementer ud af det......vist hvad der rykkede.......

Jeg er helt med på den her med stramme jeans nede i støvlerne.....Kan godt anerkende visse Forstads-Vulgerda 80' er stil- elementer, som lange uldtrøjer.......Men hvad gør jeg? Jeg går målrettet efter de sædvanlige sorte trøjer med et tvist. Jeg hiver en hvid skjorte ned......mens jeg lige kører det hjemlige klædeskab igennem: "Ville passe til xxx og xxx og xxx. Fint ok......Den napper jeg." Imens peger Skumfidusen på en rærlig lyserød viscose-ting......Kan godt se, at den er hamrende trendy.

Men nul putte.....mor med kortet er frosset i tiden......Det, jeg synes er lækkert, er bare helt ude af tråd med trenden p.t. Og jeg gider ikke længere hoppe på den........Jeg bliver ikke længere længselsfuld og må bare have.......Jeg skal bare ha' fyldt op, hvor der mangler og så kører jeg videre med det, jeg har.......og det jeg har er så meget københavner-kvinde på 40.......

Jeg har det fint med at hive rulamen, sælen, ræven og mohair-tingen ud af skabet igen........Ikke ti vilde heste får mig i Forstads-Vulgerda-80' er støvler.......På med Campers, Bumpers og de lange sorte.........skal max. have et par nye, sorte lange klassiske, som erstatning.........holder hysterisk fast i mine gamle amerikanske army-bukser- elsker dem jo.......De sidder ikke længere så løst, som de gjorde før......men jeg kan stadig passe dem og de er mit pejlemærke.....kan jeg have dem på på en arbejdsplads, så er det der, jeg skal være......holder fast i mine sølv-kreoler-ørenringe.....selv om jeg har smykkeskrinet fuld af ørenringe........Trends rager mig en skid sådan i de store træk.....aner vitterlig ikke, hvad det nyeste trendy jeansmærke er......Jeg er en 42-årig københavner-chick med min første seriøse rynke og frisør-hår.....og forøvrigt lur mig, om det jeg har i skabet ikke kan hives frem og ud og tilbage igen.....det har bølget op og ned og frem og tilbage i så mange år og jeg har altid et eller andet, der kan hentes frem, fordi det går igen..... Det er ren alders-dejavue og bortset fra det jeg sender jeg med stor glæde og tilfredshed mode-depechen videre til min dejlige elver-agtige Skumfidus....Nu er det hendes tur...og jeg skal nok hjælpe hende......

Susling går over stregen

Ok....det her er måske lidt langt ude.....det træder måske ind over intimtærsklen på nogen....Et eller andet sted er det vist også lidt ude af kontekst. På den anden side passer det fint ind i det koncept og de tanker jeg i sin tid havde, da jeg startede min blog - nemlig hvordan kommer man videre efter de 40 med værdigheden og livsappetiten i behold. Jeg skal nok forsøge at være så elegant som mulig, så subtil som mulig..... og undgå alle udmalinger.

Her kommer det:

I gamle dage gav man børnene en femmer til søndagseftermiddagsforestillingerne, så forældrene kunne...ja I ved.......Hvad fanden gør man i dag?

Jeg har en unge, der hænger oppe til langt ud på aftenen - tangerende til nat. Jeg har en anden, der party-harter og kommer hjem i weekender som regel ved 2-tiden. Lejligheden vi bor i er ikke en to-etagers 200 m2 panoramalejlighed. Der er tynde vægge og forholdsvist småt.....Vi har med andre ord ikke rum til eksklusiv voksen-privatliv. Man kunne så - det I ved- tidligt om morgenen......Men det er sgu ikke altid der, jeg føler mig mest i stemning eller særlig lækker og som bekendt, er det jo noget vi kvinder gerne vil føle os.....

Altså i gamle dage synes jeg nok, at det gik.....Ungerne blev puttet og så ku' der kysses........Men hvad nu? Nogle gode råd? Altså bortset fra at tage på hotel og den slags......det er for fjollet og for engangsagtig......vil jo gerne have rum til rutinen med ham jeg elsker og begærer......Så jeg er åben for forslag.........! Jeg savner mit intimrum....!

Suslings faste tema

Det er fredag. Det er tid til at gøre status over Ugens stemning

I denne uge:

Behersket forvirring

Ja for nogle gange kan man godt blive rundforvirret.....Jeg kan i hvertfald.... også selv om jeg efterhånden er toptunet i fleksibel tankegang og en tag-hvad-der-kommer-med-fatning-stemning. Der er alligevel tilstande, man ikke kan gøre så meget ved. Ting og begivenheder, der ikke kan forceres. Alligevel kan jeg godt blive rigtig gammeldags ked. Det var jeg i går. Jeg var så ked, at jeg græd. Pludselig føltes det hele så håbløst og som faste tramp på stedet. Fortvivlelsen skyllede ind over mig og jeg gav efter i et kort øjeblik. Det er selvfølgelig min jobsituation, jeg snakker om.........Og ved I hvad......så var det faktisk noget fis, at jeg skulle være så ked........for kort efter ændrede situationen sig.....så nu er faktum, at jeg skal lave en opgave og går det godt, så bliver jeg fodret fast og en gang i det nye år, så forventer de at ansætte mig..........! Ikke dermed sagt, at det gør mig lykkelig.......det gør mig lidt... ja....behersket og også stoisk.....Jeg træder lige et skridt tilbage, holder det hele ud i strakt arm.......og tænker mig lidt om...........

Susling -så stille, så stille

Der er nogle, der mener, at man skal sidde helt stille for at kunne høre, når postbudet ringer på......Musestille, så man får den afklaring, man har behov for......så man får de mentale beskeder, der en gang imellem skal til, for at man rykker videre på livets ludo-plade. Personligt har jeg altid spillet med rødt - så på den måde kan man jo sige, at jeg allerede har en forbindelse til postbudene.............

Og hvor vil jeg så hen med et her sludder? Jo, jeg var jo til en briefing inde på det bureau, jeg gerne vil arbejde for, i går........De er ikke vendt tilbage med besked om fast job......bare en briefing på en freelanceopgave, der giver lidt knaster i kassen. Dem kan jeg godt bruge - pengene og på en eller anden bagvendt måde, så fortæller de mig jo, at de er interesserede......Jeg tror faktisk, at de har sat den skarpeste projektleder på mig - hende ku' jeg nu godt lide - for at teste mig.......Jamen ok....'that's the name of the game' i den branche. Der går ingen skår af mig, men til gengæld et pænt antal tusindkronesedler ned i den slunkne lomme............nå men hvorom alting er..........så er ti-øret faldet for mig. Postbudet har afleveret sin besked.......Det er det sted jeg skal være og det er den type opgaver jeg skal løse.........Så det vil jeg gå igang med - og så håber jeg fan'spændmebrodereme, at de snart får fingeren ud og ser, hvilket asset jeg er.............

Og så lidt teenage-update: Vi er tæt på en jakkeløsning - der er lige før man kan drage et lettelsens suk lige på det område.........

Og lidt bankrådgiver fra helvede update: Hun har det jo med at forfølge mig, men da hun ringede i går sagde jeg, at My Guy havde fået fast vellønnet job og at jeg også er tæt på noget......Hør en kvinde få en stemme blid som smør......pludselig var der ingen grænser for de muligheder vi havde......up yours, Søster Kartoffelmos.......du kan åbenbart kun forstå konceptet 'lønmodtager'- jamen hyg du dig i din kedelige bank og derhjemme ved det kedelige kakkelbord i dit kedelige parcelhus......Når jeg kommer ovenpå igen - så er jeg så meget den, der skifter bank....men hvad nu er hun da også holdt stangen så længe

Og Svigermor-update: Jeg er jo sød og ikke den der bærer nag........men nu er jeg sgu' begyndt at sige, hvad jeg mener til hende. F.eks. at hun gør mig ked, når hun sylter rundt i arvelighedslære og dårlige gener......Jeg lukkede munden på hende.....Jeg sagde bare.....Sorry, det gider jeg ikke høre på.......det gør mig ked.......og så er hun igen placeret der, hvor jeg helst vil have hende.....I en arms længde.........

..så mangler jeg bare at få fixet XXX og XXX og XXX og XXX........

'Susling never sleeps' - bortset fra når hun skvatter om på sofaen i en dødlignende søvn kl. 21.00 dut

Susling om at viske tavlen ren

Aqc's udfordring:

Nogle gange har man lyst til at viske sin tavle ren og starte helt forfra. Tage en stor, gul plaskvåd svamp og gnide den henover den grønne flade indtil den er så ny, fin og grøn, som kom den lige fra fabrikken. Ud med kridststøv og logoritmer, ud med bøjninger og franske verber. Ud med geografiopgaver og tumpede koordinatsystemer, ud med grimme karikaturer af læreren. Ud med alt det skidt, der er terpet ind i hovedet og fylder godt op i hjernevindingerne.

På de fleste tavler er der som regel bare et lille felt indrammet en kridtstreg, hvor der står: M.I.S
- må ikke slettes. Og det kan man jo i virkeligheden heller ikke - slette sin viden og erfaring. Som regel er den også god at have. Som f.eks. i dag, hvor jeg skal forholde mig til både det ene og det andet emne og en briefing på noget helt 3. oven i..........I sådanne tilfælde stoler jeg på min viden. Trækker på den. Det eneste jeg bare skal kunne er, at optimere min selektive hukommelse, så det er det rigtige, der kommer på skærmen på det rigtige tidspunkt.

Susling fortæller......

Kom sæt jer rundt omkring mig, børn....så skal jeg fortælle en lille historie.....Den er ikke rar...den handler ikke om prinsesser og gode feer.......den handler heller ikke om, hvordan det gode besejrer det onde.......for børn, sådan er verden ikke skruet sammen.......selv om der er nogle, der fuldt og fast tror på, at det er sådan - f.eks. havde jeg en gang en studiekammerat, der i ramme alvor sagde:" Hun er meget rig, så derfor er hun sød!" Underforstået at Gud ville hende det godt, fordi hun var så sød......så hun var rig, fordi hun var sød.

