Susling en gamling

Normalt føler jeg ikke min alder som et åg....Jeg føler mig ikke fyrre, fed og færdig. Tværtimod.....noget af det bedste ved at blive ældre er, at man også bliver mere viis og tolerant. Altså som hovedregel - kender godt nok nogle fastfrosne individer, der nærmest er hentet ud af fortiden.....Men for mit vedkommende så er det dejligt, at føle sig sikrere i sig selv......og på sig selv......acceptere sig selv - med de fejl man nu engang har og at acceptere andre med deres fejl.....det er dejligt at vide, at man kan "læse andre" og måske række en hjælpende hånd, fordi man forstår og selv har været samme sted en gang og nu er kommet videre.

Jeg har det også helt fint med min krop. Bevares brysterne sidder ikke helt deroppe som to stramme appelsiner længere. Min mave er heller ikke stram og flad mere. Jeg har også observeret en tendens til mormor-arme på det seneste og der har sneget sig en enkelt seriøs rynke ind på den ene side af munden. Mit hår er stadig tykt og bølget - og med lidt frisørhjælp, så går den........men farverne er sgu falmet lidt. Det kan jeg især se, når jeg ser billeder af mig selv som 30 årig......Jeg gnistrer ikke på samme måde længre og vægten snakker vi ikke om.....I årevis lå den på 58 kg. Jeg var høj, slank og stram......er jeg så ikke mere.....Men det ku' man så gøre noget ved, hvis man gad.....men på en eller anden måde, så afspejler mit rundere og blødere sind sig i min krop.....

Pointen er, at jeg sådan i hovedtræk er begyndt at kunne lide mig selv og jeg er meget mere tolerant over for mig selv, end jeg var før.......

Og så er det........at man pludselig finder sig selv i en mode-shop med Skumfidusen......Musikken brager løs, så jeg næsten får hovedpine........Skumfidusen har fundet en jakke, hun gerne vil have.......Jeg ville være en skidt mor, hvis jeg begyndte at harpe løs om foret og vinterkulde osv. Hun synes, at jakken er skidesmart - eller herre nice, som hun siger - så selvfølgelig....kan da også huske, hvordan jeg hellere ville fryse og se smart ud, end at være klædt varmt på på mormormåden (kan meget klart huske den dag jeg nægtede at tage min mormors hjemmestrikkede halsedisse og de uldne overunderbukser på......"Blærebetændelse.....helt ærlig.....!".)

Skumfidusen prøver den ene version og den anden version af samme stil. Hun vender og drejer sig foran spejlet - musikken hamrer løs og jeg er hendes mor.......musikken hamrer løs og hun bestemmer sig........Musikken harmrer løs og jeg, hendes mor betaler......Jakken skal på med det samme og Skumfidusen stråler og snakker og snakker og snakker........mens vi går videre.....der skal også købes støvler og hun har set et par et andet sted........Jeg tror, at jeg har fået en masse at vide om, hvem der er kærester med hvem, hvem der ikke kan lide hinanden og hvem der intrigerer med hvem - kan vitterlig ikke huske det......på vejen hen mod "Projekt støvler" observerer jeg, at den type jakke er det, det skal være lige nu..........

Jeg observerer også støvle-stilen generelt blandt teenagerne lige nu.........Så jeg siger ikke noget, da vi når frem til næste overproppede mode-shop-ting med kvidrende teenage-tøser og musik, der bare hamrer løs........Jeg siger ikke noget, da hun hiver et par støvler frem, som minder mig om Forstads-Vulgerda i bedste 80'er stil - jeg sværger, at jeg intet nævner om grimhedsfaktor, foer og undersåler.......Skumfidusen stråler og jeg er hende med kortet.....Moren med kortet....som kører igennem endnu en maskine.....mens jeg glemmer alt om, at jeg faktisk ikke ved, om jeg har penge......Tror jeg har det.......men er ikke sikker.....(Bank-fobi - ikke sandt!)Kan jo godt huske mig selv dengang...frostgrader er intet imod, at føle sig rigtig......absolut intet....tæller slet ikke......

