kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

2.10.06

Susling in between

Sidder lige her og skal for en gang skyld skrive om noget, der virkelig interesserer mig. Jeg har også opdaget, at grunden til en anden opdragsgivers radiotavshed simpelthen er rod og ikk-kommunikation - selv om jeg faktisk har lavet nogle rigtig gode ting for dem......ak ja.....hvad skal en kvinde gøre?

Valse ind med strussefjer og dingleting på babserne? Eller skal man komme ind med kost, spand og tørklæde om hovedet, for her trænger der vist til lidt system? Kald mig bare Systemika, men jeg kan nogle gange godt blive lidt træt af alle de mænd, der fiser og farer rundt og har gang i 1000 ting, men hverken kan huske fra hoved til hale......Var det mig der bookede kreative kræfter, ville jeg da for længst have lavet en mappe med kontaktdata, specialer osv......Jamen halli hallo.....Lige sådan med de jobsøgninger jeg har gang i lige nu......der ligger et par stykker og de har udvist interesse for mig og det jeg kan, men sker der en bønne? Nej for planlægningen skrider i alle sømme.

Planlægning er faktisk noget af det, jeg er rigtig god til - jeg er absolut ikke bureaukrat - jeg er kreativ - men jeg har forlængst lært, at systemer sparer tid. Planlægning med indlagte buffere giver overblik og solide velgennemtænkte briefs giver det bedste resultat. Jeg har også lært, at research skal indregnes i det samlede budget. Og at man spørger ind til kundens behov, før man kaster sig ud i at skabe noget.....det sidste blev jeg faktisk en gang skældt ud for: "Her hos os "kritiserer" vi ikke kunden!" - Den opdragsgiver ku' herefter rende mig. At spørge kvalificeret ind til kunders behov, afdække både deres indre og ydre rammer er ikke kritik - det er professionalisme. Ingen kan trylle og skal man aflevere et produkt, der svarer til det, som kunden har forventet sig, skal man sgu aflæse kunden/afdække lige nøjagtig deres behov.

Måske kan det lykkes at forføre kunden med de sidste nye buzz words og en sælger, der kan sælge sand i Sahara...Det er set før......(har I f.eks. set Jyske Banks seneste reklame......ydrk......pinagtig, gammeldags og hvad er egentlig budskabet? ----godt jeg ikke fik jobbet der!Jeg ville have brækket mig i lårtykke stråler efter kort tid.) Men det holder jo ikke i længden......om kort tid får man så meget dårligt - eller endnu værre - ingen omtale på det budskab man sender ud, at man lige så godt kan starte forfra...............

Nå guys and dulls tilbage til arbejdet.........måtte bare lige lufte tankerne lidt.....

Susling der siger: Det dunkelt tænkte er det dunkelt talte - og det dunkelt skrevne .......og hvor vil hun så lige hen med det?