Historien tager sin begyndelse her der og alle steder......Vi ku' jo f.eks. starte med en lille pige, der ligger og fryser i sin seng, fordi der ikke er råd til brændsel og mens hun ligger der og fryser, så hører hun musene løbe henover gulvet i det gamle rådne hus......Musene gør hende bange.......Vi kunne også starte der, hvor den lille pige skrækslagent står og ser på, at hendes onkel tæver hendes fætre med et stort, tykt læderbælte.....heldigvis kan den lille pige løbe ind til sin mor, som tager hende i favnen, krammer hende og siger: "Lille skat, det er forfærdeligt, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.....".

Vi kunne også skrue tiden frem og starte der, hvor den lille pige er blevet lidt større og står og stirrer håbløst ind i et meget, meget tomt køleskab. Det eneste der er i køleskabet er en krukke sennep og noget sammekrøllet rugbrød........Det kan man godt spise, hvis man er sulten nok. Eller dengang den lille pige ikke fik nogle vinterstøvler og derfor måtte gå med underboens aflagte sommersko.........er vinteren grøn er det til at klare.......

Eller vi kunne starte der, hvor den lille pige bliver nødt til at slås med sin mor, fordi hun hele tiden vil stikke i sig selv med en skarp kniv.........hver gang den lille pige får vristet en kniv fra sin mor, henter moren en ny og til sidst ligger der 10 skarpe knive bag sofaen.........og den lille pige sidder oven på sin mor, mens hun prøver at få fat på telefonen, så hun kan ringe til sin moster........Vi kunne skrue tiden frem og tilbage i et sindsygt psykedelisk forløb, hvor smukke og varme oplevelser mixes med groteske optrin............Vi kan også bare sige, at systemet svigtede dengang - ligesom det gør det nu......

Og at man overlever har ikke noget at gøre med, om man er sød eller ond......Det har noget med overlevelseskraft at gøre. Det har noget med styrke og varme glimt at gøre........Det har noget med kærlighed at gøre..........og så er det ellers på tide, at det her store systemvæsen tager sig selv i nakken.................

Susling laver lige et intermezzo

Indrømmet dette er en overspringshandling - burde sidde lige nu og tampe i tasterne på pengemåden....Men det er sgu lige gået en prås op for mig. Jeg har nemlig spekuleret lidt over den generelle afstandtagen til ordet feminisme....Der har været kategoriske affejninger af ordet og der har været lidt vrede udfald fra visse mænd......Men nu er den kørt gennem Professor Balthazar-systemet og der er kommet følgende lilla væske ud:

Folk har sgu da sat lighedstegn mellem ordene feminisme og rødstrømper. Feminisme er blevet lig med 1968'ernes noget rabiate og bastante tilgang. Folk har hængt sig i selve ordet og alle dets rødstrømpe-konnotationer......Feminisme som oppositionelt til mænd.....Frem for det ordet reelt indeholder...Et krav om ligestilling kønnene imellem.............Aj men Pippi dog.............Så blev man så klog............Men hvad fanden, det kan også være svært at skelne mellem dennotation og konnotation.........mange gange flyder det jo sammen i en pærevælling.......og ord, der for nogle har en positiv klang - måske på grund af alder - er for andre ladet med negativitet....fordi de er fra en senere tid........Jeg skal da stadig tage mig selv i ikke at sige ordet "Neger" - for det kaldte man det fandme før i tiden og det var der ikke noget forgjort i. Til gengæld er ordet "sorte" - som jo er det politisk korrekte, virkelig ladet med bad feelings for mig..........

Aha, sagde Susling

Susling siger ro på

Der er kommet lidt mere ro på hjemme hos os......Skumfidusen fik et ultimatum og hun har taget udfordringen op. Det har nok også hjulpet, at vi og hun i fællesskab har fundet ud af, hvad hun skal efter 9. klasse. Det har vist plaget hende en hel del, fordi hun egentlig ikke har følt sig så klar til et nyt skift. Personlig så jeg helst, at hun kom i gymnasiet, men hun vil helst udskyde den beslutning et år endnu....så det bliver 10.klasse et sted, hvor de har en medie- og kommunikationslinie.......

Egentlig underligt det her med forældrenes forventninger. På et tidspunkt ville Skumfidusen være kok. Det baldrede jeg helt ud over - ikke fordi jeg er en snob, men fordi den branche tog livet af min far. Derfor sørgede jeg for, hver gang der var en kok i nærheden - kender en hel del frafaldne - at få dem til at fortælle de værste historier om branchen. Ak ja manipulative mor......men jeg synes jo jeg havde en god grund...........

Egentlig også noget fis, at jeg synes, hun skal i gymnasiet......Hvis hun nu gerne vil være fotograf eller TV-fotograf er det da 10 gange smartere, at gå direkte på en teknisk skole og lære faget fra grunden og på håndværksmåden..........

Jeg har jo også altid vist, hvad jeg ville........men alligevel blev det til mere end 20 års skolegang......Halleluja og hvad har jeg fået ud af det? Da jeg efter endt uddannelse og specialet fik mit første job, skulle jeg alligevel i gang med at lære håndværket fra grunden........dvs. jeg havde jo hele min teoretiske baggrund....og den kan og kunne jeg da trække på........Men selve det at skrive......og vel at mærke skrive godt......det handler vist mere om talent og praktisk øvelse......

Så jeg tror egentlig, at jeg lægger den store bedrevidende morforventningshat til side og lægger øret til min datter.......som i øjeblikket er på jagt efter en sort duffelcoat. Hvor fanden får man egentlig fat i sådan én? Nogen der ved det?

Susling er træt......

Ok........jeg pakker sammen....jeg kaster håndlædet i ringen......Jeg giver op..........jeg står mentalt af..........på teenagere......i hvertfald den hjemmelige..........Det regner.......det bliver snart vinter......det er ensbetydende med, at man tager en jakke på.........Men dur den jeg købte til hende sidste år? Naaaaaaaaaaaarj da..........den er herreklam.........den er ulækker.........den ødelægger hendes stil - hun bliver ved med at snakke om, den her stil.....men kan for helehulespegepølse ikke lige se, hvad hun mener - og så synes hun forøvrigt, at denne her jakke er rigtig super grouse, fordi det er mig, der har købt den! Har så bedt hende om i nu en stiv måned at gå ud og finde en jakke og et par støvler hun selv synes om......Vi betaler.....Men hvad skriger finken? Jo: "Jeg har ikke haft tid!" "A' hvad?" skriger jeg tilbage.......Fordi du går til fester, hænger ud med venner og tager på et arbejde 2 gange om ugen i 3 timer....Nå men sådan skreg vi lystigt af hinanden hele morgenen, mens jeg engang i mellem prøvede at appelere til, at faderen greb ind........at han sagde noget......gjorde noget........Men naaaaaarj......han synes vi skulle tage den med ro...........Sgu svært, når man står og brøler fornærmelser ind i hinandens ansigter....................Og så mener jeg seriøst, at hvis man er så stor, at man selv vil bestemme sine gå hjem tider og i det hele taget selv vil bestemme over sit liv...........så skal man saftsuseme brodereme også selv sørge for sin ekvipering - i det mindste at finde det, der matcher den hersens stil......... Nu kommer der konsekvenser i bedste Sigrid Riise-stil.....tror jeg nok........Hun er jo et eller andet sted helt fin.....og inde bag al teenagefråden er min pige der vel stadig........forhåbentlig.....vælger jeg at tro på........Hjælp, hvad gør man?

PS. Indrømmer, at jeg er ved at blive pms......har stort set frådet hele weekenden......... Men alligevel- hvad fillan gør man i sådan en situation?

1. Konsekvensopdragelse - du bliver klogere, når du fryser røven afled
2. Laizzes faire - du ved bedst selv og hvad synes du selv
3. Magtanvendelse - jeg syr jakken fast på dig, indtil du finder et alternativ

????????????????????????????????????????????

Susling må lige.....

Nogle gange er man bare overhovedet ikke ked af, at der var et job man ikke fik........det er jo nærmest sådan, at man fortryder man overhovedet spildte sin tid med lige at lægge billet ind der..........

Get serious.........

Men det er måske netop forklaringen! HAHAHAHAHA
Havde sgu nok ikke holdt ud så længe!

Susling møder en blogger

Man er jo lissom trådt ud af incognitoen og har været på café med en blogger.......kræver jo et eller andet sted en opfølger.........Har så gjort det før til et andet arrangement og det eneste jeg kan sige er: At det bare føles så naturligt. Normalt krammer jeg ikke folk jeg ikke har mødt før, men det gav lissom sig selv med hende her........Det var jo faktisk en jeg kendte.....for jeg kendte tankerne, følelserne og den nuværende udviklingsgrad......Det er jo det, der gør blogging så fantastisk......man følger hinanden, man lærer faktisk hinanden at kende på den bedst mulige måde.......gennem tanker, synspunkter, meningsudveksling......Det er da fantastisk........

Jeg ved forøvrigt, at en del af min familie og venner læser med her...........Så når jeg ringer for at snakke med dem og skal til at fortælle noget, siger de: "Jamen, det sagde du da forleden!" "Gjorde jeg sgu da ikke......du jo bare har læst mig.......," tænker jeg så. Men ved I hvad, det er helt fint..........det er jo lissom mig selv med andre bloggere og lissom mig og alle mine bøger........jeg læser jo forfatterens tanker, følelser og livstemaer.......For mig har bøger altid været et indblik i andres tankegang og følelsesunivers.........dem har jeg reolmeter af og jeg elsker dem alle........selv dem jeg er mindre "gode venner med"/enig med...........


Skriftesproget styrer!

Susling siger....

Bare så I ved det........det er måske smart, hipt, trendy og soul food for de smarte......men det er også politisk ukorrekt.

Bare et lille søndagssvip med pisken!


En værdig aftager er vel til hver en tid: Østers, hummer, krabber, muslinger........

