kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

26.9.06

Susling om sygdom i sjælen

Når det menneskelige sind krakelerer, så berører det mig meget dybt. Det er svært at være vidne til så megen sorg, angst og smerte. Det er svært at stå der og ikke vide, hvad man skal gøre. Hvordan man kan hjælpe.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft sådan noget meget tæt ind på livet som ung. Og det er bestemt ikke noget, jeg ønsker at blive udsat for igen.....Men netop fordi jeg har set rigtig sygdom. Har set psykotiske gennembrud......har set et menneske fanget i et pillehelvede og en nedadgående spiral, hvor det eneste, der var tilbage af personen til sidst var en tom skal....Netop derfor bliver jeg gal, når man smider om sig med diagnoser og har meget let til receptblokken. I rigtig mange tilfælde er det man går til lægen med vel egentlig mere livskriser eller berettiget sorg eller følelsen af tab..Nu troede man lige det hele kørte på skinner og så bliver tæppet revet væk under én......eller man vælger selv at rive tæppet væk, fordi man bare ikke kan klare længere, at leve med en bestemt tilstand.

Det er ikke en sygdom.....det er livet........Vi kan gå ned med arbejdsrelateret stress.....Vi kan sørge intenst over tabet af en elsket.....Vi kan miste fornemmelsen af os selv, fordi vi tog et forkert valg, der koster eller står over for nogle store valg, som vi næsten ikke ved, hvordan vi skal håndtere........Vi kan være så pressede af nogle udefrakommende omstændigheder, at vi næsten ikke ved, hvilket ben vi skal stå på og vi er meget tæt på at kaste håndklædet i ringen....

Det er bare livet i al sin magt og vælde..........og nogen gange livets overherredømme.......

Men det er stadig ikke en sygdom. En rigtig sindslidelse er indogen.........den ligger latent og lurer.......Og føj, hvor er den grim, når den slår ud. Nu har jeg aldrig læst psykologi for real.....Den slags sku' jeg satme ikke ligge og rode med......det kan godt være, at jeg kan læse mennesker, men dælme, om jeg skulle sidde hele mit professionelle liv og se mennesker i så megen sorg og angst.........Men jeg har en teori om, at det handler om at arbejde med sig selv......udrede trådene og resonnære over sine handlinger og jeg tror også, at det handler om noget så simpelt, som at tilgive sig selv.......Komme ud over det billede, den selvopfattelse man har af sig selv, som en satans karl, tjekket dame eller hvad det nu ellers er.

Det er ikke en skam at være svag. Det er ikke en skam, at man går ned over livets hårde slag.....
Det er ikke en skam, at man skal have bearbejdet nogle ting. Men det er en skam, hvis man ikke gør det. Og det er en skam, at det eneste samfundet mange gange kan levere er en diagnose fra hylde 5 og en æske med kulørte piller.

2 Comments:

At 26/9/06 20:53, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Ja, du har igen ret . Tingene skal bearbejdes, og problemerne frem i lyset. Jeg tror at at fortielse og fortrængelse kan føre til meget lort. Jeg har min egen teori....ikke bevist nogle steder men....hør nu bare. Jeg har arbejdet på et jødisk plejehjem med ca. 50 beboere ud af dem var der 3 - 4 som fungerede fint rent mentalt. resten var så demente at man skulle tro det var løgn. Det var altså ikke et speciel plejehjem for demente, men det er eddermugme en stor procentdel, meget højere end på et alm. dansk plejehjem.
Jeg tror at årsagen er at al ulykken fra 2. verdenskrig aldrig er blevet diskuteret , fortalt om ,nærmest fornægtet, prøvet at glemme.Det er altså ikke sundt. Jeg kan så se at på det plejehjem hvor jeg arbejder nu, har mange af dem som er demente,har et frygteligt lig i lasten . en har mistet en søn i teenage årene, en anden har mistet mand og 3 børn ud af 4 inden for to år etc. Så frem i lyset med tingene det tror jeg på, men "glemmer" det selv ind i mellem.Ergo: Gør som jeg siger men ikke nødvendigvis hvad jeg gør

 
At 26/9/06 21:50, Blogger susling said...

Smukt sagt og forklaret Flinko....! Og ja frem i lyset, se dæmonen i øjnene og bagefter tilgi' sig selv....Er så ikke lige helt skråsikker på om jeg ku' klare tabet af mine børn......eller holocaust...Det er meget store ting at skulle håndtere...Der er også nogle der siger: læg det på hylden.Læg det langt væk og lad være mere at genopleve det igen og igen....Men det gør man vel egentlig, når sindet bliver sårbart og det er vel så der, man bør tage fat......Jeg ved det ikke rigtigt Flinko.....Men jeg synes stadig dine eksempler er rigtige...

 

Send en kommentar

<< Home