Suslings faste tema

Ugens stemning:


Forundring

Lige nu forundres jeg. Sådan et herligt gammeldags ord. Forundring....forunderlig...Men det er sådan, jeg har det lige nu.Der sker noget. På makroplan, på midiplan og på miniplan. Jeg ser pludselig folk, der tør sige fra. Folk, der tør kalde en spade for en spade. Jeg er personligt ikke fan af Sandmen eller Lotte Heise, men i det ene tilfælde så jeg et herligt interview med de gæve gutter i morgen-TV på TV2. De var ikke bare pæne rockfyre, der svarede på journalistens -Line Baun Danielsen- sædvanlige pæne og hjernelamme spørgsmål. Om pop, succes og stjerner på.....nej....Deres nye cd hedder White Trash. Red Front.......På spørgsmålet om hvorfor denne titel, svarede Allan Veggenfeldt, at de synes, det var på tide, at der skete noget. Og at de ville noget.......og at det også var en god mulighed for at snakke om noget mere vigtigt - om fattigdom, uretfærdighed og ulige fordeling af goderne - fremfor de sædvanlige spørgsmål om gråt hår, hvor mange penge de tjener og hvordan de skriver sangteksterne.....Hatten af for dig Allan!

I et debatprogram på DR1 (hvornår er det i øvrigt sidst vi har haft et seriøst debatprogram, hvor politikerne reelt turde stille op til verbalflashing!Bortset fra på Kanal Klog!) ....i et debat-program på DR1 i forbindelse med de mange protester og folketingets åbning, så jeg en yderst veloplagt og meget velformuleret Lotte Heise. Hun sagde nogle meget direkte ting og hun havde sine meningers mod.......Hatten af for det Lotte Heise - jeg har ellers altid syntes, at du var lidt for smart....lidt for smoothe.....Men du har kant......

Det er dejligt med kant......Vi har i alt for lang tid levet i et kantløst univers, hvor debatterne var døde og alle føjede ind.........På makroplan oplever jeg også, at det rumler.

Al Gore turnerer rundt med denne her fantastiske film "An inconvinient truth..", der handler om den globale opvarming - noget vi må tage meget seriøst - det er livsnødvendigt (og heldigvis er munden stort set lukket på Lomborg). Bill Clinton har sagt: "Endelig kan jeg sige sandheden." Demokraterne i USA går i flæsket på Rumsfeldt.......Det rumler og det skurrer......Elsebeth Gerner går direkte på mørkemanden Søren Langballe, som alt for længe har haft for meget at sige på indvandrer- og flygtningeområdet....(Var der nogen af jer, der så den udsendelse om flygtninge- og indvandrerpolitiken forleden - skide god journalistik!)

Det rumler og det skurrer og jeg bliver så glad......Jeg bliver stolt af min egen generation.....For det er også dem, der træder i karakter nu.....Det er dem, der siger: Nu er det nok!

I mit lille univers er der også sket noget. Der er sket noget med mig......Jeg er ved at kravle ud af min puppe.....jeg er begyndt at føle mig selv.....Jeg er begyndt at synes, at min måde at se tingene på......mine holdninger...har værdi......Forsigtigt og stadig med nogen bæven.....for det er ikke nemt, at gøre op med den pæne pige.....så oplever jeg nu, at jeg bliver nødt til at sige, hvad jeg mener.........Jeg bliver nødt til at sige fra og til.......Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for mig.........

Det er svært at sige fra......når jeg gør det, gør jeg det med en gele-klump i maven.......tanken om konsekvenserne kan gøre mig helt svimmel......En rest af mig vil så gerne have, at alle kan li' mig..........Flinkeskolen har siddet så dybt i mig........og det at sige stop, sige nej....stå ved sine holdninger føles grænseoverskridende.......Men jeg har jo en holdning til politik.....jeg synes højrefløjen er ude i noget demokratisk uføre...Jeg har en holdning til verden......Jeg har en holdning til, hvordan jeg bedst kan trives......Jeg har en holdning til de ting, jeg laver....Jeg har bare været så bange for at flashe det.......jeg har været usikker på min egen formåen og styrke......Jeg har slet ikke set mig selv som en stærk og kompetent kvinde.......jeg har ladet mig tryne af min egen indre usikkerhed.....af angsten for at få et slag over snuden......

Og så har jeg også været trynet af et underligt farveløst fri-værdiunivers, hvor middelklassens stemme har talt og middelklassens værdier har hersket......et univers, hvor det bare galt om at rette sig ind og finde de sande værdier i samtalekøkkener, velværelser og sommerhuse med mormorstemning. Som om der kun var en måde at leve på? Som om vi alle stræbte efter middelklasseværdierne og vi måtte holde os singel så længe som muligt for at undgå den store middelklassedød?

Enough is enough - og derfor forundres jeg, fordi så mange stemmer nu siger det samme som mig.

Tak til de, der gad at læse så langt.