Just call me old fashioned

Susling er synsk

Yes....jeg tror vitterlig, at jeg kan se ind i fremtiden. My Guy siger:"Hvis du er synsk, hvorfor fanden kan du så ikke se næste uges Lotto-tal?!".......Som om jeg gider svare på det! Jeg er jo synsk på den her:
vi-sætter-føle-hornene-til-den-store-verdensantenne-måde......Tror I mig ikke? Jamen hvem skrev om ORDKIRKEGÅRD forleden? Og se så bare lige her. Jeg sværger, jeg vidste intet om projektet...Walla.....Men jeg har for lang tid siden skrevet om konsekvenserne..........Og nu hører jeg, at ordet kommunefarvet ryger ud! Jeg skal give jer en kindhest, skal jeg.....og bagefter en ørenfigne.......og i aften forventer jeg ikke at være helt appelsinfri.....

God weekend derude!

Susling om fredagen X 2

Nogle gange er jeg for skør......og jeg er fandme også for doven.....tager mig jo syv lange og en gammel madpakke at få klampet nogle betalingstekster sammen........jamen ved den søde grød fru Jodlio. De burde jo klampe i tasterne til blodet sprang fra neglene........

Spekulerer faktisk på, hvornår jeg bliver voksen, så'n på den rigtige måde...hvor man når alt det her man nu skal i en ruf og så tager vi den lige ovenfra og ned, så vi kan skynde os at komme i sommerhuset. Jeg ejer jo ikke engang et sommerhus.......mine unger må græmmes.......jeg ejer faktisk ingen voksenatributter overhovedet. Det eneste jeg ejer, er mig selv og så et underligt sugerør ned til min underbevidsthed- som jeg så selvfølgelig kan tjene penge på.......når jeg får løbet det skidt rigtigt i gang igen......Åh jov jeg ejer faktisk sådan en fjerkostestøveafting med teleskopstang.......Det er fandeme voksent........Den vimser jeg så rundt med en gang i mellem, når jeg husker på, at jeg har den og føler mig som stuepigen i en operette: Celestin og Floridor featuring Susling.......Se der skred den lige igen........suk.....bliver aldrig rigtig voksen.........kommer til at side på plejehjemmet, hvis jeg når så langt og skyde sammenvredede våde papirservietstumper efter de lækre mandlige plejere........mens jeg gnækker et gammelkonefnis...........

Måske er jeg bare udbrændt? Måske er jeg ved at være værdig til at komme på langtidsophold på et østrigsk nervesanatorium i starten af forrige århundrede......her kan jeg så sidde anæmisk og romantisk med et tæppe omkring mine ben, mens en flok unge overklasseofficerer i uniformer fra det østrig-ungarske-rige ser beundrende på mig og lystrer alle min nykker og vink.......soundtracket vil selvfølgelig være noget klassisk Strauss og Mahler...........Gad vide hvilken lodtrækning man skal deltage i, for at vinde det ophold.....


????????????????????????????????????????????????= en løsning?

Susling på en fredag

Nå, har så endnu engang udbredt mig skråsikkert om dette og hint. Betragt det som en øvelse.....Er jo i gang med projekt "jeg er over 40 og jeg mener, hvad jeg siger"......lidt af en udfordring, for kategoriske udmeldinger, hvor jeg er karl for mine holdninger og klar til at tage de tæsk, der end måtte komme, er trods alt forholdsvist nyt territorium for sådan en på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-type som mig.

Kan I huske, at jeg for noget tid skrev, at jeg havde født en lille vred baby-pige i drømme?Det er nok hende, der sætter sig igennem.......Men i nat drømte jeg sgu, at jeg var gravid igen.....helt ærlig! Man kan jo ende op med en kæmpe mental børneflok......kan blive meget anstrengende med alt det her udvikling.....Må lige se at få drømt noget om noget mental børnepasning, så man kan få ro til at være voksen, knivskarp og enstrenget........

Har bortset fra det ikke hørt fra jobbet endnu - men det tager jeg faktisk meget roligt....jeg blev kontaktet af en anden fra stedet, som spurgte om jeg kunne hjælpe dem med en freelance-opgave, så et eller andet sted er jeg vel inde på lystavlen og uanset hvad, er jeg ved at være vant til, at mit liv ikke er easy-living........Det er åbenbart meningen, at det skal være på denne her måde......

Nå men:

Ugens Stemning:

?

JA lige nøjagtig -? nemlig ja! ?????????????????????????????????????????
Fordi jeg ikke fatter så meget lige nu.......fordi jeg ikke har haft tid til at mærke efter i denne uge. Fordi jeg faktisk ikke rigtig gider, at mærke efter heller, så derfor ????????????????. Men ?????????????????????? behøver ikke at være negativt. Det kan også være en pause før !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

?+?= !

Håber jeg.......

Susling om feminisme II

I Sverige er feminisme en positiv ting. Hvorfor er det, ikke det i Danmark? Hvorfor tager man så skarpt afstand.....nej ikke engang afstand.....man er bare berøringsangst - for i Danmark er vi alle lige.....Det vil jeg også meget gerne tro, at vi er.......virkelig gerne.....jeg vil gerne have, at vi alle har lige betingelser uanset køn, race, religion, socialt tilhørsforhold osv.

Nu er det ikke sådan, at jeg ikke kan lide eller ikke respekterer mænd........langt fra.....jeg synes heller ikke, at mænd er mine fjender.....for det meste synes jeg faktisk, at de er ret cool......oftest tænker jeg ikke engang over, at de er mænd.......who cares......bortset fra, hvis man kan få sig en lille flirt......eller bolle med sin elskede.......så er det faktisk ret fedt, at jeg har med mænd/med min mand at gøre......fedt at vi kan sættes sammen som en legoklods.....fordi vi er så tæt forbundet......Min mand er faktisk også min bedste ven. Min søn er en dejlig dreng, som jeg føler står ømhed for og følger i hans udvikling. Min bror er også en dejlig mand. Han er omsorgsfuld, skæg, en rigtig god husbond for sin kone og superfar.........Jeg kan faktisk rigtig godt lide mænd...........Men jeg må også erkende, acceptere og forstå, at de er anderledes end mig. De griber tingene an på en anden måde og har en anden horisont at operere udfra......og sådan skal det være..........Forskellige, men dog lige.....det er det vi er og det er det, vi skal være......

Alligevel vil jeg stadig kalde mig selv feminist.....Det er ikke et ord jeg er bange for.....feminisme, kvindelighed......sgu da noget at være stolt af.......! Jeg er en kvinde og det er jeg glad for.......ingen grund til at viske det ud..........jeg er jo ikke en kvand eller en minde........Jeg er mig og jeg er kvinde........og jeg har også mine holdninger, som jeg tør stå ved......

Nu er jeg jo ikke Susling for ingenting, så jeg har selvfølgelig en teori om, hvorfor der er så meget berøringsangst.

Som bekendt voksede jeg op i 1970'erne. Det var fandeme en politisk tid. Manifesterne og parolerne fløj om ørene på en og det var en fælles march på stedet. Det var arbejdersange, det var kvindebands, det var Femø-lejr, det var bollerum og Habermas, Marx og Engells var guder. I den generations fortolkninge udbyttede kapitalisterne arbejderne, mændende udbyttede kvinderne og kvinderne skred fra børnene.......Egentlig ikke så meget plads til udsving og nuancer der.........."Die Wahrheit ist konkret" som Bertold Brecht skrev. Konkret dvs. kun en sandhed. Den rigtige - vores......

1980'erne var også stadig stærkt politiserede. Bevares protestsangene blev pakket ind i bedre musik, som f.eks. Poul Weller og Heaven 17..........men der var stadig oprør, strejker, protester - dialog.........

Så kom 1990'erne - det mest apolitiske årti ever........musikken blev indholdsløs, politiken blev indholdsløs og vi kørte alle derud på en velstandsbølge........Party on, slug et par piller eller slå græsset i dit parcelhus....men du hører det Brune Punktum skråle: "Du må godt i Numsen"....I min optik en underlig indholdsløs tid - tømt for mening......Det var bare smoothe living og sjove gags.....

Og nu.......nu lever vi i en brydningstid......Men folk kan sgu ikke se det.........Ingen tør rigtig sige fra eller være konsekvente.......Hvorfor? Jeg forstår godt, at efter aktion kommer reaktion......Har man levet med en tilstand, så tager man afstand, så gør man det modsatte.......Jeg kan sgu bare ikke rigtig se, hvad det er I gør - alle I yngre generationer. Den musik I laver er en kopi af det, der blev lavet tidligere - f.eks. Nephew, der er udråbt til årets rockband.........pga. af hvad? At de kopierer Cliché og de tidlige TV2? Sgu da itte særlig nyskabende. I er bange for at blive kaldt feminister. I er bange for at blive kaldt socialister. I er i det hele taget bange for at stikke snudeskaftet frem og vove noget nyt..Min datter går klædt, som jeg gjorde i 1980'erne 20ÅR FØR.......Da ikke meget provokation i det.......I er så pæne, så tilpassede, så perfekte, så ordentlige...når I gør noget, så griber I bagud og tager formen.....men I putter ikke nyt indhold i...I gør bare det I gør så professionelt...så korrekt....Der er meget få af jer, der tør slå en skæver, melde fra, melde pas.........eller råbe op. Jeg synes egentlig, at I er lidt Holdningsløse Tidende.......og jeg synes mange af jer er historieløse.

De rettigheder vi har som kvinder, er ikke kommet af ingenting......der er nogen, der er gået på barrikaderne for jeres skyld........der er sufragetter, der er blevet fængslet, tævet og tvangsfordret for jeres skyld.......for at I/vi kunne få lige vilkår. Og det er ikke bare den teknologiske og konjukturmæssige udvikling, der har sikre jer velfærd. Der har siddet mænd i fængsel for jeres skyld - Louis Pio f.eks. Der er arbejdere, der er blevet slået ihjel for jeres skyld i Slaget om fælleden.........Under 1. og 2. verdenskrig kom kvinderne på arbedsmarkedet, fordi der var brug for alle hænder.......Men de blev dælme sendt hjem til kødgryderne, så snart mændende vendte hjem fra slagmarken og havde brug for jobsne............f.eks. er 1950'erne det mest regressive og kvindeundertrykkende årti i det 20.århundrede............

