Susling om at viske tavlen ren
Aqc's udfordring:
Nogle gange har man lyst til at viske sin tavle ren og starte helt forfra. Tage en stor, gul plaskvåd svamp og gnide den henover den grønne flade indtil den er så ny, fin og grøn, som kom den lige fra fabrikken. Ud med kridststøv og logoritmer, ud med bøjninger og franske verber. Ud med geografiopgaver og tumpede koordinatsystemer, ud med grimme karikaturer af læreren. Ud med alt det skidt, der er terpet ind i hovedet og fylder godt op i hjernevindingerne.
På de fleste tavler er der som regel bare et lille felt indrammet en kridtstreg, hvor der står: M.I.S
- må ikke slettes. Og det kan man jo i virkeligheden heller ikke - slette sin viden og erfaring. Som regel er den også god at have. Som f.eks. i dag, hvor jeg skal forholde mig til både det ene og det andet emne og en briefing på noget helt 3. oven i..........I sådanne tilfælde stoler jeg på min viden. Trækker på den. Det eneste jeg bare skal kunne er, at optimere min selektive hukommelse, så det er det rigtige, der kommer på skærmen på det rigtige tidspunkt.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home