Og historien er slet ikke slut.......for der er også nogle handsker og nogle sokker......videre, videre ned af Købmagergade......ser stilen....ser hvad de unge piger har på.......og tænker: "Hm, det er så det, der er smart lige nu.....". Vi træder ind i H&M..........Jeg bliver komplet overvældet af, at alt er som hentet ud af Dollars og Dallas.......Glam og Forstads-Vulgerda i bedste 80'er stil......Skal også selv lige ha' mig et par trøjer.....sender jo ikke ligefrem successignaler med hullet og forvasket tøj.....

Og så er det, at alderserkendelsen rammer mig helt og aldeles - ikke, at den ikke var på vej i løbet af dagen, der var jo lissom lagt i kakkelovnen - men lige der i det øjeblik, slår den mig som et køleslag midt imellem øjnene.........Hvad fanden skal jeg egentlig vælge? Hiver nogle trøjer frem.......tænker, ser, piller ved dem......Stilen for fanden......Orker sgu da ikke Forstads-Vulgerda 8o' er-stilen......altså jeg har normalt altid haft en finger på pulsen - kendt trenden og også klædt mig - ikke derefter- for jeg har min egen stil- men har taget elementer ud af det......vist hvad der rykkede.......

Jeg er helt med på den her med stramme jeans nede i støvlerne.....Kan godt anerkende visse Forstads-Vulgerda 80' er stil- elementer, som lange uldtrøjer.......Men hvad gør jeg? Jeg går målrettet efter de sædvanlige sorte trøjer med et tvist. Jeg hiver en hvid skjorte ned......mens jeg lige kører det hjemlige klædeskab igennem: "Ville passe til xxx og xxx og xxx. Fint ok......Den napper jeg." Imens peger Skumfidusen på en rærlig lyserød viscose-ting......Kan godt se, at den er hamrende trendy.

Men nul putte.....mor med kortet er frosset i tiden......Det, jeg synes er lækkert, er bare helt ude af tråd med trenden p.t. Og jeg gider ikke længere hoppe på den........Jeg bliver ikke længere længselsfuld og må bare have.......Jeg skal bare ha' fyldt op, hvor der mangler og så kører jeg videre med det, jeg har.......og det jeg har er så meget københavner-kvinde på 40.......

Jeg har det fint med at hive rulamen, sælen, ræven og mohair-tingen ud af skabet igen........Ikke ti vilde heste får mig i Forstads-Vulgerda-80' er støvler.......På med Campers, Bumpers og de lange sorte.........skal max. have et par nye, sorte lange klassiske, som erstatning.........holder hysterisk fast i mine gamle amerikanske army-bukser- elsker dem jo.......De sidder ikke længere så løst, som de gjorde før......men jeg kan stadig passe dem og de er mit pejlemærke.....kan jeg have dem på på en arbejdsplads, så er det der, jeg skal være......holder fast i mine sølv-kreoler-ørenringe.....selv om jeg har smykkeskrinet fuld af ørenringe........Trends rager mig en skid sådan i de store træk.....aner vitterlig ikke, hvad det nyeste trendy jeansmærke er......Jeg er en 42-årig københavner-chick med min første seriøse rynke og frisør-hår.....og forøvrigt lur mig, om det jeg har i skabet ikke kan hives frem og ud og tilbage igen.....det har bølget op og ned og frem og tilbage i så mange år og jeg har altid et eller andet, der kan hentes frem, fordi det går igen..... Det er ren alders-dejavue og bortset fra det jeg sender jeg med stor glæde og tilfredshed mode-depechen videre til min dejlige elver-agtige Skumfidus....Nu er det hendes tur...og jeg skal nok hjælpe hende......