Så ved I hvad venner.......hvis ikke I tager arven op, værner om den og videreudvikler den.....så dør det hele en stille død.......så ryger velfærden, ligheden og de nuværende rettigheder..........De er ikke gudegivne og jeg ser hver dag tegn på, at det vi har fået som arv fra vores forfædre, undermineres og erroderer............

Kom lige op af hullerne, ikk'!

Susling om feminismen

Ella har sendt mig en udfordring oprindelig startet af Irene, om hvad feminismen har betydet for mig. Jeg skal sammenfatte det i 5 punkter. Det er selvfølgelig svært for sådan en speedsnakker som mig, men jeg skal gøre mit bedste.

Som udgangspunkt vil jeg gerne sige, at feminisme for mig er et positivt ladet ord. Også på trods af, at jeg faktisk var en ung, bly og sprød pige, da feminismen i den betonagtige version rasede på sit højeste. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan den i 70'er-versionen invaderede mit sexliv, satte betonagtige leveregler op for, hvad man burde og ikke burde. Hvordan man skulle kysse sin clitoris, smage på sit menstruationsblod, vide alt om kønssygdomme og kun skulle kunne nyde klitorisorgasmer - vaginalorgasmer var kun noget undertrykte kvinder påstod de fik....I kampen for retfærdighed politiserede kvinderne sexlivet.......

Den del brød/ og bryder jeg mig ikke om. Så jeg rakte tilbage og læste om Thit Jensen, om de første sufragetter og deres kamp, om den første kvinde på lægestudiet. Om kvindernes kamp for stemmeret. Om kampen for at bestemme over egen krop, over egen formue, over egne børn. Om kampen for at kunne være lige på arbejdsmarkedet....

Feminismen er for mig en lang og sej kamp, som ikke kun kan godskrives kvinderne i 1970'erne. Den har stået på i meget længere tid og jeg tror den skal og vil fortsætte i en del år endnu, indtil vi har nået gensidig respekt og fuld forståelse kønnene i mellem.

5 ting som jeg har fået ud af feminismen:

1. Min stemmeret. Min ret til at tage politisk stilling og bidrage til samfundsudviklingen. Vi kvinder i Danmark fik stemmeretten i 1915. Det er faktisk kun 91 år siden. Tak til de kvinder, der gjorde det muligt.
   
2. Fri abort og sikker prævention. Retten til at bestemme over min egen krop og få mine børn, når det passede mig. Den ret fik vi i 1972 - altså for kun knap 35 år siden - den ret skal vi værne om og også forbedre.....Det er en vigtig og frigørende ret.
   
3. Retten til at blive taget alvorligt dvs. være en fuldblown kvinde, der kan tænke, tale og give sit besyv med på lige fod med mændende - på trods af pms'er, feminine tendenser og graviditeter. Ingen mand med respekt for sig selv, tør vel bruge den slags som argumenter for, at man ikke dur som kvinde, vel!
4. Retten til at kunne studere, frit vælge erhverv - og også udføre det på lige fod med mændene - Vi er kommet langt. Men her er der stadig basis for kamp....For som kvinder har vi store lønefterslæb på mange områder. Måske fordi vi ikke alle er lige gode til at sælge os selv og kræve vores ret?.........Vi har stadig også mange kvindeerhverv, der er nedprioriteret økonomisk. Vi skal kæmpe for, at deres arbejde tæller og får prestige.
   
5. Retten til et frit og naturligt sexliv, hvor det er mig, der bestemmer, om jeg vil eller ikke vil og med hvem jeg vil, når jeg vil (altså ikke på betonfeminisme-måden- men mere det, at jeg kunne, at jeg måtte, at det var legalt og at min mødom ikke nødvendigvis har været min eneste handelsvare, lige som tidligere, hvor man som kvinde var afhængig af manden økonomisk.)Samtidig skal vi dog være opmærksom på, at der stadig er lang vej for nogen også her inden for vores egne grænser. Der er tvangsægteskaber, der er kvindehandel, der er nedvurderende og ydmygende porno, hvor det med garanti ser ud som om, det ikke er kvinden, der nyder - heller ikke mændende for den sags skyld, nu jeg tænker mig om. Der er piger, der bliver omskåret mod deres vilje osv. osv. Dem skal alle vi frigjorte hjælpe....her er der stadig en kamp.

Jeg synes, at det kunne være spændende at høre, hvad lidt yngre kvinder end mig har fået ud af feminismen. I min optik må de have en helt anden tilgang til det, end den feminisme jeg blev udsat for....Så jeg sender stafetten videre og håber de vil tage den op til:

Kryddernelliken

Acq

SusyHangaround

Spacemermaid

Takashimaya

Susling springer ud

I dag skal jeg mødes med en blogger......uhhhh....det føles næsten som at skulle på en blind date....bortset fra at jeg godt ved, hvordan vedkommende ser ud....så det er ikke helt i blinde.....Ku' ellers være sjovt.....to typer træder ind.....aner ikke, hvordan den anden ser ud.....sidder i en stiv time og venter hver for sig og tøffer så slukørede hjem igen.....Lidt vildt i øvrigt sådan at træde ud af incognito'en.......men hvad fanden...jeg er jo ikke den første der gør det..... og bortset fra det, så skriver jeg ikke noget her, som jeg ikke også ville turde sige i det virkelige liv.......Her bliver jeg bare ikke afbrudt og så kan "munden" løbe derudaf....lidt fedt for sådan en speedsnakker som mig.......!

Nå men tuttelut......vi snakkes!

Susling :-=

Hik, prut, cha cha...............jamen på denne matrikel er der ingen grænser for, hvor langt ude i sindets og intellektets kringelkroge man kan nå - eller absolut ikke nå. Skriver derudaf som en sindsyg....tænker derudaf som en gal.......har bare ikke de mindste hjernevinkler med overskud til gode indlæg.....alt er brugt op og helliget mamonens jagt..............nogle har så vidt jeg kan konstatere overskud til både at score og sænke på sexmåden. Andre er så finurlige, at man må korse sig og dårligt når ud på toilettet af grin......Her........Her sker der nada, zero, nix............får mig til at tænke på, om en af grundene til, at samfundet er blevet så humorforladt kan skyldes, at halvdelen af samfundet er ved at omkomme af stress......er man stresset, har man ingen overskud = ingen humor...........

....nåede så forøvrigt lige at slukke en brand påsat af to mærkelige unger nede i mit udeområde bare sådan mellem et interview, noget tekstproduktion og noget koordinering.......spurtede afsted med en spand med vand og min mobilbamse godt fastklistret, fordi jeg ventede en opringning.......multitasking på højt plan.......Den slags er godt at kunne......Men kors, hvor kunne jeg personligt godt trænge til en mental våbenhvile........bare et par dage, hvor alt åndende fred og intet skulle leveres......ikke engang bekymringer over økonomien.......Den slags tænker de helt unge forøvrigt ikke på......de har lige stemt bistandsmodtager, arbejdsløs, avisbud og kassedame helt i bund på prestigeskalaen........de gider heller ikke at betale til a-kasse og fagforening - say what.......er jeg en dinosaurus, fordi jeg tænker anderledes......? Til gengæld synes de, at stewardesser (flyvende servetrisser) og tog- konduktører er hamrende prestigefulde jobs........??????!!!!!!! Har vi at gøre med børn?! Sgu da umodent............Nå, men vi ved jo alle, at også de en dag bliver ramt af livets realiteter - synes så lige, der burde havde været et par forældre eller 7, der sku' ha' fortalt dem om det.........For når det rammer.........så rammer det hårdt........Men what do I care.........jeg tilhører hard core-generationen, hvor intet kom af sig selv........Og jeg står stadig.......

Ses derude!

Susling stresser

Kors....har egentlig ikke lige tid......til noget......fistrer, fimser og farer rundt.....skal organisere ditten, datten og dutten........interviewe, skrive, implementere en eller anden form for efterårsferie for ungerne.......holde huset rent, holde hjernen i vater.....og tungen lige i munden.....

.....holde en rådden økonomi på afstand.......efterårs/vinterekvipere ungerne for 0 penge (blev lige reddet lidt der, da jeg opdagede, at Lugtelakridsen sagtens ku' passe jakken fra sidste år....og at han stadig kunne lide den - vigtig detalje. Indrømmer så, at den blev købt ret så meget for stor for 2 år siden, fordi det var den eneste han ville have og vi allerede havde været i 27 butikker og jeg var komplet udmattet - smart finte der...nu jeg tænker mig om! Har så lige projekt Skumfidus-overtalelse. Vi har nemlig en vinterjakke, som jeg købte til hende sidste år......en rigtig lækker designerting sat 50% ned.....et scoop syntes jeg. Hun syntes, at den ødelagde hendes stil - Ok tænker Moren så: Hvilken stil? Prøvede lige at hive den frem i går aftes og tvang hende i den........Hun råbte: "Mor, fatter du ikke noget!!!!! Den ødelægger min stil!!!"

Jeg holdt fast i mit....hun stormede så rundt med jakken på, højtråbende og med tydelige irritationsrynker i panden og så...så så hun pludselig sit eget spejlbillede i altandøren. Hun stoppede op et kort sekund og sagde så:" Ok.......jeg kan godt se det!" Så der er håb også lige der.........Jamen helt ærlig......en pige der lige har købt en fake designerpung og et par bling-bling-fake-øreringe.....til sådan en er den jakke jo perfekt.....Kort, figursyet, hvid på den lækre måde - dunjakke med noget diskret designerlogo-noget. Helt ærlig!

Får jeg jakkerne godkendt, mangler vi bare projekt: Sneakers og All Stars er IKKE vinterfodtøj!!! VI MÅ FINDE ALTERNATIVER, VI ALLE KAN LEVE MED!

Vanter og huer må leve deres eget liv......vi har vist lidt af det hele.....og så store kan de altså heller ikke være blevet........

