Susling om sygdom i sjælen

Når det menneskelige sind krakelerer, så berører det mig meget dybt. Det er svært at være vidne til så megen sorg, angst og smerte. Det er svært at stå der og ikke vide, hvad man skal gøre. Hvordan man kan hjælpe.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft sådan noget meget tæt ind på livet som ung. Og det er bestemt ikke noget, jeg ønsker at blive udsat for igen.....Men netop fordi jeg har set rigtig sygdom. Har set psykotiske gennembrud......har set et menneske fanget i et pillehelvede og en nedadgående spiral, hvor det eneste, der var tilbage af personen til sidst var en tom skal....Netop derfor bliver jeg gal, når man smider om sig med diagnoser og har meget let til receptblokken. I rigtig mange tilfælde er det man går til lægen med vel egentlig mere livskriser eller berettiget sorg eller følelsen af tab..Nu troede man lige det hele kørte på skinner og så bliver tæppet revet væk under én......eller man vælger selv at rive tæppet væk, fordi man bare ikke kan klare længere, at leve med en bestemt tilstand.

Det er ikke en sygdom.....det er livet........Vi kan gå ned med arbejdsrelateret stress.....Vi kan sørge intenst over tabet af en elsket.....Vi kan miste fornemmelsen af os selv, fordi vi tog et forkert valg, der koster eller står over for nogle store valg, som vi næsten ikke ved, hvordan vi skal håndtere........Vi kan være så pressede af nogle udefrakommende omstændigheder, at vi næsten ikke ved, hvilket ben vi skal stå på og vi er meget tæt på at kaste håndklædet i ringen....

Det er bare livet i al sin magt og vælde..........og nogen gange livets overherredømme.......

Men det er stadig ikke en sygdom. En rigtig sindslidelse er indogen.........den ligger latent og lurer.......Og føj, hvor er den grim, når den slår ud. Nu har jeg aldrig læst psykologi for real.....Den slags sku' jeg satme ikke ligge og rode med......det kan godt være, at jeg kan læse mennesker, men dælme, om jeg skulle sidde hele mit professionelle liv og se mennesker i så megen sorg og angst.........Men jeg har en teori om, at det handler om at arbejde med sig selv......udrede trådene og resonnære over sine handlinger og jeg tror også, at det handler om noget så simpelt, som at tilgive sig selv.......Komme ud over det billede, den selvopfattelse man har af sig selv, som en satans karl, tjekket dame eller hvad det nu ellers er.

Det er ikke en skam at være svag. Det er ikke en skam, at man går ned over livets hårde slag.....
Det er ikke en skam, at man skal have bearbejdet nogle ting. Men det er en skam, hvis man ikke gør det. Og det er en skam, at det eneste samfundet mange gange kan levere er en diagnose fra hylde 5 og en æske med kulørte piller.