Var bare så meget nemmere dengang det hed 2 gange reimar-flyverdragter i drenge og pigefarve. 2 gange fodformede Bundgård-støvler med foer i drenge-pigefarve, 2 gange A-lx huer i dreng-pigefarve *suk*

Nå,men oven i at jeg skal have revet en del af de kedelige af, så er der jo også min samtale......Fik her til morgen en mail, hvor der stod:

Tak for en hyggelig og konstruktiv samtale......Jeg havde lovet at vende tilbage tirsdag eller onsdag, men jeg har lige opdaget, at ham jeg skulle snakke med er på ferie indtil torsdag. Så jeg kommer først tilbage til dig, når jeg har snakket med ham....

Vi ses

Mange venlige hilsner

Oooooooooooooooh.........godt eller skidt tegn........? Må indrømme, at jeg har brugt hele weekenden på at tænke forbehold og negative tanker - bare for at forberede mig på nederlaget!

Hvornår bliver jeg nogensinde cool og selvtilfreds? Hva' Hva' Hva'?

Susling :-/

Halløjsa! Hvor længe kan man blive ved med, at sidde den slags overhøring. Døm selv!

Og kom gerne med en udmelding!







Artikler fra Berlingske og Ekstra Bladet

Susling om det offentlige rum

Ude i det offentlige rum føler jeg mig nogle gange som en gammel hønisse. Som om der er nogle koder, der har ændret sig uden, at jeg rigtig har set tidens nuværende tern, men bare har kørt videre i mit eget spor........."Lille De, vil de være så venlig."

Sjovt nok så kender jeg ord som venlighed, anstændighed, respekt, hensyn, orientering, øjenkontakt, tiltale osv. Og når jeg sammenligner med omgangsformerne ude i samfundet føles det næsten som om halvdelen af min hjernes ordskat er parkeret på en mental ordkirkegård....Jeg er nemlig så gammel, at jeg ikke blot kender ordene......jeg kender samtidig deres betydning - de sidder på rygmarven af mig.

Jeg er selvfølgelig også stadig ung. Så ung og barn af 70' erne, at jeg nærmest får et chock, når mænd er galante på den gammeldags måde. Hvis en holder døren for mig og træder et skridt til side, er jeg ved at falde over mine egne ben - for fysisk havde jeg allerede lagt an til at skubbe den tunge dør op. Hvis en holder min frakke og vil hjælpe mig den på, bliver jeg så forfjamsket, at jeg kommer til at stikke begge arme ind i samme ærme. Hvis en trækker stolen ud for mig, så falder jeg pladask ned på gulvet........og hvis sidemanden ved et middagsselskab hele tiden galant fylder mit glas, så bliver jeg fuld og fjollet, fordi jeg hele tiden tror, at jeg ikke har drukket mit første glas færdig......Den slags gammeldags omgangsformer.... de sidder bestemt ikke på rygmarven af mig.......for jeg er opdraget til at mænd og kvinder er lige og at vi godt selv kan åbne døre, tage frakker på, trække stole ud, skænke op i et glas...........

Og når vi nu er så lige, så skulle man jo tro, at vi havde opnået en form for balance og gensidig respekt - om ikke andet, når vi færdes i det offentlige rum.

Man skulle tro, at folk f.eks. høftlig gik til side for hinanden. Men nej......jeg oplever dagligt, at jeg næsten bliver vædret af en eller anden Eurowoman-prinsesse, der tripper afsted på sine høje hæle med store designersolbriller riddende på næsetippen og en designer-taske krampagtigt klemt ind under den ene arm....med den anden holder hun teddybamsemobilen, hvor jeg skal lægge øre til, at hun skal mødes med en veninde til GT'er og sushi....Jeg kan godt se, at hun prøver at lege NYC......Jeg kan godt se, at hun konstant er klar til, at få knipset det perfekte billede.

Men nu færdes hun altså i det offentlige rum og ikke i en billedserie fra Eurowoman og jeg gider altså ikke at træde ud fra fortovet og ud på gaden, hvor der er risko for at blive kørt ned, for hendes skyld. Hvorfor skulle jeg? Jeg gider heller ikke det kolde nedladende elevatorblik- hvor mit outfit tjekkes ud....Det er uhøfligt!

Det sker også dagligt, at jeg møder de her unge filejser. De er skaldede (det er de sgu alle sammen), de har firkantede briller på og de er alle klædt i sorte jakkesæt, der ser ud som om, de har lånt fars habit. De er lissom ikke groet ind i dem..........det er bare en uniform de har på hver dag.......og de har selvfølgelig også alle sammen blå konsulentskjorter på, hvor de øverste knapper er åbnet (nok fordi, de aldrig har lært at binde et slips - bare en teori). Under armen har de en mappe med en bærbar og i den anden hånd teddybamsemobilen.....

Som regel er det muligt at få øjenkontakt med denne variant, men de øjne jeg ser ind i er døde.....fortravlede.......nærmest som om halvdelen er på et eller andet.......

Det er, som om jeg ikke eksisterer.......nu kunne man så indvende, at det i dette tilfælde skyldes, at jeg er gammel og grim - hvilket jeg ikke er, men selv om jeg så var, så ville jeg stadig have krav på en vis form for respekt.......Og uanset hvad har jeg krav på en vis indikation af, hvad de havde tænkt sig.......vil de til højre, til venstre, ligeud.......åbne bildøren på deres sølvfarvede stationcars med børnesæder.........Bare et eller andet, der giver mig som medtrafikant/modgående fodgænger etc. en chance......Jeg har nemlig ikke særlig meget lyst til at brage ind i dem og jeg har heller ikke lyst til endnu en gang at træde ud på kørebanen, når de skal til.

Dette er blot et par eksempler. Jeg kunne komme med så mange flere.......Men jeg har selvfølgelig spekuleret over, hvad der egentlig sker. Hvorfor der er nogle generationer efter mig, som i den grad har travlt med på den ene side at holde facaden og på den anden side ikke agerer, som man bør i det offentlige rum...........?

Min teori er, at det offentlige rum har mistet sin betydning. Det eksisterer ikke længere. Og når det ikke ekstisterer længere, behøver man heller ikke at følge nogle fælles normer og omgangsformer..........de er blevet tømt for betydning. Til gengæld eksisterer der en lang række små universer/små offentlige rum...............med hver deres kodeks, normer og omgangsformer. Dem tror jeg, at folk overholder......meget endda........det er her, det er farligt at falde igennem.........Hvis det i den gruppe er normen f.eks. ikke at vise af, når man drejer......jamen så tror de, at alle andre også har det på samme måde......og at jeg så helt naturligt kan læse hans indirekte signaler...........Hvis det er normen, at spurte afsted på tech-stress i sin obligatoriske sorte habit...jamen så er det noget vi alle gør......Hvis normen er Eurowoman-look, jamen så er alle, der ikke er sådan forlængst sorteret fra i hjernekassen........

Jeg har længe vidst, at det kom. Den store fortælling er slut og nu lever vi alle sammen vores egne små fortællinger.......Jeg synes bare, at det er sørgeligt. Jeg synes også, at det er narcisistisk og jeg synes det er svært, at være sådan en left over, der har været del af den store fortælling, hvor det var omgangen i det store offentlige fælles rum, der talte........ Beklager, lille De!

Susling synger

Kender I det her med, at nogle sange/musikstykker kan gøre en hel svimmel, fordi man har oplevet noget helt fantastisk intenst, hvor lige præcis det nummer var lydsporet? Jeg har gået og funderet over, hvad der egentlig er mine.........

Nu er det jo så sådan, at man oplever mest intenst, når man er ung og sprød. Det er her livets højdepunkter sætter hårdest ind. Så bær over med, at noget i min personlige liste er det rene olde kolde......Jeg lytter også til ny musik.....men der er efterhånden så meget alderstøj i hovedet, at det ikke helt har samme effekt. Men der er melodier, der aldrig nogensinde forsvinder ud af hovedet på en. Her er mine - løst skudt fra hoften uden de helt store tanker:

1. Min mor, der synger børnesangen: "Lille Lise..." - Lise er skiftet ud med Susling.....hvilket jeg fandt fuldstændig naturligt. Jeg var jo verdens centrum. Det der gjorde dybest indtryk ved den sang, var at den var så dejlig materialistisk. Jeg mener, hende Lise....Susling... fik jo en hel masse ting, som hun holdt så meget af, at hun sov med det om natten.......Så det gjorde jeg.........Jeg har sovet med nye røde gummistøvler på...........sovet sammen med dukkehusmøbler.......skoletasker og penalhuse......Racerbaner.......Brio-tog og et hav af dukker og bamser
2. Cigaretter, whiskey og nøgne piger - Preben Uglebjerg. Den var fræk og man kunne stille sig op på sofabordet og skråle løs til den......så følte man sig også selv som en baby-provo
3. Annie Get your gun og 7 brides to 7 brothers - Musicals.......havde lige en intens og lige lovlig lang fase, hvor jeg red rundt med en veninde på koste i ført vores mødres kjole
4. Schubert, Chopin og Liezt spillet på klaver af min momor
5. Det meste med 10 cc og ELO, fordi jeg hang ud med Ib - det blev aldrig til mere end musiklytning og te-drikning.....han ville vist mere.....Men hei jeg var 12 og han var 13
6. Dancing Queen - fordi jeg og min veninde svansede rundt til den rigtig længe, mens vi drømte og længtes
   
7. Stayin a live - Bee Gees fra soundtracket til Saturday Night Fever - da jeg var inde og se filmen og hørte musikken, var det som en hvirvelvind - hviskende løfter om noget nyt og spændende
8. Shake your boody - KC and the sunshine band - fra min discoperiode
   
9. Pop Music - Trevor Horne - var meget ung og sprød og var begyndt at hænge ud på klubber. Da den kom synes jeg verden var begyndt at rykke
   
10. Copenhagen - Sods Fra "Minutes to go" - jamen nu rykkede det jo rigtigt
11. Before - hele lp'en - jamen det var bare tiden
12. No Knox - også bare tiden
13. og Sex Pistols og The Clash og Holy Toy og Alive with Worms og Ads og og....hold da kæft hele mit liv var dengang en stor lydkulisse
    
14. Blaine Reininger - fordi jeg lige havde været til koncert med ham og taxachaufføren fortalte mig, at Palme var blevet skudt
    
15. Carpet Crawlers - Genesis - bollemusik, ikk' - den lader vi stå
16. Three of a perfect pair - King Krimson - øh også noget med noget intens kærlighed
17. Samba pa ti - Santana - bolle, bolle......Hvem har forøvrigt ikke gjort det til den? Ren kollegiemusik
18. Tick Tock listen to the clock - Marshall Creenschaw - fordi jeg var nyforelsket og gik og ventede på, at My Guy skulle komme hjem til mig
19. The correct use of soap - Magazine - hele lp'en - jeg læste til forelæsninger, gjorde rent og ventede på at My Guy skulle komme
    
20. Don' t say I'm so evil -22 Pistepirko - fra Big Lupo - fordi punken forlængst var død og der ikke rigtig havde været så meget, der havde rykket i mig i et stykke tid -Det gjorde de.... ku' også have nævnt Red Hot Chili Peppers - noget fra Blood, sugar, sex, magic og Perl Jam
    
21. Diverse børnecd'er fra Åh Abe, Bamse og kylling til Absolute det ene og det andet og soundtracket til Pippi-serien (Georg Riedel) - kors hvor de unger fyldte i en periode
22. Jamiroquai - alle hans cd' er - fordi jeg sætter ham på, når jeg er rigtig glad
23. Masser af jazzklassikere.......fordi jeg har fået mit voksenliv igen

Hvad med jer?

Susling updaterer

Ikke så meget at melde herfra........tingene ruller.......livet kører.........ikke de store interessante tanker.......har ikke lige haft fokusen......Skumfidus er kommet hjem fra Praha.....med kufferten fuld af vasketøj og fake-mærker......Hun ser dejlig ud.....har haft det godt og er stort set skredet igen.........skal jo lissom leve teenage-liv og den slags er der blæs på.......

Jeg har været til 3. samtale..............gik forrygende.......jeg er vild med det sted....vild med menneskene.......vild med opgaverne..........kryds fingre til I brækker jer.........Jeg har nærmest slået knuder på mig selv.............Jeg får svar på tirsdag.......det er næsten til at tisse i bukserne over........

Og så skal der holdes lidt weekend (med arbejde på søndag...hvor sjovt er det lige at være freelancer......hva, hva, hva.....?) og så tror jeg lige, at der skal kastes lidt rundt med noget mandfolk........uhm.......

God weekend......

Hov glemte lige Ugens stemning

Glad forventning

Jamen, den er der vel svaret på ovenover..........Jeg ved jeg kan, jeg ved jeg kan, jeg ved jeg kan........

Susling undgår ting

Jeg ved, at jeg skal skrive de kedelige. Jeg har lovet det og jeg er jo en "pæn pige", så jeg overholder mine aftaler. Det handler jo også om penge. Det ingen taler om, men styrer så meget af vores liv: Penge. Jeg bliver nødt til at gøre det her, for at tjene bare lidt penge. Penge til nyt tøj til ungerne, vores husleje, maden hver dag..........Penge er nødvendige...så derfor må jeg gøre det, selv om kvalmen sidder mig langt oppe i halsen og jeg tror, jeg begynder at skrige højt næste gang en eller anden fortæller mig om deres vidunderprodukt......

Jeg har lyst til at slippe taget. Læne mig tilbage og sige: "Jeg kan ikke mere". Nu melder jeg fra....Jeg synes ikke, at jeres produkter giver mening. Jeg gider ikke høre mere om, at I er markedsledere........Jeg er den, der er skredet..........Jeg har lyst til at savle, kaste op, råbe obskøne ord i telefonen. Jeg har lyst til at rive flå og flænse,mens jeg brøler, at du ikke interesserer mig......dit skide produkt interesserer mig ikke......Jeg er ligeglad....
Men jeg er jo en pæn og ansvarsbevidst "pæn-pige".....jeg slipper ikke taget og lægger mig under dynen.........Jeg går ikke over på Christiania og køber mig lidt sjælefred..............Jeg prøver, at gøre hvad der forventes af mig......Jeg holder facaden, jeg lytter og jeg skriver.....

Det er jo det, jeg har gjort det meste af mit liv. Prøvet at gøre det, der forventes af mig. Holde facaden.......Men en dag, så står jeg som en anden Sørøver Jenny og nyder ...........det jeg ikke må, for det gør pæne piger ikke................Are You talking to me - huh-? Hasta la vista Baby....

Susling jobsamtaler

Urgh....skal jo til jobsamtale i morgen. En 3. samtale......Los Grande direktor kontaktede mig personligt og sagde, at de andre jeg havde snakket med, havde holdt den helt store salgstale om mig......Hup.....Så er det, sådan en som mig bliver svimmel og begynder at føre lange indre monologer med mig selv. Hvordan kan jeg sælge mig selv bedst lige over for ham? Hvad er det bedst at lægge vægt på? Hvad fanden skal jeg egentlig tage på? Hvad sender de bedste signaler? Skal jeg være neddæmpet? Skal jeg være frembusende? Og hvad nu, hvis han ikke kan lide indholdet i min mappe? Hva' hva' hva'!

Vil jo bare rigtig gerne være lige der. De er skide søde og tilpas skøre. Det vil se knaldgodt ud på mit cv. Der er masser at tage fat på og arbejde med...opgaverne er lige nøjagtig så variede, som jeg kan lide dem.....masser af menneskelige og mentale udviklingsmuligheder. Og bedst af alt, så jeg har ikke et sekund tænkt: "Kan jeg holde ud, at sidde her dag efter dag?" Det har jeg ellers gjort rigtig mange gange. Jeg er gået ind af døre, op af trapper, har set mig omkring og har tænkt:"Jeg bliver kvalt. Jeg får åndenød allerede de første fem minutter, jeg er her!" "Jeg bliver nødt til at lægge min stil - min måde at være på...den måde jeg klæder mig helt om, hvis jeg skal kunne være lige her." Og det er jo lissom ikke så godt et udgangspunkt, vel! Men her....kan sagtens se mig selv i de omgivelser, med de mennesker..........

Ja, jeg får sgu' helt stress........vi har nemlig også talt løn og det er på den seriøse side af noget, der er til at tage at føle på...........Lækre støvler og nyt tøj danser for øjnene af mig............Får jeg jobbet, skal jeg så meget shoppe igennem på blondinemåde.........helt, helt igennem.......Nå ja, så skal jeg også have betalt af på gælden og få lavet mig en opsparing igen. Men den slags er jo så kedeligt.........i hvertfald.......lige i starten, hvis jeg får jobbet og der bare skal fejres og festes......

ÅHHHHH........gid.......

Nå, men bortset fra det, så er jeg jo kvinden med alle ræveudgangene og jeg har lige lavet en lille kampagne for mig selv som freelancer..........Booster altid selvtilliden, når man får svar tilbage som: "Rigtig spændende baggrund......mange relevante kompetencer......vi kontakter dig, så snart vi har noget relevant.." - Kan I ikke se det? Jeg har været samspilsramt og nu begynder det snart at rykke..........

Susling holder tungen lige i munden

Wuish..................og syde.........boble......koge...........lyden af Susling, der lige suser forbi med ret mange jern i ilden pludselig....Fra asken over i ilden..........Gælder lige om at holde balancen og tungen lige i munden...........Gad vide om jeg får lagt det rene sengetøj på..............eller om jeg skvatter om på sofaen.......midt i Desperate Housewifes? Gør jeg jo nok........Wuishhhhhhhh må videre.........:
:
:
:
:
Venligst Susling, som takker for lidt luft med en lille overspringshandling og som stadig gerne vil have svar på, om det er godt eller skidt, at nogen siger: "Du er så gammel, at du ikke længere gider at lyve. Det gider jeg heller ikke."

Suslings udfordring nr. 3

Kære Susling Jodlio

Som en konsekvens af, at De har slået for mange skæverter, har en hang til at ville udfordres kreativt og ikke mindst er i stand til at sige fra, når De befinder Dem i situationer, De kan mærke i Deres mave ikke vil være godt for Dem, har vi besluttet os til at indplacere Dem i en sisifosk dødvandsituation - også kaldet matchgruppe 27. Formålet er at få Dem til at indse, at det eneste der nytter, er at bøje nakken og hakke tænderne i den bordplade De er placeret ved.

De har ret til at klage over afgørelsen - se vedlagte klagedokumenter.

Med venlig hilsen

Overmyndigheden


Kære Overmyndighed

Konsekvens er mit mellemnavn. Det har jeg aldrig løbet fra. Man må tage de slag livet giver, indtil man møder sig selv på midten og kan rykke frem i samlet flok. Konsekvens er i min bog et godt ord og en nødvendig ting. Konsekvens i børneopdragelsen. Konsekvens i valget af livspartner. Konsekvens i forhold til det man brænder for og tror på. Jeg har således længe accepteret den sisifosiske dødvandssituation - matchgruppe 27, som jeg er blevet indplaceret i. Det er en konsekvens af mine valg og handlinger de seneste år. Jeg vil dog gerne påkalde mig retten til en indsigelse. Jeg føler mig nemlig lidt samspilsramt. Jeg ved, det er et forgamlet ord, som meget få kender i dag, hvor vi alle skal være vores egen lykkes smed. Men jeg mener oprigtigt, at det ikke udelukkende er min skyld det hele. Det er som om, at jo flere kræfter, stamina og selvbevidsthed jeg har fået, desto sværere er det hele blevet. Jeg vil derfor gerne anmode om, at jeg bliver flyttet over i anden match-gruppe alternativt får tilknyttet en støttepædagog, der kan vise mig, hvordan jeg skal agere.

Med venlig hilsen

Susling Jodio


PS. I går var der en der sagde til mig: "Ja, du er for gammel til at lyve. Det er jeg også!"

Er det godt eller skidt?

Susling :-(

Kors i hytten....! Er der lige nogen, der gider bytte liv? Det er så ikke lige unger og mand vi snakker om, vel.....! Orker ikke rigtigt at starte forfra lige der...... Men det er alt det andet......det er rengøring, det er økonomien, det er huset, der er ved at brage ned over hovedet på mig, det er min sko- og tøjsituation, det er...hvilket vel ikke er den store overraskelse......min jobsituation.....min nuværende status som freelancer.............

Jeg er træt, træt,træt,træt,træt,træt,træt, træt,træt som et alderdomshjem.

Som freelancer skal man rende fra Herodes til Pilatus for at skaffe sig opgaver......dem man har solgt sig ind til i går, bliver fyret den næste dag eller kommunikerer bare ikke sammen. Når man så beslutter sig til at få skaffet sig en fast arbejdsgiver, så skal man stå model til både det ene og det andet til jobsamtaler, hvor man bliver spurgt om de underligste ting .....og selv om man (jeg) sidder med en mappe fuld af resultater og talker business........så vvvvvvvvveeeeeeeeeeddd de iiiiiiikkkkkkeeeeeeee liiiiiiiggggggggeeeeeeee......om jeg kan lave nøjagtig det, de efterspørger eller om jeg nu er god at saaaaaaaaamarbejde med og den skal vi joooooo oooooooogssååååååå liiiiiiiigeeeeee prøøøøøøøve aaaaaaaaaaf på den gratis måde, forrrrrrddddiiiiiii ddddddddeeeeeeee iiiiiiiiikkkkkkkkeeeeeeeee riiiiiiiiiiigtiiiiiiiig stoooooooler på deres egen dømmekraft............Halli ha-fucking-llo........

Og hvem er i øvrigt den idiot, der nogensinde bildte mig ind, at jeg skulle leve af at skrive.......hvem fanden fandt lige på, at jeg skulle være kreativ............Jeg ku' måske have været jordens lykkeligste postbud.........eller taxachauffør.........det var det man sku' ha' været.....

Og hvad helvede er det for nogle pader, der sidder og lyver til jobsamtaler og må fyres få måneder efter, fordi de alligevel ikke ku' levere varen og derfor har sat en skræk i livet på dem, der skal ansætte, som i øvrigt ikke stoler på sig selv, så jeg skal gennemgå den ene latterlige prøve-tester-pinsel efter den anden...........Forklar mig lige det, for helgoland..........Og hvad er det egentlig for nogle - fucking - arbejdsgivere, der roder rundt og ikke kan håndtere fra hoved til hale.......Det får de sgu' da løn for............Kors, hvor er jeg træt......................JEG ER GOD. JEG LAVER NOGLE GODE TING. JEG ER GOD TIL AT HÅNDTERE SITUATIONER,KUNDER,PROJEKTER. JEG ER GOD TIL AT SAMARBEJDE. JEG ER FAKTISK ET SØDT OG OMSORGSFULDT OG OPRIGTIGT MENNESKE.

Til gengæld gider jeg ikke:
LYVE OG GØRE MIG BEDRE END JEG ER
LADE SOM OM JEG ER VINDEREN ALTID
TRO MIN LORT ER GULD, FORDI JEG TILHØRER GODT-NOK-GENERATIONEN
(det gør jeg nemlig ikke.......jeg er 80'er hard core og det kan jeg ikke gøre noget ved, basta)

Nå......fik jeg solgt mit liv ind til jer?
Har forøvrigt ikke mere tid........skal lave en ny omgang af de kedelige...........

Susling -nå ja det er mandag

Jobsamtalen gik godt. Jeg skal til 3. samtale ...........for at holde en god stemning er her lidt billeder fra ham, som ser ud inde i sit hovede på samme måde som mig:

Susling til hverdag

Bare en helt almindelig hverdag......dem har man jo nogle stykker af og det er jo egentlig meget godt. Skumfidusen er sendt afsted til Prag med sin skoleklasse. Kors en hel bus fuld af fnisende teenagere......På en gang et bekymrende, men også skægt syn...En masse, slanke, livlige piger i højeste gear med kufferten fuld af tøj og gåpåmod. Inden da kostede hun rundt med os og råbte - mest af mig. Jeg kan åbenbart ikke gøre det godt nok og er en evig provokation - troede egentlig det var meningen, at det skulle være omvendt. Men så er det jo bare om at tage en dyb indånding - en meget dyb indåndning....

Egentlig kan jeg godt blive meget træt af det her mor-datter-noget. Hvorfor skal det par tous være en kamp? Jeg er ikke en dårlig mor og hun er ikke en dårlig datter..Hun er faktisk en rigtig sød datter......Hun er fornuftig....hun tager ansvar......Hun er selvkørende på mange områder...........Jeg giver hende meget lang line......Jeg lytter til hende.......jeg støtter hende.......Jeg er forlængst holdt op med at gå ind på hendes værelse, som i øvrigt ligner et bombekrater! Men også det respekterer jeg.....Jeg respekterer hendes personlige valg....Hun styrer selv sine gå-hjem-fra-fest-tider. Den eneste betingelse jeg (og My Guy) har sat er, at hun ikke tager hjem alene...Hellere lidt senere og så sammen med nogle andre....Hun må gerne drikke et par øller til fester......osv. osv. Alligevel........

Alligevel så ender jeg op med et frådende monster, der vrisser af mig......råber mig op i hovedet.....Jeg fatter det ikke........Virkelig ikke......Men det er selvfølgelig klart, at en måde at finde sine egne ben på er ved at tage afstand fra os - fra mig........Nå men dyb indåndning og så bare huske på, hvordan man egentlig selv var den gang........huske sig selv som 15-årig.......

Nu hvor det er en hverdag er My Guy gået glad afsted til endnu en lystig dag i konsulentbranchen........Min (ikke længere så) lille Lugtelakrids ligger til gengæld lige nu og snorker på sofaen......Han sad og hang ved morgenbordet og sagde, at han havde det skidt......Nu ligger han der varm og stadig lidt babyrund, men med begyndende mandekrop - skuldrene er blevet bredere og der stikker en størrelse 39 fod ud under vattæppet.....munden er lidt åben.....kinderne er soverøde.....(han har fortalt mig, at han er begyndt at få lidt hår et sted jeg ikke længere kan eller skal forholde mig til)...Måske begynder han også snart at teenageråbe af mig og sin far?.....

Mine børn er blevet store.........de er stadig mine babyer......Jeg kan stadig se babyen i dem........Men det må jeg ikke........Jeg bliver nødt til at vokse med dem og se dem, som de unge mennesker de er blevet........Det er faktisk det, der er min opgave......at vokse med dem og møde dem der, hvor de er lige nu...........Det indebærer så åbenbart et par raske skænderier........Hmmm..........Gider jeg da ikke.........

Og nå......nu vi snakker hverdag, så skal jeg til en jobsamtale igen.....Denne gang en 2. samtale.........Suk.......just another day.

Susling kan godt misunde mænd

Nogle gange så kan jeg godt blive imponeret af mænd, for det er altså noget særligt for dem, når vi snakker sex. Det hedder stimuli, gang i noget nervesystem, reaktion og aktion. Egentlig så enkelt.........."Lidt sex og så slapper vi af og føler os tæt forbundet."

Da jeg var ung, var jeg lige så ukompliceret.....Der hed det også stimuli, gang i noget nervesystem, reaktion, aktion.........
Men hen af vejen synes jeg, at det har forskudt sig..........og lige mht. det tror jeg ikke, at jeg er alene......Det går bare hen og bliver mere og mere kompliceret for mange af os.........Stimuli.....jo da.....gang i noget nervesystem....jo så langt er jeg med........men så er det, at der begynder at skyde sig lag efter lag ind...."Jeg føler mig ikke så sexet lige nu." "Jeg har taget fem kilo på." "Her roder". "Ungerne vågner lige om lidt". "Jeg er træt". "Jeg er stresset"..........Det ene stress-element efter det andet bliver skudt ind mellem os og det......

For mange af os bliver det: "Jeg skal føle mig tæt forbundet og skal slappe af, så kan vi have sex". På det niveau har man glemt, at det bare er en leg og det er en leg, som man skal give sig tid til.....

Et eller andet sted synes jeg, at alle vi travle, omsorgsfulde kvinder har tabt noget på gulvet.....Engang var vi alle små glade og nysgerrige legepiger.

Det synes jeg, at vi skal generobre..........

Susling elsker......

Professor Balthazar.....jeps og hvis der var nogle, der troede at jeg var blevet skør, da jeg for et par posters tid siden omtalte den lille professor i forbindelse med en post om mig som Kloge Åge - ja så kan jeg kun sige, at jeg enten er synsk eller bare helt up front med de rigtige trends. På bagsiden af dagens udgave af Politiken - 1. sektion - lørdag d. 7.10.2006....kan man læse om den brave professor. Vil man høre den sigtune, der har fulgt mig altid, så klikker man bare her.

Advarsel: Man skal have været barn af 70'erne for at huske ham......Havde vi det ikke bare sjovt dengang? Jo, vi havde......det var bare fantastisk børne tv.

Er der i øvrigt nogen, der kan huske den italienske tegnefilm: "Mini Vip Og Super Vip" - også fra den gang....??

Update:

At Zagreb Films you can buy DVD's containing all 59 episodes for €100 (plus shipping 15€).


To buy the DVD's contact:

Andrijana Vidacek
International sales

Zagreb film
Vlaska 70
10000 Zagreb
Croatia
tel: +385 1 4613 689
fax: +385 1 4557 068
www.zagrebfilm.hr
zagrebfilm@zagrebfilm.hr

Susling om abort

Abort. Har I en holdning til det? Det er jo nogle gange den grimme side af sex.....Det sker......Det skete for mig, da jeg var meget ung.....Jeg er jo barn af de frie 70'ere, så da jeg blev gravid som 22-årig gik hele tankebrigaden igang....Du er for ung, du er for uetableret, du er i gang med dit studie, du skal nå en hel masse inden.......Så abort blev det..........

Lægen stillede ikke engang spørgsmålstegn ved det. Da jeg hoppede ned fra briksen, hvor han konstaterede det, jeg allerede viste: at jeg var gravid, sagde han bare:"Ja, du skal vel ha' en abort....jeg kan indlægge dig på det og det tidspunkt.." Ikke nogen tilbud om alternative løsninger. Ingen henvisning til Mødrehjælpen eller andre hjælpeinstanser. Abort...det var det.

My Guy, som var faderen, sagde heller ikke noget....Han mumlede kun noget om, at vi ikke havde penge, at vi stadig var for unge, at vi boede et rigtig slumsted.........I dag ved jeg, at han var lammet.......på samme måde som jeg var.......og låst fast i et bestemt forståelsesmønster - et bestemt mindset, som vi nærmest havde fået ind med modermælken op gennem 70'erne.

Mens jeg gik og ventede på, at jeg skulle ind og have denne her abort....kunne jeg mærke barnet i mig. Jeg sang for det, jeg snakkede med det......Det var jo mit og My Guy's kærlighedsbarn.....(jeg kom også til at gå lidt for længe, fordi mine papirer var forsvundet i systemet - det gjorde det ikke nemmere).........Men selv om jeg følte meget stærkt for det her barn, så havde jeg ikke noget frit valg.........det var som at være inde i en tunnel, der kun førte en vej................Da jeg vågnede op efter aborten, var jeg opløst i gråd.......jeg hulkede og hulkede.....jeg havde hulket og sørget, allerede mens de sugede barnet ud af mig, derfor havde jeg et kæmpestort blåt mærke henover mine bryster, fordi de havde givet mig en beroligende sprøjte.......

Der var selvfølgelig dem, der gerne ville støtte og hjælpe - min fars daværende kone, som var jævnaldrende med mig, tilbød at hente mig bagefter - den slags foregik ambulant. Men hun kunne først komme meget sent, så jeg blev kørt ned på en stue, hvor jeg kom til at ligge sammen med en masse kvinder, der lå og forsøgte at holde på deres babyer.......Få timer efter skulle de bruge sengen, så jeg blev sendt ud på gangen, hvor jeg så kunne få lov til at sidde på en stol - et sted, hvor jeg var i vejen og havde frit udsyn til barselsgangen, hvor alle de nybagte mødre var i gang med at pusle deres babyer.....

Jeg blev hentet, og jeg blev kørt hjem og derhjemme ventede My Guy med en middag, han havde lagt al sin kærlighed i og som vi slet ikke havde råd til på det tidspunkt. Min svigerinde havde også været forbi med en pose fyldt med omsorg og kærlighed: Rødvin, Alt for Damerne, en god bodylotion, blomster, ferskrøget laks osv.

Resten af min familie - min mormor, min moster, min mor, min svigermor - trippede alle rundt om mig og var så berøringsangste, så forsigtige......mine venner og bekendte vidste heller ikke rigtig, hvad de skulle stille op - og min far levede i et andet univers- jeg tror ikke engang han vidste det...........og jeg..jeg var bare lammet......låst fast inde i mig selv..........var bare så ked, så ked.....................

Aborten kostede næsten My Guy's og mit forhold. Jeg var så vred på ham. Jeg syntes, at han havde svigtet mig - at han havde svigtet vores baby - fordi han havde sat sig selv og sine behov først. Et halvt år efter bad jeg ham om at skride. "Flyt......skrid ud af mit liv," råbte jeg......Det gjorde han meget modvilligt.........7 dage efter at han var flyttet, stod jeg uden for hans dør kl. 05.00 om morgen uden kontaktlinser, så jeg var nærmest blind og talte gennem hans brevsprække.....jeg håbede sådan, at han lukkede mig ind......at han ville os to igen.....for jeg ville jo gerne ham......det ville jeg. Det ville han også........men aborten og barnet, der ikke blev, lå som en tung skygge mellem os.........Og forsvandt vel egentlig først, da vi fik Skumfidusen fire år efter.

I dag har vi så Skumfidusen, Lugtelakridsen og den der ikke blev.......vel egentlig lige som dem, der mister et barn efter fødslen.....en der er der og så alligevel ikke.

Går jeg så ind for fri abort i dag? Både og. Min moster fik en ulovlig abort. Den gjorde hende steril og hun sørger stadig - jeg har hørt hendes historie.......og den er grim. Fyldt med smerte, lysskyhed og skam. Selv skulle jeg også havde været en abort.....min mor og far var alt for unge.....men min moster, som er 10 år ældre end min mor, og min mormor talte hende fra det.....Og som min mor sagde:"Jeg var ked af det først, men så så jeg dig og jeg elskede dig fra første sekund."

Jeg tror, at jeg lægger mig et sted midt i mellem. Som kvinder skal vi have et reelt frit valg. Hvis vi bliver gravide, skal vi informeres om de muligheder, der er både for at få en abort og for at vælge barnet til. I mit tilfælde ville det have været en stor hjælp, hvis man havde orienteret mig om støtteforanstaltninger, børnepenge, hjælp til at finde en ordentlig lejlighed osv. Jeg er jo stadig sammen med den samme mand og jeg klarede det hele blot 4 år efter, da jeg fik min Skumfidus. Men jeg har også fuld forståelse for, at tingene kan være anderledes. At man hverken ønsker barnet eller den mand, der har gjort en gravid og jeg ønsker absolut ikke, at vi kommer tilbage til en tid, hvor aborter var illegale og forbundet med store skam........

Men mens jeg skriver det her, så tænker jeg også: Er dette emne overhovedet aktuelt? Foregår tingene anderledes i dag? For ordet abort eller kvinders ret til selvbestemmelse lyder jo nærmest anakronistisk.......det er i hvertfald meget længe siden jeg sidst har hørt eller læst noget om det. Hvad siger I?

Suslings faste tema

Ugens stemning:


Forundring

Lige nu forundres jeg. Sådan et herligt gammeldags ord. Forundring....forunderlig...Men det er sådan, jeg har det lige nu.Der sker noget. På makroplan, på midiplan og på miniplan. Jeg ser pludselig folk, der tør sige fra. Folk, der tør kalde en spade for en spade. Jeg er personligt ikke fan af Sandmen eller Lotte Heise, men i det ene tilfælde så jeg et herligt interview med de gæve gutter i morgen-TV på TV2. De var ikke bare pæne rockfyre, der svarede på journalistens -Line Baun Danielsen- sædvanlige pæne og hjernelamme spørgsmål. Om pop, succes og stjerner på.....nej....Deres nye cd hedder White Trash. Red Front.......På spørgsmålet om hvorfor denne titel, svarede Allan Veggenfeldt, at de synes, det var på tide, at der skete noget. Og at de ville noget.......og at det også var en god mulighed for at snakke om noget mere vigtigt - om fattigdom, uretfærdighed og ulige fordeling af goderne - fremfor de sædvanlige spørgsmål om gråt hår, hvor mange penge de tjener og hvordan de skriver sangteksterne.....Hatten af for dig Allan!

I et debatprogram på DR1 (hvornår er det i øvrigt sidst vi har haft et seriøst debatprogram, hvor politikerne reelt turde stille op til verbalflashing!Bortset fra på Kanal Klog!) ....i et debat-program på DR1 i forbindelse med de mange protester og folketingets åbning, så jeg en yderst veloplagt og meget velformuleret Lotte Heise. Hun sagde nogle meget direkte ting og hun havde sine meningers mod.......Hatten af for det Lotte Heise - jeg har ellers altid syntes, at du var lidt for smart....lidt for smoothe.....Men du har kant......

Det er dejligt med kant......Vi har i alt for lang tid levet i et kantløst univers, hvor debatterne var døde og alle føjede ind.........På makroplan oplever jeg også, at det rumler.

Al Gore turnerer rundt med denne her fantastiske film "An inconvinient truth..", der handler om den globale opvarming - noget vi må tage meget seriøst - det er livsnødvendigt (og heldigvis er munden stort set lukket på Lomborg). Bill Clinton har sagt: "Endelig kan jeg sige sandheden." Demokraterne i USA går i flæsket på Rumsfeldt.......Det rumler og det skurrer......Elsebeth Gerner går direkte på mørkemanden Søren Langballe, som alt for længe har haft for meget at sige på indvandrer- og flygtningeområdet....(Var der nogen af jer, der så den udsendelse om flygtninge- og indvandrerpolitiken forleden - skide god journalistik!)

Det rumler og det skurrer og jeg bliver så glad......Jeg bliver stolt af min egen generation.....For det er også dem, der træder i karakter nu.....Det er dem, der siger: Nu er det nok!

I mit lille univers er der også sket noget. Der er sket noget med mig......Jeg er ved at kravle ud af min puppe.....jeg er begyndt at føle mig selv.....Jeg er begyndt at synes, at min måde at se tingene på......mine holdninger...har værdi......Forsigtigt og stadig med nogen bæven.....for det er ikke nemt, at gøre op med den pæne pige.....så oplever jeg nu, at jeg bliver nødt til at sige, hvad jeg mener.........Jeg bliver nødt til at sige fra og til.......Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for mig.........

Det er svært at sige fra......når jeg gør det, gør jeg det med en gele-klump i maven.......tanken om konsekvenserne kan gøre mig helt svimmel......En rest af mig vil så gerne have, at alle kan li' mig..........Flinkeskolen har siddet så dybt i mig........og det at sige stop, sige nej....stå ved sine holdninger føles grænseoverskridende.......Men jeg har jo en holdning til politik.....jeg synes højrefløjen er ude i noget demokratisk uføre...Jeg har en holdning til verden......Jeg har en holdning til, hvordan jeg bedst kan trives......Jeg har en holdning til de ting, jeg laver....Jeg har bare været så bange for at flashe det.......jeg har været usikker på min egen formåen og styrke......Jeg har slet ikke set mig selv som en stærk og kompetent kvinde.......jeg har ladet mig tryne af min egen indre usikkerhed.....af angsten for at få et slag over snuden......

Og så har jeg også været trynet af et underligt farveløst fri-værdiunivers, hvor middelklassens stemme har talt og middelklassens værdier har hersket......et univers, hvor det bare galt om at rette sig ind og finde de sande værdier i samtalekøkkener, velværelser og sommerhuse med mormorstemning. Som om der kun var en måde at leve på? Som om vi alle stræbte efter middelklasseværdierne og vi måtte holde os singel så længe som muligt for at undgå den store middelklassedød?

Enough is enough - og derfor forundres jeg, fordi så mange stemmer nu siger det samme som mig.

Tak til de, der gad at læse så langt.